Sjælskvalitet

Livets kvalitet afhænger af, hvor meget af sjælen vi har fat i i os selv.

Sjælens energi er det smukkeste, vi har adgang til.

Det er herigennem, vi kan opleve kærlighed på en meget direkte og meget smuk måde.

Der er herigennem vi får et glimt, eller måske mere, af evigheden.

Det er herigennem, vi kan udfolde en smuk relation, der giver os begge glæde og en dejlig ro, og en lyst til at mødes igen.

Det indre menneske er den sjælskvalitet, der dukker op, når man har været og er et godt menneske.

Det er glimtet i øjnene.

Det er sandheden i væsenet.

Det er, at jeg altid har været et ordentligt menneske.

Det er, at jeg har energien på plads i mig selv.

Hvis man lyver, kan man ikke have glimtet.

Hvis man er en drønnert, kan man heller ikke have det.

Hvis man har gjort andre ondt, vil man aldrig frejdigt kunne kigge ud af øjnene.

Det er ikke noget, man skal gå og prale med. Men alligevel kan man godt regne med en sådan sammenhæng.

Når man tænker på, hvor meget falskt og løgnagtigt der er i verdenen, kan det være meget godt at have et pejlemærke.

Også fordi vi har brug for sande mennesker i verden.

Tidligere har hellighed haft at gøre med bestemte steder.

Det kan det stadigt have.

Men sandheden er, at nogle har gået vejen, og har vist den for andre.

Nogle gange har man brug for at gå den samme vej for at mærke sandheden.

At være i høj bevidsthed er at have hul igennem.

Det kan man have, uanset hvilke religion eller anden form for tradition man kommer fra.

Man kan også have det, uden at relatere til nogen retning.

Det afgørende er, at man er sand og altid ordentlig.

At det, jeg siger, er det, jeg er.

Det er mennesker, der formår at være og at blive i sandhed, der gør en forskel i verden.