Vi er hver især en sjæl

Det er mennesket selv, der altid og suverænt har ansvaret for sine egne handlinger. Der er aldrig andre, og det er aldrig andres skyld.

Det er det, der er meningen med at være her.

At være i sin egen sandhed er det, som det handler om.

At vide, hvem jeg selv er, og at udfolde det.

Vi kan aldrig vide bedre om et andet menneske.

Ethvert menneske er suverænt i sig selv.

Ethvert menneske har krav på ubetinget respekt.

Ethvert menneske har ret til at blive taget alvorligt.

Det er jo ikke sikkert, at dette menneske ønsker det. Men det er ikke vores opgave at forholde os til det.

Vi kan være der for et andet menneske.

Vi kan selv opføre os ordentligt.

Men vi har intet at gøre inde i et andet menneske.

Hvis vi bliver inviteret indenfor, er vi velkommen, og så kan vi træde ind i dyb taknemmelighed.

Vi har brug for hinanden.

Men vi må aldrig vade ind i hinanden.

Vi har brug for, at der er nogle, der stoler på os.

Vi har brug for at være der for hinanden.

Vi har vel også pligt til at være der for hinanden.

I hvert fald når vi har sagt ja til hinanden.

Sjælen er vores sandhedsbarometer.

Man kan altid høre på nogen, om de lyver eller taler sandt.

Sandheden har fat i det dybe af os.

Nogle manipulerer i en sådan grad, at de helt har mistet fornemmelsen for moral og god opførsel, og bevæger sig inde i en verden af tykke mure af løgne.

Sjælen er vores kobling til en guddommelig logik og en karmisk aftale. Det betyder, at vi har sagt ja til noget hver især og sammen, som skal udfoldes i dette liv.

Vi får altid mest ud af positivt og aktivt at gå ind og løse den opgave, som er stillet.

Sjæl og instinkt er forbundet på den måde, at vores liv altid udspiller sig igennem instinktet, men også vil kunne gøre det gennem sjælen. Det er altid godt at finde ud af at samstemme de to.

Og det er i øvrigt vanskeligt at gøre ind igennem instinktet, der ofte kun vil kigge efter sin egen fordel, og dermed ikke evner at se det hele i et større perspektiv.

Det er sjovt med et fly at komme op i luften og derfra at se alt i et helt andet perspektiv, end man er vant til nede fra jorden.

Det svarer meget godt til sjælens perspektiv i forhold til det bundne instinkt, der kun kan se verden endimensionalt.

Sjælen tilbyder at slippe og at glide ind i en helt anden verden, hvor nye dimensioner opstår.

Intet er hårdt. Intet er kynisk. Alt er åbent, og formerne glider sammen, men ikke meningsløst.

Der vil opstå nye former, og alt udvider sig. Det, der har betydning og fylder alt på jorden, er nærmest ligegyldigt her.

Sjælen bliver kun synlig, vis vi er åben for den og klar til det.

Man kan ikke foretage springet fra en stivstikker til et blødt væsen.

Herfra vil man også kunne forstå, hvorfor mursten er en hæmsko for et liv i kærligheden.

Energi og alt det bløde går simpelt hen i stå eller kvæles i murstenenes hårde form.

Sjælen er en kærlighedsform, der omgiver os, men vi kan ikke komme uretmæssigt til den.

Vi skal i vores menneskeliv gøre os fortjent til den.

Vi skal vise, vi kan og ønsker at bære den som et supplement til vores liv.

Sjælen kan kun få plads, når instinktet er på plads og parat.

Vi skal kunne være i vores instinkt for at kunne være i vores guddommelighed, som er de ydre rammer for sjælen.

Instinktet er vores jordiske form, som vi altid har brug for som mennesker. Vi skal lære at trimme det og at gøre os åbne for sjælen. Det vil give os frihed og nye måder at forstå livet på.

Vi får ikke adgang til sjælen, hvis ikke vi formår positivt at være i vores instinkt.