At erkende gennem hjertet

De fleste begreber, der bruges i dag, er fikseret i og bundet til instinktet. Derfor er man ikke i stand til at erkende gennem hjertet. For det er et helt andet, meget mere enkelt og direkte sprog.

Hvis man er i sit instinkt og lever ud igennem det, så er det slet ikke sikkert, at man overhovedet har øje for, at noget kan opstå igennem hjertet.

Hvor meget tør jeg åbne hjertet?

Det er afgørende for, hvor meget jeg er i stand til at forstå.

At åbne hjertet er noget, jeg gør i forhold til et andet menneske, som vi begge to har et oprigtigt ønske om. Dermed giver vi plads til sjælen.

Man kan også gøre det selv, altså åbne og give plads til hjertet.

Meningen med Ny Tid er, at vi skal have sjælen ind i livet.

Når vi gør det, vil vi opleve, hvordan det beriger os, hvordan der kommer sammenhæng i livet. Hvordan kroppen bliver fyldt op af sjælens visdom. Hvordan vi bliver hele mennesker, hvor alt virker sammen. Det er en proces, og den tager tid.

I denne proces indgår hjerteforbindelser og deres udredning, også hvor de er blevet brudt.

Det er de autentiske relationer, der har betydning, hvor sandheden har kunnet skinne igennem. Også selv om der efterfølgende er blevet lukket, måske fordi nogle mennesker ikke har opført sig ordentligt. Vi kan bede om at få hjælp til at løse disse knuder. Det er noget af det, som ærkeenglene kan hjælpe os med.

Livet handler om at blødgøre hjertet, at få hul igennem.

På den måde kan vi tage livet ind, sådan som det var ment fra begyndelsen af.

Det er mørket i menneskets sind, der til dato har forhindret os i at forstå skabelsens gåde.

Det er passagen gennem hjertet, der kun er mulig ved at trimme sit sind med en positiv tilgang til livet.

Det er i sandhed lettere sagt end gjort, men det er vejen frem.

Det er en ny måde at se alting på, som kom til mig under en cykeltur.

Vi har mulighed for at erkende alt gennem hjertet.

På den ene side skal vi være fuldstændigt normale.

På den anden side skal vi lukke op for det, som vi godt ved.

På den måde kan vi møde alt i os selv.

Vi kan også møde alt i hele verden.

Det lyder lige så mærkeligt, som det er sandt.

Alle fænomener er derinde. I den ene ende af skalaen er der vores DNA, som også er livets forudsætning, alle levende organismers forudsætning.

I den anden ende er skalaen er der Kilden. I dette spænd udspiller alt liv sig, herunder vores eget liv, med alle de facetter, som det indeholder.

Det er lidt besynderligt at mærke sig selv, sin egen energi, som også er  det rum eller den celle eller den membran, som vi opfatter alt indenfor.

Når vi har kontakt med os selv, er vi i dette rum

Når vi er ude af os selv, er vi også ude af cellen eller rummet, uden mulighed for at forstå noget som helst. Eller også er det det, vi kalder objektiv forståelse, hvor vi ikke har os selv med.

Vi skal ind igen for at finde sammenhængen, som ikke er det samme som subjektiv forståelse.

Vi har ikke lært at mærke os selv som noget, vi skal tage alvorligt. Men det er noget, vi kan lære. Vi skal nok indstille os på, at det tager tid. Men det er muligt. Det er det, som jeg skriver bøger om.

Der er mange afledte konsekvenser. Vi skal opdrage børn til at blive i sig selv. Det bør være fortid at gå ud at drikke sig sanseløst berusede. Hvorfor skulle man det?

Tilsvarende har al elskov mulighed for at bliver meget nydelsesfuldt, når vi altid er helt til stede, og er det langsomt.

Det handler også om erkendelse generelt. Indlæring i skolen. Måden at håndtere viden på højere læreranstalter.

Det er et nyt menneskesyn, der er på færde. Nogenlunde sådan havde jeg det også i 1979, da jeg havde en meget overbevisende og meget fysisk oplevelse af et væsen, der kaldte sig Gud.

Måske genoplever jeg noget fra dengang, hvor jeg også godt kunne se, at det var en ny måde at tænke på. Men det nye er alligevel at opleve det som noget, der udspiller sig igennem hjertet. Men det virker rigtigt.

Et andet element i hjertekontakten er, at vi altid på samme tid har mulighed for at gå dybt og er indstillet på at miste, som er et andet ord for at give slip.

Så kontinuitet ind i sjælens univers hænger på den måde sammen med evnen eller viljen til at ikke at ville holde fast i noget. Det er et meget spændende paradoks.

Fortsættelse følger.