Tiden er en elastik

Livet lukker sig omkring sig selv.

Det åbner sig lejlighedsvis.

Når vi er forelskede. Når vi er i konflikt.

Det er to vidt forskellige måder. Men de ligner hinanden ved at være totale i følelserne.

Men alt lukker sig igen. Og det, som vi gjorde, mens der var åbent, vil blive siddende i os.

Derfor er det altid en god idé altid at have positivt fat i sig selv og sin egen energi.

Så vil jeg også kunne kigge mig selv dybt i øjnene bagefter, og vide, at det, som jeg gjorde, var i orden.

Når noget åbner sig, er det vores mulighed for at kunne gøre en afgørende forskel, inden det lukker sig igen.

Hvis vi har været ordentlige, vil vi altid kunne give slip igen på en god måde.

Så er der ikke noget, der sidder fast, i form at dårlig opførsel, som vil blive ved med at spøge.

Livet handler om at lære at give slip i forhold til hinanden.

Om at give dig noget, uden forventning om at få noget igen.

Om næstekærlighed i praksis.

Om at gøre noget, uden at jeg skal have noget igen. Bare give slip.

I et guddommeligt perspektiv er vi bundet op i en tidsramme, som vi alle er til stede i og handler i.

Hvis vi er åbne for det, kan vi mærke, hvordan vi er del af denne tidsramme, og hvor vigtigt det er, at vi altid er ordentlige, at vi vender rigtigt, at vi tager de rigtige beslutninger, at vi lytter, at vi er der for hinanden.

Ethvert menneske er inde i tiden, hvor der altid er opgaver, der skal løses, og noget, som vi skal forholde os til. Det er lidt ligesom at være i en sele, hvor vi ovenikøbet kan få støtte, hvis vi har behov for det. Men hvor vi jo også skal handle på egen hånd, og på vores egen måde være åbne for, hvad der sker i livet.

Vi kan mærke den frie vilje, hvis vi vil. Vi kan også mærke, hvordan vi som mennesker kan være ansvarlige og positivt til stede. Det fordrer nok, at vi generelt er åbne over for livet som en stadig udfoldelse af muligheder.

Vi kan altid mærke på os selv, om vi kan være os selv bekendt. Det giver stor frihed i livet at vide, at man kan det. Så er vi ikke bundet af andet end vores positive samvittighed.

Tiden er en handlingsrække, hvor hver handling lægger sig oven på den foregående, og der på den måde bliver skabt en kontinuitet.

Vi er fysiske mennesker, hver især med en krop, nogle handlemuligheder, som vi har ansvaret for.

Og vi er omgivet af andre mennesker, der er underlagt de samme vilkår.

Det er ikke ligegyldigt, hvad vi gør. Det er det aldrig.

Men nogle handlinger, og nogle situationer, er afgjort vigtigere end andre.

Det handler især om situationer, hvor andre har brug for os, og hvor det er særligt vigtigt, hvordan vi handler.

Hvis vi altid gør, hvad vi skal, har vi det altid godt.

Så har vi forbindelse, både vertikalt og horisontalt.

Den horisontale forbindelse er tiden og dermed kontinuiteten.

Den vertikale forbindelse er vores egen kontakt, både ned i jorden og op i himlen. Den er mærkbar i kroppen i form af energi, velvære, glæde, seksualitet.

Det kan godt opfattes som et kors, der bevæger sig igennem hjertet, hvor hvert enkelt menneske er sat i verden med sin egen skæbne og sine egne specifikke opgaver.

Det er vores mening med livet, der på den måde er sat ind i en både tidsmæssig og indholdsmæssig sammenhæng.

Vi kan ikke løbe fra denne sammenhæng, men vi kan vælge at sige ja til den, og vil da opleve en dyb glæde og mening med det hele.

Når det sker, kan vi med god ret tale om tidens fylde.

Når sjælen er i spil, kan vi mærke positiv energi og følelser vakt til live inde i os.

Vi har altid mulighed for at være i vores kald, som ud over glæde giver os en stor oplevelse af frihed.

Jeg har altid undret mig over mennesker, der bruger en masse tid på at fortælle, hvordan de går rundt i modstand. Det er fuldstændigt unødvendigt, men jo åbenbart ikke, hvis man er meget selvoptaget.

Når vi gør noget, har det konsekvenser.

Vi kan ikke stikke af fra, hvad vi har gjort.

Derfor er det en god idé altid at være sig selv bekendt.

Aldrig at lave noget lusket.

Det rammer os selv igen, hvis vi gør det.

Det er en ubetinget kendsgerning.

Det skyldes, at vi er bundet op på en guddommelige logik.

Vi er født i sandhed, for at vi skal lære at leve i sandhed.