Seksualitet og bevidsthed

At være i sin egen seksuelle energi forudsætter, at der ikke er noget negativt, der presser sig på.

Hvis frygt eller angst, eller en mangeltilstand, er det, der fylder og presser sig på, kan man ikke samtidig positivt udfolde sig på andre måder.

Så forudsætningen for den gode seksualitet er, at der ikke er andet, der afgørende skaber ravage.

Det gælder jo også og ikke mindst relationen mellem de to, der fysisk er på vej til at interagere.

Vi skal begge to have lyst, for at det kan blive godt.

Seksualitet er den energi, der strømmer igennem os, der gør os levende, som instinkt, og som mennesker.

Når vi evner at transformere energien, vil vi for alvor kunne være der for hinanden, så den ikke kun bruges og isoleres til noget, til stadighed mere og mere privat. hvor også det intime til sidst helt forsvinder.

Sjælen er flerdimensional, som betyder, at vi skal holde os åbne, for ikke kun og ensidigt at være bundet til en person. Og jo også, og ikke mindst partneren.

Det hænger sammen med, at en sådan bundethed betyder, at vi ikke er i stand til at se og at møde et andet menneske, sådan som dette menneske i virkeligheden er.

At åbne sig for hinanden er ikke det samme som fri seksualitet. Men det er at åbne sig for, at forestillingen ikke er det samme som virkeligheden. At det er vigtigt at holde de to adskilt som det, de er.

Når forestillingen træder i stedet for virkeligheden, bliver der mørkt, og der er ikke længere en energetisk og erkendelsesmæssig passage. En fordom tager pladsen for forståelse og erkendelse.

Der knytter sig en slags opdragelse til en ny håndtering af seksualiteten.

Manden skal lære at styre sin udløsning. Kvinden skal lære at tage ved og på manden, men uden at ville give ham udløsning.

Vi skal begge vise, at vi vil hinanden, også vil røre hinanden.

Det skal ikke være en gættekonkurrence, men alligevel skal vi lære at lytte og handle, uden at der nødvendigvis skal sprog på.

Vi skal måske være bedre til at kommunikere, at tale sammen, mellem de seksuelle akter.

Vi skal begge lære at være mere aktive.

Begge parter har stor glæde af, at den seksuelle aktivitet varer længe, og at begge blive rørt, og rører hinanden.

Det er også vigtigt, at vi begge evner kunsten at være, uden at ville noget, bare at lade tingene ske af sig selv.

Men netop for at undgår automatadfærd er det nødvendigt at sætte sprog på det, som jeg hermed har gjort.

Der er ikke noget galt med spillet, at manden tager kvinden. Det kan bare ikke stå alene, hvis begge parter gerne vil have noget aktivt og længerevarende ud af at være sammen. Kvinden har også en aktiv, maskulin side, som hun gerne må vise, på samme måde som manden jo også gerne vil give sig hen, og give slip.

I Assisi havde jeg, mens jeg var ved Frans’ krypt, flere gange en oplevelse, som jeg tolkede eller forstod som livet før Skabelsen.

Det var en mørk energi, og måske en mørk tone, i en måske dyb frekvens, som bare var der hele tiden.

Den var ikke mørk, i betydningen negativ. Det var bare energi før lys.

Jeg oplevede også, at det var før seksualitet, før tanker, før følelser.

Som jeg oplever det, er det en forudsætning for lys, at der er en mørk baggrund. Lyset har brug for mørket, og mørket har brug for lys.

Når man er i en sådan tilstand, har ingen fænomener manifesteret sig. Det er en form for ren, men også indholdstom væren.

Hvis vi evner at være i denne tilstand, har vi ikke på forhånd lagt os fast på, hvordan noget i verden er. Vi kan ikke være fordomsfulde, og vi kan ikke være normfulde. Vi anerkender, at vi ikke ved noget. Og det noget, der måtte opstå, kommer på sin egen måde.

Hvis vi er to, der evner at være i verden på den måde, har vi fuld tillid til hinanden, og tør begge gå ind i noget, som vi ikke ved, hvad er.

Det er en fantastisk måde at gå ind i seksualitet sammen. Den er kun mulig, hvis vi ikke har skygger i spil, og begge giver slip. Det er magi, vi vil kunne opleve.

Det er den sande måde at få bevidsthed på. For vi tolker ikke ind i noget, vi kender. Vi handler heller ikke ind i noget, vi kender.

Vi går ind med en positiv indstilling. Vi er der for hinanden. Vi ved, at vi altid kan stole på den anden. Og vi giver bare slip.

Det er vigtigt, at vi giver slip. At der ikke er noget, vi ikke må. Der er ikke noget, der er forbudt. Vi skal kort sagt turde alt, men jo også have det godt med alt.

Så det handler meget om, at vi stoler på hinanden, i alt hvad vi gør.

Og så selvfølgelig, at vi altid er positive, altid er kærlige, altid er der for hinanden, ikke er bange for at gøre noget først, ikke bare venter på, at den anden gør noget.

Manden skal turde være mand. Kvinden skal turde være kvinde. Men vi skal også kunne slippe disse roller, ligesom vi skal turde gå helt ind i dem.

På den måde opstår sand tantrisk elskov, hvor vi bare kan blive ved. Hvor vi begge aktivt bidrager med det, der kommer.

På den måde kommer tanker til os, og lader os forstå noget, men uden at vi selv bidrager med forudfattede meninger.

På den måde opstår følelser, som et sandt udtryk for os selv, fordi vi ikke på forhånd har noget i spil, og slet ikke skygger.

Vi tør være ærlige om alt, og vi er ærlige om alt. På den måde er det muligt.

På den måde får vi sand viden. Og på den måde kan vi indlejre den i sand bevidsthed. Intet er kunstigt. Der er heller ingen kunstige tilsætningsstoffer. Vi er kun os selv, og vi bruger kun af os selv, men helt klart med sjælen i spil. Det kan være ufatteligt smukt.

Der, hvor livet normalt går i stå, er i de faste rutiner, at vi gør noget, fordi vi plejer, men ikke fordi det nødvendigvis giver mening. Vi gør noget, fordi det virkede på den måde tidligere.

På den måde opstår floskler og klicheer. På den måde opstår tvangsadfærd. Freud kalder det erindringsspor, når vi søger tilbage til noget, der engang gav mening. Og det gav netop mening i sin oprindelige kontekst.

Men hvis vi kun bevidstløst gentager instinktets håndtering, får vi ikke det dybe perspektiv med. Og så mister vi autensiteten og den egentlige grund til at handle, som vi gør. På den måde går seksualitet i stå. Og på den måde gentager vi os selv bevidstløst, hvor vi mangler meningen i handlingerne.