Vi er energi

Et frit menneske er lys og åben i sin energi.

Et bundet menneske er lukket og mørk i sin energi.

Energi er det, der holder mig sammen som menneske.

Energi er i denne sammenhæng min sjæl i mig, eller den del af min sjæl, som jeg giver lov til at være i mig selv.

Sjælen repræsenteret min evne til sandt at være til stede i mig selv. Det er noget, som alle har mulighed for.

Det kaldes også at få lyset på plads i sig selv.

Det kaldes også at få kærligheden på plads i sig selv.

Vi har mulighed for altid at være i vores egen energi, som undervejs i livet manifesterer sig som barnlighed, seksualitet og moden og ansvarlig voksen.

I alle disse tilfælde formår vi altid at være i os selv, uden at reagere ud af os selv. Vi er i vores egen energi og vores egen sandhed.

Vi har altid styr på os selv, når vi er i vores egen energi.

Vi kaster ikke skygger, og vi kunne ikke have lyst til at være onde eller kyniske over for andre mennesker.

Ethvert menneske er bundet af sin egen energi.

Sådan er vi skabt. Sådan er meningen med livet.

Meningen med livet er, at vi skal følge energien derhen, hvor den vil have os.

Det vil give os mening med livet.

En god måde at mærke sin egen energi på, er at spørge sig selv: hvad er min opgave i livet? Hvad ved jeg med mig selv, at jeg skal gøre`

Sådanne spørgsmål er, ligesom svarene, bundet til energi.

Når jeg gør det, jeg skal, anerkender jeg min forpligtelse i livet. Og jeg lader mig føre eller lede af min energi. Jeg gør det, jeg skal i livet. Jeg følger min energi.

Denne energi er et træk, som vi har i os, et andet udtryk for vores sjæl og vores guddommelighed.

Det er også vores sande natur, vores menneskevæsen, som vi på den måde har fat i, og som vi skal tage alvorligt.

Når man ikke gør det, eller gør noget, som kun handler om modstand, eller at slå tiden ihjel, eller indtager surrogater, slipper man derved sin formål i livet.

Når man slipper sit formål i livet, mister man sin kontakt med sig selv. Ensomhed er en af konsekvenserne.

Når man ikke gør det, man skal, bliver man fyldt op med mørke, i stedet for lys.

Energi i sjælen er, at sandheden bevæger sig, og jeg bare skal følge efter den.

Jeg ser dem ligesom et blødt væsen i skoven, som i et eventyr. Den går over et lille vandløb, sådan lidt elastisk, som en fe eller en alf. Den sørger for, at jeg kan se den, og jeg skal bare stille og roligt følge med den. Et godt billede.

Min måde at se verden på er, at der aldrig behøver at være brud i energien. Denne gennemførte tankegang er jeg ikke bekendt med, på noget tidspunkt har været præsenteret før.

Kort fortalt er jeg altid i den energi, der bevæger sig i mig, også når den virker mærkelig, underlig, forvirrende. Jeg ved, at den altid vil samle sig igen, bare jeg har tålmodighed til at være i det og den.

På den måde vil jeg altid kunne være det sande udtryk for mig selv.

Og jeg reagerer aldrig ud af mig selv.

Jeg har altid fat i mig selv, uanset om energien manifesterer sig som tanker, som følelser eller som seksualitet.

Et barn er også i sin energi i sine første leveår.

Mit udsagn, som baserer på noget, jeg selv gennemlever, er, at vi har mulighed for altid at være i vores energi. Og det har en masse, først og fremmest positive, konsekvenser.

Det skaber også forvirring, men aldrig mere, at den falder på plads, hvis vi giver det tid.

Når vi er med vores egen energi, så vil der ske det samme, som vil ske med et barn, der er i et kærligt miljø.

Det vil vokse både indvendigt og udvendigt, altså både i krop og sjæl. Det er den sande måde at blive menneske på.

Indre frigørelse er et udtryk for, at energien virker bag ved de forhindringer, der er skabt i mig som et panser.

Min integritet er min energi, som er bundet fast til eller i min krop.

Alt, hvad jeg foretager mig, berører min energi, og foregår i min energi.

Relationer er at forbinde os energetisk.

Sandhed kan kun opstå i energi.

Alt i verden er energi, inden det får form.

Energi er det, vi lever i, og lever af.

Vi er altid med alt i os selv.

Derfor er forståelse af energi vigtig.

Energi implicerer kontinuitet, hvad enten energien opstå eller udvikler sig som intention, som følelse, som handling, som ren energi.

Uanset form gør den noget ved os, og vi følger med den, fordi den simpelt hen er et udtryk for os.

Vi lever gennem energi. Livet er energi. Glæder er energi. Og det er naturligt for os at være i dette flow, som derved også vil bevæge os.

Når jeg handler, er det altid alt i mig, der er i bevægelse, i aktion.

Jeg efterlader ikke en kropsdel derhjemme, mens jeg går til købmanden.

Uanset hvad jeg laver, har jeg altid alt i mig selv med mig, og det gør det interessant at fundere over, hvordan denne helhed eller integritet fungerer.

Der er altid energi omkring mig. Jeg er altid i energi.

Energi er en del af mit væsen, af mine følelser, af mine tanker. Og hvis jeg trykker et sted, kan jeg mærke, hvordan det også virker et andet sted. På den måde hænger energien sammen, eller vi er en del af denne energi.

Det er da spændende at tænke over, og forholde sig til.

Jeg er min egen energi. Samtidig er jeg fuldstændigt afhængig af denne energi, uanset hvordan den viser sig.

Alle tanker og følelser opstår i denne energi, og de tager farve af energien, om jeg er mørk eller lys.

Min energi er min virkelyst, eller det modsatte.

Det er også min energi, jeg bruger, når jeg er i kontakt med andre. Vi deler måske energi, eller vi mødes bare en gang imellem.

Hvis vi er slægtninge, ved vi om hinanden, at vi er der, uden at vi nødvendigvis behøver at mødes hver dag.

Der er også en årsagssammenhæng i energi.

Vi høster, som vi sår.

Relationer udspiller sig i energi.

En god relation farver energien, så den kan blive smuk og fin.

Politiske partier udspiller sig i energi.

Musik bærer energi. På den måde kan frihedsbevægelser understøttes af musik. Her har rockmusik haft enorm betydning.

Håb og tro og kærlighed kan udfoldes gennem musik.

Energi bærer den intention, den er skabt i. Det betyder, at kommercielt begrundet energi også indeholder denne begrænsning.

Så det er ret spændende at se livet fra en energetisk synsvinkel.

Lokalt er der energi.

Globalt er vi også forbundet i energi.

Klimaproblemerne kan forklares energetisk, som den måde, hvorpå elementerne virker sammen, herunder menneskers påvirkning.

Energi er vores sande identitet, der opbygges i takt med, at vi positivt, åbent og ærligt er i livet.

Energien opbygges bag ved og i forbindelse med vores sande udtryk i verden.

Den skaber en sammenhæng i os, som vi kan falde tilbage på og være glade i.

Hvordan jeg bruger den energi, jeg har til rådighed, er afgørende for, hvordan mit liv former sig. Om jeg evner på en god måde at blive i mig selv, eller om jeg efterhånden tømmer mig selv, eller måske misbruger min energi.

Så hvis mange mennesker ikke oplever at have energi, er det måske, fordi de har brugt den, måske ødslet den væk.

Det er godt at vide, at jeg selv har indflydelse på mit liv.

At det ikke er ligegyldigt, hvad jeg foretager mig.

En vigtig problematik er jo, hvordan et energiregnskab fungerer. Hvordan kan jeg skabe mere energi? Og hvordan skal jeg undgå, at energi forsvinder eller ophører?

Det er jeg ikke bekendt med, at andre afgørende har beskæftiget sig med før.

I hvert fald ikke i en fri form, som ikke er bundet til en bestemt praksis eller adfærd, eller til et bestemt begrebsapparat, som man skal rette sig ind efter.

En vigtig ingrediens i denne forståelse er, at vi skal anerkende sjælen som et vigtigt redskab i livet, en rettesnor.

At lade være med at forcere noget, når vi hellere skulle lytte til det sande i os selv, og give det tid og plads.

Meget af det lyder banalt, men som banalt virker det ikke. Det virker kun, hvis vi aktivt gøre noget og vil noget.

Hvis vi giver det vægt og betydning.

Energi er noget, vi har til rådighed. Det er energi, der gør os levende. At vi kan mærke os selv. At vi har et liv. At vi har frihed. At vi har muligheder.

Energi er vores frihedsfelt. Det er noget, vi kan mærke i vores opmærksomhed. Vi kan mærke vores krop. Vi er til stede i vores krop. Denne bevidsthed har vi i os.

Energi er en tilstand, der i sig selv er neutral. Den er meget afhængig af, hvad jeg putter i den, eller hvad jeg aktiverer af følelser.

Følelser kan fylde alt, så jeg ikke kan se noget som helst andet. Det er der, hvor jeg enten reagerer ud af mig selv, eller lader dem fylde som mørke i min selvforståelse.

Hvis vi positivt evner at være i vores energi, kan vi blive mere rummelige. Det kaldes også at få lys ind i sig selv.

Hvis man omvendt bruger mørke, bliver rummet snævert. Det kan være at være meget normfyldt, fuld af fordomme, vred, sur, sladderagtig.  Man kaster skygger, som er det modsatte af at åbne sig mod en anden eller andre.

Vi vil først afgørende kunne opleve os selv som energi, når vi er fri.

Det er ikke noget teoretisk.

Det er ikke noget, vi kan blære os med.

Det er noget, der kun kan opleves, hvis vi beslutter med os selv, at vi altid vil være ærlige og kærlige.

Vi kan jo ikke være energi, hvis ikke energien har en form at være i.

Energi er noget, vi hver især har i os selv, læg mærke til udtrykket ”i os selv”. Vi er en beholder, eller energien er i en beholder.

Men energien er også det, vi udveksler med. Gennem vore sanser.

Det er et samspil mellem sjæl og instinkt. Energien finder vej gennem syn, hørelse, smag, berøring, lugte. Vi fornemmer hinanden, og vi lærer hinanden at kende.

Dyrene har også sådan et registreringssystem, men dyrene tolker ikke ind i oplevelserne. Her virker autonomi og selvfølgelig hjerneaktivitet på en mere enkel måde.

Hos mennesket kan vi forholde os til, hvad vi har gang i. Vi kan kede os. Vi kan gøre en forskel. Vi kan tænde fjernsynet, eller lade være. Vi har et handlingspotentiale, der virker sammen med en bevidsthed, på en meget mere sofistikeret og raffineret måde end hos dyrene.

Mange i arten bruger tiden på at trykke på tasterne på en mobiltelefon, eller foran en skærm. Det er måske ikke den allerbedste måde at forvalte sine talenter på, i hvert fald ikke, hvis det sker hele tiden.

Vi er hele tiden i energi. Og vi har mulighed for at flytte os selv i energi, i hvad vi gør, og hvordan. Vi behøver ikke bare at være en bevidstløs gentagelse af det, som vi gjorde i går.

Og så kan vi i interesse være der for hinanden, interessere os for hinanden, gøre noget for hinanden.

Energi er måden, som vi sandt er forbundet med hinanden, i sjælens verden.

Når vi bliver enige om at danne relationer, deler vi energi. Vi udveksler intimt, og så længe vi gør det positivt og ærligt, er det rart og dejligt at være sammen.

Hvis ikke længere vi kan stole på hinanden, bliver det mørkt i forholdet, og det kan udvikle sig til et helvede.

Nogle gange er man i en slags skyttegravskrig, hvor det i hvert fald er sikkert, at seksualiteten går i stå, og at vores evne til kommunikation også svækkes.

Instinktverdenen opererer ikke med energi.

Instinktet ser kun skygger.

Og sit eget lys.

Verden er det, vi har gjort os til, vores uddannelse, vores ejendom, både materielt og hvem vi er gift med.

Mennesket er defineret ved præstation, udseende, attributter, hierarki, pengekasse, at være bedre end, at score kassen, at gøre sig på de bonede gulve, masser af ligegyldig underholdning og tidsfordriv.

Jeg ser livet derudefra, hvor det opstår. Hvor det bliver skabt.

Ikke når det er blevet manipuleret på plads, eller når vi har taget det i besiddelse.

Min verden tager udgangspunkt i, at vi bare er.

Det er denne tilstand, der giver plads til oplevelser og begreber. Inden noget sætter sig på plads.

Inden noget overhovedet kan defineres.

Jeg vil ikke styre noget, inden jeg åbner mig for noget.

At lade alt opstå af sig selv.

Ikke at ville kontrollere noget, før det selv giver sig til kende.

Den sande form af alt er energi. Inden det bliver noget som helst andet.

Hvorfor er der ingen, der, ud over mig, beskæftiger sig med noget så relevant, som at vi er energi?

Man definerer altid sig selv først, og så bliver der eventuelt plads til noget andet i verden. Sådan er den normale måde at begribe noget andet på.

Jeg vil kun høre om noget, hvis jeg selv definerer det, er den normale attitude.

Det er instinktet, der tænker og handler sådan.

At ville styre, inden jeg overhovedet lader noget ske.

Eller få lov til at ske.

Du er kun noget, hvis jeg giver dig lov til at være noget!

Hvad så, hvis der er noget, der falder uden for denne definition?

Det er i øvrigt derfor, seksualiteten går i stå i voksenlivet.

Man vil kontrollere, inden man giver sig selv lov til at opleve og at være i det, der er.

At anerkende, at noget har en kvalitet i sig selv.

Har et liv i sig selv.

Har en værdi i sig selv.

At et menneske er energi.

At vi er energi.

At vi er forbundet i energi.

At alt kan beskrives energetisk.

Det skyldes i hvert fald, at voksne altid har en dagsorden, og at de ikke mestrer kunsten at give slip.

Derved ser de altid verden bundet, ud fra et bestemt, lad os bare kalde det egoistisk, perspektiv.

Vi ser verden bundet, inden vi ser den fri.

Dermed lukker man feltet, inden man kigger på feltet.

Eller man kigger først på feltet, når det er lukket.

Alt i livet bliver på den måde betinget, og ikke åbent.

Vi lukker noget, inden vi kigger på noget.

Når vi ikke evner at give slip, før vi kigger på verden, betyder, at vi møder alt betinget og rolleopdelt, så at sige.

Vi ser ikke verden, sådan som den er, men sådan som vore roller siger, den skal være.

Det kan handle om karriere. Det kan handle om familie. Det kan handle om materiel indretning. Simpelt hen områder, som ikke i sig selv har noget sprog. Som vi bare tager for givet, og som vi lever ud fra.

Når vi ikke giver slip, kan vi ikke se det, vi ikke giver slip på. Verden er det, vi kan se, ikke det, vi ikke kan eller vil se.

Mange professionelle definerer verden ud fra, hvad de kan tjene penge på, som også er et begrebsapparat, der er afledt af en, måske uudtalt forudsætning. Noget er ikke interessant, hvis ikke man kan tjene penge på det.

Man ser det tydeligt i boghandler. Når noget ikke sælger, vil de ikke have det på hylderne. Det er for så vidt logisk, men det lukker også for, at noget bare kan opstå af sig selv, uden at vi på forhånd har en dagsorden, som det skal passe ind i.

Tidligere holdt jeg meget af at gå i antikvariater, hvor man kunne være heldig at finde bøger med en skæv vinkel, og med et syn på tilværelsen, som var begrundet i et menneske med en høj moral, som så tingene på helt sin egen måde.

I dag er det svært at finde en sådan dybde i litteratur.

Det gælder også inden for det offentlige, hvor jordforbindelsen i hvert fald er sjælden, og hvor begreber har det med at være lige så firkantede som det miljø, de er opstået i.

Meget er forudsat, og meget er uudtalt. Begreber rummer kun det, som jobbet rummer, eller som rummet rummer. Rummet selv er ikke genstand for opmærksomhed. Det tages bare for givet.

Det gælder også skolegang og uddannelse, hvor rammerne indeholder en naturlig begrænsning for indlæring. Nok mere korrekt at tale om en unaturlig begrænsning.

Det samme gør energien, som vi lever i, og lever med.

Lægevidenskabeligt er udgangspunktet ikke energi, men sygdomme.

Udgangspunktet kan også være anatomi eller fysiologi. Men her er det heller ikke energi, som det nok burde være. Det er i stedet for organer, uden energetisk sammenhæng.

Intet organ fungerer, frit i luften svævende. Alt virker i en sammenhæng. En levende sammenhæng er ikke muligt, uden at være båret af energi.

Begrebet energi kan godt beskrives kvantitativt, men da putter vi det i bås, inden vi forholder os til det. Det kvantitative er ikke en selvoplevet energi. Det er ikke en oplevelse af, at vi er i et energetisk samspil, inden vi så fokuserer på en bestemt formation af energi.

Vi definerer ud fra en på forhånd defineret problemstilling, og ikke ud fra en sammenhæng eller en oplevelse. Oplevelsen i sig selv har ikke plads i videnskab.

Det er et selvopretholdende fængsel at være i verden på den måde.

Når man tænker på, at det hele kun virker og opretholdes ved, at vi aktivt udfolder de 7 dødssynder, så er det da lidt fattigt.

I mange miljøer har energien ikke en chance. Den bremses, længe inden den får lov til at virke og at heale.

Det sjove er jo så, at energien virker uden om de miljøer, som ikke vil vide af den. Er det ikke lidt interessant?

Det svarer helt til, at et guddommeligt væsen hele tiden er der, i nærheden af dem, der ikke tror på det.