Tak til Frans

Da jeg sad i flyet på vej hjem fra Assisi i går, havde jeg en oplevelse af mig selv som at være i ingenting.

Jeg var ikke bundet til noget som helst.

Det var selvfølgelig ikke flyet fra Assisi til mit sommerhus. Men det var i dette tilfælde flyet fra Ciampino, Roma til Stansted, London, hvor jeg mellemlandede på vej mod Aarhus lufthavn.

Men det var en meget sjov oplevelse. Som om jeg heller ikke var bundet til mit menneskevæsen.

Kunne jeg fra den position igen få fat i mit menneskevæsen, tænkte jeg. For hvis ikke, ville jeg måske bare være et monster, der kunne se alt, men ikke foretage mig noget.

Da jeg kom hjem i aftes, mærkede jeg pludselig hele min integritet, og forstod noget, som jeg ikke har forstået før.

Jeg forstod også, at de, der har gjort os ondt, i sjælens perspektiv ikke får lov til at blive virkelige uden om os, så at sige. De kan ikke bare bruge albuerne, og lade os ligge.

Præcis på den måde har mennesker i instinktets verden i årtusinder kunnet efterlade andre i rendestenen, blødende, lidende.

Men den mulighed er ikke den samme i sjælens verden. Her gælder ligeværd, kærlighed, taknemmelighed, glæde, hensyn, respekt, aldrig at gøre overgreb, aldrig at lege med andres følelser. Kun på den måde kan vi få den fulde integritet i sjælens verden, og derfra over i menneskenes verden, hvor vi er forbundet. helt ned i jorden og helt op i himlen. Men jo også med hinanden.

Jeg er først og fremmest Frans, ham fra Assisi, dybt taknemmelig for vores i øvrigt ligeværdige udveksling. Også ved dette besøg har jeg besøgt ham i krypten hver morgen.

Det har givet mig så stor forståelse, at jeg takker af hele mit hjerte.

19. juni 2019

Tanker i forlængelse heraf.

Det er mørket fra menneskes sind, der lukker for den smukke adgang til sjælen.

Det er vrede. Det er had. Det er trods. Som aktive følelser. Det er surhed.

Som passive følelser eller tilstande kan man nævne frygt og angst.

Det negative kan også være aktivt i form af vold og vanvid, djævelskab.

Men generelt er det også sådan noget som ligegyldighed, at lade stå til, magelighed, manglede taknemmelighed, at tage for givet, bare at bruge løs, at være ligeglad. Ikke at kigge sig tilbage. At være kynisk, hård, at råbe, at skrige, at opføre sig fuldstændigt åndssvagt.

At udradere, at smadre, at tilsvine, at sladre, at gøre grin med, at gøre nar ad, at slå, at spytte.

Løgn. Bevidst usandhed. At sende dårlig energi af sted. At ødelægge ind i energi. At tænke dårligt. At bruge sine evner til noget, der overhovedet ikke er i orden. Benægtelse.

Når mørket fylder, kan man ikke se andet end mørket. Og man kan intentionelt også lade det fylde, altså som en aktiv handling.

Det er i princippet ikke anderledes end dårlig opførsel, mobning, at sladre, at fremhæve sig selv som ufejlbarlig. Ikke at kendes ved noget. At gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at sandheden ikke bliver synlig eller mulig.