Sensibilitet

Livet har en kvalitet i sig selv.

Det forstår man kun, hvis man er åben for det, og hvis man har den fornødne respekt.

Hvis man kun ser sig selv og sin egen fortræffelighed, kan man ikke se andet i livet.

Så er alt andet ikke eksisterende. Selv om det faktisk er der alligevel.

Sensibilitet er evnen til at lade det fine komme indenfor.

At lade det åbne sig, uden at blande sig.

At åbne sig, uden at blande sig.

Det handler også om påvirkelighed.

Det dybeste kan vi kun forstå med hele vores væsen.

Når Gud skabte mennesket i sit billede, så er vi dybt nede. Så fordrer det hele vores nærvær, og at vi evner at giver slip på alt det, der ellers binder os. For ellers vil vi forstå med de begreber eller de briller, som vores bundethed udstyrer os med.

De fleste mennesker er så meget i deres instinkt, som er lige så hårdt som de huse, de bor i, at de ser alt med instinktets briller, som er normer og fordomme en masse.

Vi forstår ikke længere, end vi selv har givet slip. Det kan ikke være anderledes.

I den sammenhæng skal vi jo også lige huske moralen. For det er nemt at gøre sig til Gud, med der er jo ikke ret mange, der ret beset egner sig til det. Så vores opførsel kommer virkelig på en prøve, når vi bevæger os ned i de finere lag.

Hvis vi falder ved siden af, så falder vi i mere end én forstand.

For de derude er reelle nok. De er bare svære at få kontakt med, så længe vi har menneskebriller på.

Og vi vil være tilbøjelige til at tolke alt ind i mønstre, som vi slæber rundt på, som ikke altid er hensigtsmæssige.

Derfor skal vi være godt klædt på, som handler om at have trimmet os selv, så at sige frigjort os fra det onde, så det ikke kommer i spil.

Jo mere guddommeligt, jo finere bliver energien.

Jo mere dyrisk og maskinelt, jo grovere bliver energien.

For dyrene i naturen er det livsnødvendigt at forblive årvågne, men mennesker har det med at blive magelige, fordi de inde i husene ikke længere er truet, og derfor måske slapper lidt for meget af og bliver lidt for ligeglade i deres generelle attitude.

Vi er dyr fra naturens side, men det glemmer vi alt for nemt.

Hvis man gerne vil fortrænge noget fint, skal man bare råbe højt eller spille øredøvende høj musik, eller bevæge sig rundt i maskinlarm.

Eller man kan deltage i en krig, hvor alle humanitære regler er trådt ud af kraft.

Sandheden er der stadigvæk, men den bliver fortrængt, og i bedste fald rekonstrueret århundreder eller årtier senere, når der er mere ro på, mindre stress, mindre had, mindre løgn, mindre magt.

Der er en sammenhæng mellem omgivelser og evnen til at forstå de fine nuancer.

Der er også en sammenhæng mellem min egen konstitution og evnen til at forstå, hvordan jeg dybest set er skruet sammen, kan vi kalde det.

Vi kan også kalde det, hvordan jeg er skabt, hvordan mine karmiske aftaler er, hvordan livet på et mere sublimt område hænger sammen.

Så længe det støjer og larmer, kan vi ikke forstå noget. Vi kan ikke høre noget, men vi kan heller ikke sanse noget.

Vi bliver bedøvet, kan vi udtrykke det.

Det findes meget fine energier, som kun få mennesker formår at opfange.

Nogle gange kan man i grupper kanalisere visdom, hvor vi giver slip i forhold til en dybere sammenhæng.

Nogle går i kloster for det samme, eller mediterer i årevis.

Nogle spiser kun økologisk eller biodynamisk og bliver på den måde mere sanselige.

Vi kan også dyrke tantra og på den måde blive bevidste om vores seksualitet på et dybere plan.

Men vi kan ikke være murerarbejdsmænd og få noget ud af tantra. Det er ikke en kritik af murerarbejdsmænd. For nogle kan måske godt. Men det er bare vigtigt at forstå sammenhængen, at vi kun forstår noget, hvis vi er klar til det.

At være klar er også at have sagt ja, forstået på en måde, at vi skal ønske at investere år af vores liv på at forstå noget i dybden.

Nogle svar får vi kun, hvis vi af hele vores hjerte siger ja, og er dybt fokuserede.

Vi behøver ikke at gå i særligt tøj eller at gøre noget bestemt. Vi behøver heller ikke at være fromme. Vi skal bare være dedikerede i vores væsen.

Sandheden er der under alle omstændigheder, men vi kan godt vælge at ignorere den. Det frie valg er en nødvendig forudsætning, set fra guddommelig side, svarende til at en virksomhed kun ønsker dybt dedikerede medarbejdere, der vil ofre alt.

Man kan godt sammenligne det med et menneske, der er villig til at gå i døden for en sag. Sammenligningen falder ikke helt ved siden af.

Mennesket som dyr er en meget grov størrelse. Instinktet kan være ufatteligt hårdt og kynisk.

Vi har brug for at forstå os selv, hvis vi oprigtigt gerne vil forstå, at der findes en dybere sandhed og en dybere sammenhæng.

Det sker ikke over natten, og for nogle sker det i hvert fald ikke i dette liv.

At blive positivt selvbevidste er også at få lyset indenfor, som erstatning for mørket.

Et mørkt menneske kan og vil ikke se sig selv, netop fordi det er mørkt, og det ofte selv har fravalgt lyset.

Lys er godhed. Lys er glæde. Lys er kærlighed. Lys er bevidsthed.

Der er ikke plads til både lys og mørke i et menneske. Det er et valg, hvad vi vil have til at fylde.

Hvis lyset fylder i os selv, giver det også plads til lys og kærlighed i andre mennesker. Ikke som en kliché, for det virker ikke. Men fordi jeg i givet fald er dybt optaget af sandheden, både om mig selv og om den anden. Så er vi i stand til at vokse sammen, hvis vi ønsker det.