Spænding i livet

Når livet falder til ro, og opstår igen, vil vi det så begge to?

Hvis man har bundet sig selv stramt, så bliver svaret måske mere vanemæssigt end stramt.

Vi kan kun møde hinanden i frihed, hvis vi giver hinanden frihed.

Vi kan ikke mødes i frihed, hvis vi har stramme tøjler på.

Det er naturligt, at livet nogle gange er i ro, andre gange er i bevægelse.

Hvis vi elsker hinanden, er det jo på ingen måde et problem.

Men det kan være et problem, hvis ikke vi elsker hinanden. Og har stramme tøjler på.

Kærligheden er den levende del af os. Instinktet i sig selv er naturen, der giver sig til kende. Men vi skal også elske vores natur. Ellers går det galt, og vitaliteten i livet forsvinder lidt efter lidt. Hvor vi er glade sammen.

Hvis kærligheden skal være levende, skal vi begge ville den, og respektere den. Hvis naturen er noget, der skal overstås, forsvinder kærligheden.

Instinktet holder mennesket. Sjælen favner mennesket. Hvis vi altså lader den. Der forudsætter, at vi siger ja til et liv i sandhed og kærlighed.

Hvis livet får lov til at udfolde sig på sine egne præmisser, vil vi opleve rytmiske udsving, der ikke i sig selv har noget kvalitet.

Det er instinktet, der udfolder sig på den måde. Hvis vi positivt formår at være i disse udsving, vil vi kunne opleve stor glæde, igennem lyst og nydelse, stor intensitet, men også perioder med ro og opladning.

Positivt at være i svingninger er at være i sin sjæls energi.

Vi kan blive som dyr, men på den gode måde, hvor vi hele tiden har bevidstheden og jeget med som konstruktive medspillere. Vi ved, hvad vi laver, men vi gør det helt bevidst, og i stor nydelse, lyst og glæde. Vi tager altid hensyn til os selv.

De positive former af jeget og bevidstheden er, når de virker i sjælen, altså ikke er bundet til eller af instinktet.

Det er i øvrigt på den måde, seksualiteten i ungdommen arter sig. Vi er nysgerrige, eksperimenterende. Vi elsker at kigge på hinanden, undersøge hinanden. Alle sanser er i spil, og intet er forbudt.

Det er bekendt for de fleste, at det hele bremses, når man bliver lidt ældre. Man kan også sige, at det hele fordufter, og nu allerhøjst foregår, når det er mørkt og under dynen.

Det skyldes, at livsimpulserne bremses i forbindelse med voksenliv og voksenadfærd.

Men det er ikke naturligt, og det er ikke sundt. Alligevel er der ikke rigtigt nogen, der gør noget ved det.

Medicinalindustrien og mange andre brancher nyder godt af, livet godt og grundigt er blevet usundt og uorganisk. Og man vil også nemt kunne finde former rundt omkring, der med næb og kløer, bemærk udtrykket, vil gøre alt for, at det ikke ændrer sig. For der er penge i ulykke og sygdom, lidelse og død.

Alle former for social kontrol, Janteloven og vold i gaderne bidrager hver især til, at intet afgørende vil ændre sig, eller at vi bevarer status quo. Det gælder i øvrigt også fængsler og bureaukrati i enhver form.

Man kunne sagtens i denne pulje lægge de elektroniske medier i enhver form ind som materielle konstruktioner, der hver for sig bremser naturligt livsudfoldelse.

Det gælder også underholdningsindustrien. Læg mærke til udtrykket underholdning. Nogle skal holde under os, for at vi ikke keder os. Kedsomhed er noget, der foregår ind bag murene, inde i de enkelte rum.

For at forstå, at der er et alternativ, der holder, forudsætter det i hvert fald, at man af og til bevæger sig helt uden for disse rammer, for ved selvsyn og selvoplevelse at mærke, at det kan være anderledes.

Man skal ikke tage på charterferie, for det er bare en dårlig gentagelse af det, der sker i de små hjem.

Det indre og det ydre liv følges ad, og sådan vil det helt logisk altid være.

Det betyder også, at vi, hvis vi ønsker afgørende at ændre på noget i livet, skal vi gøre det, både uden for os selv, og inde i os selv, og allerhelst nogenlunde samtidigt.

Hvordan kommer man på sporet af sig selv? Igen?

Det gør man ved altid at gøre noget, der er relevant.

At anerkende døde punkter, at der ikke altid skal være noget i gang. At livet gerne må få lov til at opstå af sig selv.

At gøre det, der er sjovt, når vi begge kan mærke, at det er sandt og sjovt.

At røre ved hinanden.

At blive rørt at hinanden.

At anerkende rytme som en naturligt del af livet, og at være opmærksom på den, når den er der.

Aldrig at fake, at lade som om.

At turde tage en diskussion, men i en konstruktiv ånd.

Aldrig at gøre noget ondt.

Aldrig at lade som om.

At være åben over for alt, hvad der er virkeligt, og godt, og sandt.

Spise sundt. Lytte til sin krop. Også omkring søvn og sex.

Anerkende lyst, men altid som en naturligt impuls.

Følge den naturlige impuls.

Turde gøre noget, der er anderledes og sjovt.

Lad være med at få kvababbelser, altså sure opstød.

Turde være fræk. Turde være modig.

Turde gøre noget, jeg ikke har gjort før, også ved den anden.

Turde kigge på sig selv.

Turde kigge på den anden.

Turde kigge mig.

Turde kigge på dig.

Turde elske med dig.

Turde lade det spontane opstå.

Vente til den naturlige impuls er der.

Aldrig gøre det, når det føles kedeligt eller ligegyldigt.

Forfølge intensitet.

Gøre det, når vi har lyst, ikke to timer senere.

Til livet knytter der sig en naturlig spænding, når jeg vælger at være i det helt naturligt.

Denne spænding er knyttet til min status som et levende væsen, med alt hvad jeg indeholder.

Hvis jeg positivt evner at være i denne spænding, vil jeg også blive i høj bevidsthed, som er min lige så naturlige tilstand.

Lige så snart jeg lader et selvbillede tage over, fjerner jeg også den naturlige spænding i livet.

Alle oplever spændinger i livet.

De positive spændinger er dem, der udvider, som skaber lykke.

Det kan være en forelskelse.

Det kan være enhver form for nybrud. Hvor jeg pludselig ser tingene klart.

De negative spændinger er dem, jeg lider under.

De kan være påført af andre. De kan også være selvskabte.

Jeg kan hjælpe mig selv ved at placere mig selv i forhold til spændinger, så jeg kigger på dem, i stedet for enten at udleve dem, eller at lade dem styre mig.

Det er aldrig godt at stille sig bag en negativ spænding og udleve den.

Det er heller ikke godt at lade den udnytte mig, så jeg mister mig selv.

Men det er altid godt at kunne møde den, kigge på den. Så vil den før eller siden ændre sig. Fordi jeg tør være i den og være med den.

Tilsvarende gælder det med en positiv spænding, at jeg ikke skal lade mig forføre af den. Når det sker, og det er sket mange gange, kan der udvikle sig et ego, der er højere end de største skyskrabere.

Så ned på jorden og være med det, der er. Anerkende det gode, men lade være med at tro, at det er mig.

Eufori skal man altid tage med et gran salt.

Nogle spændinger har en sådan karakter, at det er meget vigtigt, hvordan jeg selv placerer mig i forhold til dem, og også, at jeg ikke må ignorere dem. De kan fordre min udelte opmærksomhed, så længe de er der. Til gengæld vil jeg kunne opleve bagefter at være blevet beriget, fordi jeg lyttede og var der.

At røre ved og at blive rørt af et andet menneske er noget af det mest inciterende, der findes i livet. Her mærker vi, at vi lever, at et andet menneske positivt vil mig. Det er også dybt fascinerede at røre og mærke, hvad der sker, når jeg rører et andet menneske, der lader sig røre af mig.

Når det er allerbedst, er der her tale om peak experiences, det som vi alle længes efter.

Ofte bremses det af betingelser, af den ene eller den anden art. Men også oplevelser af skam og skyld.

Vi skal som mennesker lære at give slip ind i disse oplevelser. Så vil vi kunne opleve stor lykke.

Men det er også vigtigt at være der for hinanden, så det ikke kun er mig, der skal røres. At det netop bliver gensidigt og ligeværdigt, renset for enhver form for købmandshandel.

De spændinger, som vi evner positivt at være i, positive og negative, kan betyde, at vi frigør noget i os selv, og bagefter meget bedre er i stand til at kigge os selv og hinanden i øjnene.

Hvis ikke det lykkes at håndtere spændinger, vil det kunne betyde isolation og afstand. Det er aldrig sjovt, og kan i slemme tilfælde være årsag til ulykke og lidelse.

Spændinger kan være påførte og selvforskyldte. Det vil altid være et mål i livet at komme tilbage til spændingstilstande, hvor jeg er i fuldstændig overensstemmelse med mig selv, og dermed ikke på nogen måde er i lommen på nogen. Et andet udtryk for at være bundet til et andet menneske, fordi vore spændinger historisk har villet det sådan. Bindinger af den type er altid lidelsesfulde.

Det er fint at være positivt bundet til et andet menneske i en positiv spændingstilstand. Det er sådan noget, der betyder, at vi glæder os til at se hinanden og at være sammen.