Sjælens lys

At have kontakt til sin sjæl betyder, at det er nemt at navigere i forhold til sandhed og kærlighed.

I modsætning hertil er bundethed til instinktet et andet udtryk for ikke at have givet slip i forhold til ting eller mennesker eller ego. Det medfører alt sammen, hver på sin måde, at man ser tilværelsen forvrænget og betinget.

Man kan ikke være bundet og i den tilstand se fænomener, som de er. Lænkehundes kæder er den radius, som erkendelsen opstår i, ofte i form af fordomme, roller, at vide bedre om den verden, der ligger uden for kædens radius.

Også selv om man i realiteten ikke ved noget om denne verden, fordi man aldrig har været derude. Ikke reelt har gjort noget for at begive sig derud. Men det er ikke unormalt, at man alligevel gør sig klog på den.

Det sker noget helt afgørende, når vi overgiver os til sjælen, når vi slipper den bundne del af os selv.

Vi slipper ikke sandheden om os selv, men vi slipper de former, der har gjort os til de stive individer, som er vores roller, vores attituder, vores facade. Det kan være vrede, der har sat sig i vores væsen. Det kan være fordomme, der har materialiseret sig. Det kan være faste meninger, som vi overhovedet ikke vil slippe.

Sjælens lys har ikke en chance over for de former, som et menneske selv har valgt. Vi kan også kalde det menneskets egen kraft, når det så bastant glider ind i attituder og urørlige holdninger.

Det er en meget vigtig pointe, at vi kun kan få kontakt med vores sjæl, hvis vi med alt giver slip. Det svarer helt til, hvad et barn kan gøre i leg, og hvad to elskende kan gøre, når de helt giver sig hen.

Det kan opleves som ren magi. Det kan også bare opleves som stilstand, hvor der ingen handling er, men hvor der alligevel sker et eller andet. Vi ved ikke på forhånd, hvordan det manifesterer sig. Og vi skal også bare være med det og i det.

Sjælens lys er, af hele sit hjerte, at give slip ind i noget, som vi ikke ved, hvad er. Vi hengiver os til noget, som giver os noget igen, men det sker kun, hvis vi af et oprigtigt ja siger ja til det, og gør det.

Sjælen er ikke mig, i hvert fald ikke mit bevidste jeg. Den er ikke manipulerbar.

Jeg kan hengive mig til den visdom, der er i sjælen. Men jeg kan aldrig håndtere den som ejendom.

Min ejendom er det jeg har til rådighed i instinktets verden. Det er her, jeg kan gøre en forskel i verden.

Jeg ville nok ikke håndtere det som ejendom. Det betyder meget, hvordan vi er med os selv. Det betyder ikke mindst meget i forhold til, hvordan sjælen får lov til at lege med, kan man måske udtrykke det.

Hvordan jeg agerer, er altid afgørende. Hvis jeg er i stand til at mobilisere venlighed, taknemmelighed, dyb ærlighed, åbenhed, gør jeg det hele nemmere for mig selv i et dybere perspektiv.

Jeg kan jo ikke kæmpe imod mit eget væsen. Derfor skal jeg altid finde min egen balance, hvor jeg har det godt med alt, hvad jeg gør,