Vi er alle placeret i et felt

Vi har alle en volumen i os.

Denne volumen er i et felt, hvor mit jeg og min bevidsthed udgør rammerne. Altså så længe jeg får lov til at være præcis den, jeg er.

For de fleste går det galt meget tidligt i barndommen, fordi børnene har valgt den eneste mulige måde at inkarnere her på kloden.

Den består i at vælge nogle forældre, og at disse forældre alle har en lav bevidsthed.

Den lave bevidsthed opstår, fordi livet bliver forvrænget, fordi nogle forældre har overtaget en verdensforståelse fra deres forældre.

Alt er på den måde en dårlig gentagelse, indtil nogle vælger at tage skeen i den anden hånd.

Jeg har en ske i den anden hånd. For det har altid været vigtigt for mig at finde ud af, hvad sandhed er for noget, og hvordan man lever efter det.

Da jeg var barn, undrede jeg mig tit over, at de voksne sagde ét og gjorde noget andet.

Hvorfor fik de voksne ikke skældud, når de bandede?

Nytårsaften havde de mærkelige huer på og opførte sig åndssvagt. Det har jeg altid haft lidt svært ved at forstå.

Som 25-årig fik jeg min første guddommelige oplevelse, der viste mig, at jeg ikke var helt skør. Jeg forstod, at det, man kalder barnetro, som findes i Ingemanns salmer, og andre steder, er en meget sand og oprigtig måde at forholde sig til Gud på.

I to omgange har jeg været tæt på spirituelle grupper, der hver for sig har haft patent på, hvad sandheden var for noget.

I begge tilfælde har jeg oplevet, at den sande virkelighed var noget helt andet, ofte meget mere enkel.

Mit sidste møde med en spirituel leder sluttede med, at hun forsøgte at ødelægge mig. En besynderlig oplevelse, hvor formålet var at få verdensherredømmet, eller noget i den meget infantile stil.

Det var dybt smertefuldt, og det ødelagde i en årrække alt i mig på en meget destruktiv måde.

Mærkeligt hvordan nogle kan tro om sig selv, at de er mere kompetente end Gud. Vor Herre bevares!

For ethvert menneske begynder livet forfra.

Det kan sammenlignes med at komme ind til militæret. Man lægge alt sit gamle tøj, og er helt nøgen. Så får man et nyt sæt tøj udleveret, en uniform. ”Værsgo!”

”Det er nu det liv, som du skal til at leve. Du har en given mængde energi. Du har fået en række udfordringer. Gå nu frisk ud i livet og gør det så godt du kan! Så er der ingen, der forlanger mere!”

”Selvfølgelig skal du tage dig sammen! Der kommer ikke andre og gør dit arbejde. Men den opgave, du har fået, kan du sagtens bestride. Og du jo selv sagt ja til den, inden du kom. Også selv være med til at udfolde præmisserne. Så det er bare at klø på!”

Så enkelt er det. Inden vi måske begynder at blande os.

En anden måde at betragte sit liv på er, at vi får en sjæl og et instinkt, som er pakket sammen med folio, eller er folioret.

Når vi gør det, vi skal, arbejder vi os ud af folien. At udfylde sin rolle i livet gør mig fri, fri til mine egne ønsker.

Det kan sammenlignes med at gå i folkeskolen og få de elementære færdigheder på plads, hvorefter vi, med et nyt udgangspunkt, kan tage hul på fremtiden.

Min medbragte skæbne skal jeg have styr på. Derefter ligger fremtiden åben.

Vi har alle en energistruktur, individuelt og i forhold til de fællesskaber, som vi indgår i.

Når vi behandler hinanden ordentligt, er vi med til at bygge hinanden op. Når det ikke er tilfældet, er det normalt en god idé, så hurtigt som muligt, at komme ud af den kontekst, hvor problemet er.

Vi har hver især en personlighed og en personlighedsstruktur. Det er her, moralen og alle intentioner er aflejret, og har resulteret i den specifikke form, som personligheden er.

Det er vores integritet, som vi til stadighed vedligeholder og korrigerer, hvis vi har valgt at være et sandt billede af os selv. Ellers er vi måske nogle stivstikkere, alternativt nogle vatpikke.

Vi bestemmer selv, hvad vi vil være, og beslutningen er resultatet af vore valg i livet. I ethvert menneske foregår der til stadighed en dialog, hvor vi måske opbygger os selv, eller vi fylder os selv med selvhad. Der er mange muligheder.

Derfor er vores intention og vores attitude altid vigtige, hvis vi opfatter os selv som et fartøj.

Alle mennesker er placeret i et bånd imellem instinktet og sjælen.

Neden under instinktet er jorden, med mulighed for jordforbindelse.

Og oven over, eller uden for sjælen er Gud, med mulighed for at få kontakt den vej, hvis man har lyst til det.

Men ellers er der bare den kedelige hverdag, og så vores energi.

At tage noget på sig, at sige ja til noget, er at placere det imellem instinktet og sjælen.

Instinktet sikrer, at jeg tager det alvorligt, sjælen at jeg mener noget med det.

At sige ja til sin skæbne, at gøre, hvad man skal, er, stilfærdigt at være placeret i feltet mellem instinkt og sjæl. Her oplever jeg ingen konflikt i forhold til mig selv.

Frihed er at være placeret i dette felt.

Ligegyldigt og ligeglad følges af. Man har lov til at være ligeglad, hvis noget er ligegyldigt.

Men hvis noget ikke er ligegyldigt, får man ikke lov til at være ligeglad. Det vil man tydeligt kunne mærke på sig selv.

Indhold i livet er at mærke sine ben.

En anden måde at udtrykke det på er at have kontakt imellem jord og himmel, at mærke sig selv, og at vide med sig selv, at man er på rette vej.

Alt, hvad vi tager seriøst i livet, eller tager til os, putter vi ind i dette bånd.

At befinde sig imellem sjæl og instinkt betyder, at jeg altid har adgang til mit eget indhold, og på den måde kan være medbestemmende i forhold til min skæbne.

Jeg er ikke låst i bindinger, som jeg vil være, hvis jeg er under instinktet.

Hvis instinktet styrer mig, farver det også mit syn, og dermed mine holdninger.

Vi er alle forbundet i en energi, som vi kan mærke, så længe vi formår at stå i os selv, at være i os selv, og ikke at spille roller.

Der er intet kunstigt ved at være og blive i sin egen energi. Barnet er det helt automatisk og spontant, så længe vi lader det være i den.

Den unge, der opdager sin egen seksualitet, vil også opdage, at den lukker op for noget mere, for evnen til at udfolde kærlighed med et andet menneske. Og at denne evne kan udfoldes meget smukt i glæde og åbenhed. Altid.

At vi altid er hjulpet af denne energi. At vores eneste opgave er at være med den, og at være ordentlige sammen. Det er altid muligt.

Det er det samme som at have sjælen lige ved hånden.

Inkarnation er, at en sjæl kommer til Jorden og udfolder sig i en krop. Opgaven er at blive den, man er, og at gøre det, som man kom her for, i sandhed og i kærlighed.

Sjælen er den positive form eller energi, der omgiver os, der ligger uden om ethvert menneske, og i sin fri og ubundne form ligger uden om instinktet.

Instinktet har vi, fordi vi evolutionært har udviklet os gennem pattedyret. Det er udviklet uden om vores plantevæsen, som er knyttet til jorden gennem jordforbindelse.

Naturkræfter er i et menneske overvejende instinkt, men kan også være styret af noget, der ikke er animalsk, f.eks. omkring vitaminer, mineraler, søvn og hvile. At alt skal have ro og lov til at udvikle sig af sig selv.

Sjælen handler om, hvordan vi er i sandhed og kærlighed, og jo også hvordan vi er i vores instinkt. Det sidste former bevidstheden.

Sjælen i et menneskeliv forudsætter instinktet, som altid øver et træk i os, som vi kan gøre os gode venner med.

Sjælens energi handler om, hvor sandt og kærligt vi er til stede i os selv, og hvordan og hvor godt vi behandler andre. Målestokken er her guddommelig.

Sjælen er måden, vi taget livet ind, og behandler hinanden.

Sjælen handler om, hvordan vi er i livet, og om det gode, vi gør, eller måske undlader at gøre.

Instinktet er den dynamiske form, vi er i verden med.

Sjælen er måden, vi er i verden på.

Det virkelige i et menneske er sjælen. Instinktet er den fysiske formåen, men jo også de bindinger, vi har skabt, fordi vi ikke vil slippe behovet for tryghed og sikkerhed.

Det er sjælen, der indeholder forbindelsen til evigheden, som også er de sande værdier og kvaliteter.

Når det hele fungerer, som det skal, har vi det godt, og naturen er i balance, både indenfor og udenfor.

Opgaven i livet er at skabe balance.

Når vi dør, er det sjælen og det, som vi har gjort og ikke gjort, der står tilbage.

Bevidstheden skaber et energifelt, der straks fyldes med, hvad jeget løber rundt med af ufuldendte attituder.

Bevidstheden kan også udtrykkes ved: jeg ved, mens jeget kan formuleres som: jeg er og jeg kan.

Det er altid en god idé at have viden om, hvad dette mit jeg går rundt og laver af narrestreger. For jeget bestemmer, om det skal være høj eller lav bevidsthed.

Hvis jeget allierer sig med noget lavt, som kommer fra instinktet, bliver det til lav bevidsthed.

Hvis derimod jeget og instinktet er gode legekammerater, vil ingen af dem hænge på hinanden, men de vil skilles om venner, og alt vil kunne foregå i høj bevidsthed. Her lægger vi ikke tolkninger ind over, inden vi kigger ud i verden.

Bevidstheden og sjælen er de forme, som rummer det hele.

Bevidstheden er akkumuleret erfaring. Høj bevidsthed er med jordforbindelse.

At kunne kigge på sig selv er at være i sjælens energi, og ad den vej lade sandhed få plads.

Sandhed og bevidsthed hænger logisk sammen og understøtter hinanden.

Når noget grumset i mig blander sig, så risikerer det helt at komme til at vende hulter til bulter.

Faste tolkninger, også kaldet voksenliv, har altid følt sig mere kompetent end alle andre, på trods af, at det jo ikke kan være tilfældet, da voksenliv er et sammensurium af alle mulige kontrolmekanismer og andre former, der skal sikre, at magt ikke forskydes, at tryghed og sikkerhed er på plads.

Men modent og ansvarligt vil det være forkert at kalde denne masse.

Vi har en energistruktur omkring os, som vi godt kan være heldige at mærke.

Når vi indgår i relationer, deler vi energi, afhængig af, hvilken aftale vi er enige om.

At personer kender hinanden særligt godt, er et udtryk for, at de er sammen i det samme felt, at energien når uden om disse personer, eller at personerne samles omkring dem.

Når et brud kan være smertefuldt, er det et udtryk for, at energien indeholder følelser, men også sådan noget som sandhed. Vi er i et bånd, og dette bånd er i kærlighed.

Uden forbindelse er der ikke noget bånd og ingen fælles energi.

Energien henter sit indhold og sin form fra sjælen, og længere ud fra vores guddommelige mening med at være her.

Det er årsagen til, at vi kan mærke, når noget er sandt, og når noget ikke er det, også i relation til den skæbne, som vi er bundet til og af.

Mit energifelt er det, min sjæl skal rummes i. Det er mit sande potentiale, som dermed vil kunne udfolde sig.

Det hele forudsætter, at jeg handler, i overensstemmelse med min sjæl, og ikke min tilstand som dyr. At jeg dybt inde i mig selv siger ja, i alt, hvad jeg foretager mig.

At jeg er og ønsker at være det sande udtryk for mig selv, ud i alle afskygninger, og i alt, hvad jeg foretager mig.

Kun derved kan jeg blive virkelig.

Vi kan også blive virkelige sammen, og sige ja sammen. Men det fordrer, at vi først og fremmest, og hver for sig, gør det inde i os selv. Og at vores ja kommer helt indefra og nedefra.

Mit rene hjerte er mit bidrag. Herfra kan jeg følge alt i mig selv, og sikre, at det altid er sandt.

At være i et felt er en anden måde at udtrykke, at vi deler energi, og at vi er forbundet.

Dette felt er guddommeligt af oprindelse.

Alt i os er med i dette felt. I hvert fald alt, hvad der indeholder energi.

De døde ting er ikke en del af feltet.

Feltet udgøres af det levende og de levende.

Vi har selv indflydelse på, hvor meget vi ønsker at være levende, og dermed på vores deltagelse i feltet.

Det er sjovt at opleve, hvordan noget åbner sig i min forståelse, bare ved at bliver formuleret.

Jeg er overrasket over, hvad jeg skriver. Men det virker rigtigt.

Det er fuldmåne i dag (10. januar 2020), og det er helt sikkert, at der er noget, der åbner sig.

Det vigtigste, i nat og i dag, er noget med, at sjælen bliver virkelig, eller mere virkelig.

At noget, som jeg tidligere har oplevet svagt, nu bliver manifest og får en bastant form.

I nat var det oplevelsen af mig selv som et væsen, hinsides instinktet, og måske også hinsides sjælen. Det sidste har jeg ikke helt styr på, men det kommer nok.

Det er nødvendigt, at vi får lyset ind i livet.

At vi ser muligheder og ikke begrænsninger.

Inden vi inkarnerede, fik vi hver især en opgave, som vi skulle løse. Og vi var enige om alt i detaljer, også om afvigelser i forhold til planen. Altså naturlige afvigelser, som følge af den frie vilje.

Hvad vi ikke vidste noget om, var, at ikke alle positivt udfyldte deres rolle, og at nogle gik helt deres egne veje, endda ved kynisk at skade andre.

Men det ændrer stadigvæk ikke på den oprindelige plan. Det har bare sat ærkeenglene på overarbejde.

Vi har alle en opgave, i forbindelse med at implementere Ny Tid på Jorden, hvor det handler om, at sjælen skal have sin egen plads, og instinktet skal vige, og i stedet indgå i et naturligt samspil med sjælen.

Vi ved godt, hvad det hele handler om. Det er en viden, vi har med os. Vi kan bare positivt lytte til vores sjæls visdom. Så får vi svarene.

Vi behøver ikke at opsøge en clairvoyant. Vi kan bare gå afsides, gå en tur.

Jo mere vi positivt har oplyst i os selv, jo mere stilfærdigt positive kan vi være i livet.

Jeg ser mennesket som en ring, der omslutter en mindre ring, som er vores jordiske tilværelse.

Den store ring er, når den er gennemlyst, vores sande personlighed, der kan indeholde spirituelle kompetencer, men også bare en dejlig ro, fordi vi altid kan kigge os selv i øjnene. Vi kan finde svarene i os selv, og vi kan være der for andre.

Den store ring er vores hjerte.

Den lille ring er vores eksistens, hvor vi jo har sluppet det, der binder os, og nu er stilfærdigt i livet, uden store fordringer.

Det er ikke en rolle. Det er en måde at være i livet på, med hele vores væsen.

Det er alt sammen kun muligt, når vi har gjort det nødvendige forarbejde med at slippe alt unødvendigt i os selv, og dermed formår at møde verden i stilfærdig ro.

Vi skal have alt i os selv i spil, hvis vi vil være virkelige.

Det er det samme som at få energien til at virke overalt.

Eller at få lyset til at skinne og overtage mørket, hvor det fylder.

Det hele handler om at gøre sig selv virkelig. Dermed kan vi også gøre andre virkelige.

Jeg er inkarneret i en kontekst, som jeg altid vil være bundet til.

Jeg er født i tid. Jeg er født et sted. Mine forældre og min familie er den nærmeste personkreds. Andre kommer til.

Lige her og nu er jeg også bundet i en tid og til et sted. Også en personkreds. Jeg kan ikke sætter mig ud over nogle af disse måder at være forbundet til. For her er jeg. Og nu lever jeg. Det er vilkår, som jeg må finde ud af at være til stede i.

Det er den umiddelbare opgave, inden jeg forholder mig til noget som helst andet.

Jeg kan ikke undvige mine vilkår, og hvorfor skulle jeg også det?

Det er i denne aktuelle kontekst, mine muligheder er.

Man kan tegne en lodret linje ned igennem denne kontekst. Denne linje er min aktuelle tilstand eller form.

Når jeg handler, så flytter jeg mig i hele min kontekst, og sekundet efter står jeg et nyt sted.

Hvis jeg formår at være helt til stede i mig selv, har jeg hele min integritet med i bevægelsen.

Hvis ikke, er det måske jeg flygter fra mig selv, ikke vil være ved mig selv.

Mit væsen er alt i mig, som kan være lyst eller mørkt.

Lys er sandt at kunne kigge på min relationer, og at udveksle i sandhed.

Mørke er infantilt og bundet, at opføre sig som et forkælet barn eller et curlingbarn, næsten som en gøgeunge, med en fuldstændigt forkvaklet selvopfattelse.

Hvis jeg er ordentlig og ansvarlig, har jeg altid sandt fat i alt i mig selv.

Min egen energi er en anden måde at udtrykke min guddommelige forankring, som jeg er bundet af. Det er min forpligtelse og min opgave, som jeg skal forholde mig til og løse i dette liv, denne inkarnation.

Hvis jeg ønsker det, kan jeg mærke min egen energi i denne opgave. Hvem jeg er, og hvad jeg skal. Jeg kan også mærke min egen udstrækning i dette aktuelle øjeblik, som er mit fokus.

At være i sin egen energi i dette sjælsunivers giver mig en klar fordel i forhold til den, der i instinktuniverset ikke formår at opføre sig ordentligt.

I sjælens univers kommer den med dårlig opførsel om bagved i køen.

Når jeg ikke har alt med, bliver jeg delt, og vil med stor sandsynlighed begynde at kaste skygger, hvor mørket er alt det, som jeg ikke fik med.

Det er mine instinktive mønstre, som jeg kan vælge at frigøre mig fra, eller lade styre mig. At frigøre mig i mit væsen vil frigøre mig i min måde at være i verden på.

Jo mere positivt jeg kan møde mig selv, alt i mig selv, og alt i mine omgivelser, jo bedre vil jeg formå at få lyset i spil.

Jeg er placeret i et karmisk mørke, som jeg skal omforme til lys. Det er opgaven i denne inkarnation.

Jeg er født i en struktur, og det er min opgave at omforme den stil min egen struktur.

Jo mere ordentlig jeg er, jo mere vil jeg formå på en god måde at komme ud af dette felt med mit sande jeg i behold.

Jeg ser det som en masse eller en cirkel med et ustruktureret indhold, hvor mit instinkt, mit jeg og min bevidsthed kan lukke sig op i deres sande former, hvis jeg vil, og hvis jeg ønsker det.

Det fjerde element er min plantelighed, som også er mit frie væsen, uden begrænsninger overhovedet. Det positive væsen, præcis sådan som jeg er. Uden at de tre andre elementer blander sig.

Sjælens virkelighed lukker op. Det bundne instinkt lukker og begrænser.

At have fat i energien i sig selv er at have fat i sit lys.

Nogle mennesker har så meget mørke i sig selv, at de ikke tøver med at lade det gå ud over andre, at aktivere smerte i en anden.

Disse mennesker diskvalificerer sig selv i forhold til lyset, man kan godt skabe sig en platform af mørke og magt.

Og kan de gøre det skjult, tøver de ikke med det.

Livet handler om at være sand. Der er ikke noget, der går forud for det.

Når vi bliver født, har vi en aftale med os.

Vi kan mærke det i vores kronechakra.

Vi kan mærke det i vores seksualitet.

Vi kan mærke det i vores hjerte.

Endelig kan vi mærke det i vores jeg.

Hvis vi altid opfører os ordentligt, har vi en fin fornemmelse af, hvad det hele handler om.

Kronechakret er, at vi er i vores bevidsthed, med viden om, hvad der er rigtigt og forkert i vores måde at være i verden på.

Vi kan kun mærke det, hvis vi er det.

Seksualiteten er livsenergien, og muligheden for at udfolde den smukt og fint sammen med et andet menneske.

Vi kan kun mærke det, hvis vi gør det.

Hjertet er muligheden for at interagere i kærlighed, både med familie og med kærester, og måske ham eller hende, som vi allerhelst vil dele livet med.

Vi kan kun mærke det, hvis vi udfolder det.

Jeget er, at vi altid gør, hvad vi skal, at vi holder os på stien og på vejen.

Vi kan kun mærke det, når vi går der.

Der er ikke noget af det, der er svært, hvis vi gør det rigtigt. Og det ved vi alle, hvad vil sige.

Vi får al den hjælp og støtte, vi har brug for, hvis vi ønsker det, og hvis vi vel at mærke selv gør noget aktivt for det.