Hvis sjælen skal integreres

Sjælen er det sande og det levende, det vitale, der hvor jeg har overskud. Der hvor vi mødes i sandhed og kærlighed.

Det kræver et meget oprigtigt menneske at være i sin sjæl.

Jeg skal holde mig langt væk fra slagsmål af enhver art.

Slagsmål er alle noget, der finder sted i det mørke instinkt.

Instinktet som lav bevidsthed ønsker det ikke anderledes. Lav bevidsthed afskyr lys og klarhed og bevidsthed.

Det er kun skyggens sandhed, der har værdi for den lave bevidsthed.

Sjælens sandhed er kun mulig, hvis jeg ubetinget ønsker at lære den at kende.

Jeg skal altid mestre kunsten at trække mig tilbage, når der er optræk til uro og ballade.

Så længe den lave energi har magten, skal man vide at holde sig behørigt på afstand.

At få sjælen integreret er at udfylde sit instinkt, så jeg bliver, præcis den, jeg er, som jeg er.

Min energi er i mig selv, og jeg kan , når der er stilfærdig ro, handle ud fra mig selv.

Jeg vil aldrig kunne være ond på den måde, fordi jeg altid har fat i det gode i mig selv.

Det kan kun lade sig gøre, fordi jeg har givet slip på alt det, der binder mig.

Til gengæld kan jeg indgå i hvilke som helst relationer, når den positive vilje er til stede.

Det er en mulighed, som alle har, som alle har mulighed for at udfolde og leve.

Vi skal ikke gøre noget som helst, som vi ikke har det godt med.

Vi skal aldrig handle ud af os selv.

Vi vil altid have det godt, fordi vi er i os selv og med os selv.

Vi gør aldrig noget kunstigt eller unaturligt, fordi vi altid kan mærke os selv.

Og hvis der er noget, vi er i tvivl om, kan vi trække os tilbage, og vente på, at sandheden eller det rigtige svar kommer af sig selv.

Sjælen kan vi mærke, når vi gør noget, der er sandt.

Når vi er i denne sandhed, vil vi kunne opleve magi.

Det er vigtigt, at vi lader magien virke.

Så længe vi er stive som personer, vil det ikke gøre en afgørende forskel, at jeg har haft sjælen på besøg.

Spiritualitet er kun langtidsholdbart, hvis jeg på samme tid arbejder på flere niveauer i mit liv.

Det fysiske er, hvad jeg gør.

Det mentale er, hvad jeg tænker.

Hjertet er, hvad jeg føler.

Spiritualitet er, hvordan det hele virker i en dybere sammenhæng.

Her er der ikke, som i de foregående områder, en nødvendig fysisk tilkobling. Alligevel er det afgørende, hvordan jeg fysisk er i verden, også mentalt, hvis det spirituelle så at sige skal kunne slå rod, og få lov til at virke.

Der er ingen langtidsvirkning, hvis ikke jeg lader alle dele af mig selv involvere i et projekt.

Hvis jeg gerne vil noget, skal mit ja gennemtrænge alle niveauer, og virke i dem alle sammen.

På den måde bliver jeg også et sandt billede af mig selv.

Jeg siger ikke noget, og mener eller gør noget andet.

Den fysiske del af os er i sin levende og vitale form vores instinkt.

I mennesket har det en tilbøjelighed til at sætte sig fast i nogle massive og dermed livløse former.

Det er noget, der på det personlige plan sker op igennem opdragelsen.

Kollektivt sker det, fordi vi tilpasser os samfund og kultur i nogle mere bastante former.

Det kan kun løsnes igen, hvis vi i udgangspunktet håndterer det individuelt, involverer både vilje og bevidsthed som noget helt afgørende.

Vi kan altid mærke, når sjælen er i spil, i hvert fald når vi giver os selv lov til det. Det kan være ufatteligt smukt.

Når instinktet larmer og støjer, er der ikke den samme mulighed.

Vi kan være i lav energi og også lidt negative. Det er ikke i sig selv et problem. Det er det først, hvis vi går ud af os selv, og fornægter os selv og det smukke i livet.

Det kan undertiden være en rigtigt god idé af gå afsides, og vente på, at energien igen dukker op, og dermed også de sande svar.

Jeg er mit eget udtryk, som tager mere og mere form, jo mere jeg arbejder med det.

At få sjælen i spil er at få sig selv i spil på et dybere plan.

Hvordan det ser ud, ved vi først, når vi gør det, når vi hengiver os til det.

Vi kan ikke ignorere noget i livet, hvis vi gerne vil have adgang til det dybeste i os. Det går gennem det mest ubetydelige.

Eller det, som vi måske opfatter som mindre betydningsfuldt.

Især hvor vi moralsk vender os imod noget, er der grund til vagt i gevær.

Man skal altid tage alting dybt seriøst, i hvert fald det væsentlige.

Så er det også nemmere at slippe det, der ikke betyder så meget.

Det væsentlige er det, der er vigtigt i livet, som vi godt ved, vi skal.

Vi kan mærke det på os selv. Det er simpelt hen vores betingelse for frihed, og for at få adgang til sjælen.

Vi er alle født med et instinkt, som skaber rammerne for vores virke, spændingstilstandene, som vi skal forholde os til og lære af.

De karmiske aftaler udfolder sig alle inden for mulige og reale spændingstilstande, hvor vi kan sige ja og nej, og på den måde blive klogere på os selv og på hinanden.

Min egen integritet er den, der findes nede under instinktet.

Jeg virker altid igennem mit instinkt, med det sande i mit væsen findes i sjælens virkelighed.

Kunsten er at få det aktiveret, at blive i overensstemmelse med sig selv, at finde sin egen platform.

Vi kan ikke se bort fra instinktet. Det vil også være fatalt. Men vi skal lære at træde et skridt tilbage, når noget vigtigere vil igennem og manifestere sig.

Det er en øvelse, der for de fleste kan være meget krævende, og hvor man vil være tilbøjelig til at tro, at instinktets virkelighed er det sande udtryk for mig selv.

Uden sjælen i spil vil vi med os selv kunne mærke, hvis vi er ærlige, at der findes en dybere virkelighed.

Sjælens integritet forudsætter, at vi har fat i alt i os selv, at vi er ét stykke.

At være helt i sin egen energi, så der ikke er noget, der ikke bliver sagt, og ikke må siges, og ikke er noget, der kommer negativt ud.

Vi skal mærke og være alt i os selv.

Vi skal have fat i alt i os selv. Ikke bare som noget, vi siger, men som noget, der faktisk sker, og ikke bare som en rolle og dermed som en delmængde. Alt skal være inkluderet.

Som sjæl er vi altid én og altid hel.

Det er derfor, vi som menneske sige lære at sige ja til os selv, så vi som menneske kan være én og være hel. Dermed har vi nemmere ved at forstå og at aflæse sjælen. Det kan vi ikke, når vi som dybt bundet til instinktet er splittet op i alt muligt, og jo ikke mindst bundet til roller og normer. Så er vi ikke i stand til at forstå det dybe og det sande i os selv.

Sjælen er den sande del af os, der altid ved, hvad den vil have.

Vores opgave er at lære altid at lytte til den.

Forholdet mellem sjæl og instinkt er en altid nærværende dynamik.

Vi kan godt nøjes med at kigge på den ene af de to, men i praksis vil de altid være der begge to, og virke sammen.

Nogle gange kan det være ualmindeligt svært at få øje på den ene af dem, især når instinktets mørke har magten.

Andre gange har vi ikke lyst til at kalde på instinktet, der har det med at komme buldrende uhensigtsmæssigt, og ville høres og ses i alt, især når noget er uforløst og ubearbejdet i et menneske. Og det er det tit.

Vi skal altid kunne slippe alt i os selv, hvis vi vil have sjælen i spil.

Vi kan ikke dybest set spille roller, hvis vi vil have sjælen og dermed sandhed og kærlighed ind i livet.

Vi skal altid kunne skifte mellem forgrund og baggrund.

Det kan man ikke, hvis der er noget, man ikke vil slippe.

Hvis der er noget i livet, vi ikke vil give slip på, vil dette noget altid udgøre et mørkt parti, der ligger uden for bevidsthed.

Det er meningen med sjælen, at vi har frihed, og at vi skal bruge denne frihed.

Frihed betyder, at vi kan kaste lys på alt, hvad der dukker op, og at vi skal være villige til at gøre det.

Det betyder jo også, at sjælen aldrig kan være noget kommercielt.

Det handler ikke om at gøre noget bestemt for at få anerkendelse.

Hvis ikke vores drive i livet tåler at blive kigget efter i sømmene, og kun gælder, når nogen kigger på os, har det ikke noget at gøre med sjælen. Så er det et ego, der er i spil. Og et ego er altid kun en delmængde. Ego er her defineret ved at være et usandt jeg, der fordrer, at andre lyser på det. Det lever af andres lys, måske også sit eget spejlbillede.

Et ego har ikke, som det sande jeg, der vender ind mod sjælen og ud mod verden, en kvalitet i sig selv.