Sandheden er meget specifik

Vi lever af det der er sandt. Det kan vi falde tilbage på.

Det er lige så enkelt, som det er skrevet.

Jeg har flere gange oplevet at kunne se noget, som andre ikke kunne se.

Jeg tror, det skyldes, at jeg har kontakt med min sjæl, og derfor også kan se andres sjæl. Det er ikke altid, de vil kendes ved den. Men det er heller ikke min opgave. Det er noget, de selv skal gøre.

Jeg opfatter ikke mig selv som clairvoyant, har ikke brug for det, fordi min måde at se verden på er meget mere enkel.

Jeg ser ikke frem eller tilbage i tiden, men er i tiden, og kan fra den position se sandheden, sådan som den er.

Jeg dyrker ikke yoga, og jeg mediterer ikke. Det har simpelt hen ikke virket rigtigt, siden jeg første gang fik min oplevelse af et væsen, som ikke var mig, som kaldte sig Gud.

Jeg er fuldstændigt lige så normal som alle andre. Jeg er bare på samme tid fuldstændigt ærlig, både omkring mig selv, og om alt, hvad jeg oplever. Jeg er ikke skuespiller, og jeg snyder ikke. Jeg er bare.

Samtidig ved jeg, at der er nogen, der holder øje med mig, og passer på mig. Men det er mig selv, der agerer i mit liv, og som i alt selv skal stå inde for det.

Jeg er ikke bange for at gå ind i mærkelige og problematiske følelser, fordi jeg ved, at alt vil falde på plads, hvis bare jeg bliver i det.

Det kan godt undre mig, at ikke andre føler og mærker den samme enkelthed i livet, og lever den. Hvis de gjorde, ville meget i verden se helt anderledes ud. Krige ville være utænkelige. Og vi ville være ordentlige over for hinanden som første prioritering i vore handlinger.

Vi ville søge de løsninger, som var til gavn for helheden, og ikke kun søge os selv og vores egen tilfredsstillelse.

Det modsiger ikke sig selv at være glad og at være åben over for alt, hvad der sker.

Det væsentligste problem er vist nok, at man kun kan få min indsigt, hvis man er villig til som menneske at give slip på det, der binder. Det er der ikke ret mange, der har lyst til. Sådan må det være.

At slippe er at sige ja med hele sit væsen. Tror nok, at rollen er noget af det sidste, man har lyst til at slippe. Men det er nødvendigt, og ikke bare som noget, man siger. Når vi siger ja og mener det oprigtigt, kan vi mærke det helt ned i fødderne.

Et andet udtryk for rollen er mit eget billede af mig selv, eller mit spejlbillede. Det kan sagtens være en rolle, som også andre bekræfter mig i. Hvis ikke den er sand, er jeg ikke sand.

Det, der er sandt, er det, vi godt ved, også selv om andre i hele verden trækker i en anden retning.

Sandheden er dem, som vi i virkeligheden er, og det, som vi i virkeligheden skal.

Vi kan godt forsøge os i andre retninger, men vi bliver altid trukket tilbage mod sandheden.

Det kan være en relation, som er noget særligt.

Det kan være dem, som vi i virkeligheden er.

Det kan være aftaler, som vi lavede, inden vi kom, som giver os meningen med det hele.

Sandheden er det, der kommer, når vi lader det komme.

Det er det enkleste af alt.

Det er det klareste af alt.

Det er der mange, der ikke synes. Det skyldes, at de har en anden dagsorden, der er vigtigere, ja vigtigere end sandheden.

Sjælens gennembrud er sandhedens gennembrud.

Vi kan lære at navigere meget specifikt i sandhed og kærlighed.

Enten er det sandt, eller også er det ikke sandt.

Det var nok den vigtigste erkendelse, jeg fik ved min kontakt til noget guddommeligt i 1979.

Der findes ikke et svar midt imellem.

At mennesker så komplicerer det, og grumser det, og forurener det, er en helt anden sag.

Men det ændrer ikke ved, at sandheden er reel og specifik i enhver situation.

Vi kan opleve det smukt sammen med et barn.

Vi kan opleve det smukt sammen med en kæreste.

Det er, når sjælen toner rent igennem.

På præcis samme måde virker viden, som også i sin essens er enkel og klar.

Og igen er det mennesker, der fordi de er bundet til instinktet, er dybt autoritetstro, eller bundet til ting, status, værdisættelse i forhold til ydre normer og krav.

Nogle kalder det modstand. Men det er lige så meget og lige så ofte uviljen til at give slip i forhold til privilegier, der er i spil. Eller ønsket om at ville kontrollere og styre, at have magten.

Med andre ord forsætligt ikke at ville give afkald på magt eller privilegier eller en selvopfattelse, et ego.

Nogle har en betinget adgang til sjælen, som kan være en kommerciel tilgang, der indeholder bestemte teknikker, et mode, som de går i, når de driver forretning. Det kan naturligvis ikke være rent på den måde at ville styre, eller tro, man kan styre, verden udenfor.

Det er denne bundethed eller manglende villighed, som også Jesus måtte forholde sig til og frasagde sig, som Frans af Assisi og mange andre også har giver slip på, og derfor, dermed fået adgang til kærligheden og sandheden i sin rene og ubundne form.

Det har virkeligt overrasket mig, hvor meget det betyder i et menneskes liv, hvad jeg prioriterer højest, hvad jeg lægger vægt på. Og som dermed også har haft indflydelse på inklusion og eksklusion i definitiv grad.

Det har også overrasket mig, hvor nemt mange i min omgangskreds er faldet, forfaldet til de nemme løsninger, eller tilsyneladende nemme. Det kan være kommercielle interesser. Det kan også være at følge det, der virker mindst kompliceret, fordi man så ikke længere skal tænke og stå selv.

Nogle af bruddene har været meget voldsomme, sikkert fordi sandheden har været ved at få godt fat, og der efterfølgende har skullet en stor portion modsatrettet kraft til for at komme ud af den igen.

Livet i sig selv er skrøbeligt og sårbart, men kan blive stærkt, hvis vi lader det.

Det ved guderne også. Det er ikke altid, at mennesker respekterer, at det er noget, vi skal passe på.

Vi kan altid mærke på os selv, hvis vi er ordentlige og ærlige, om vi er i sandhed, om vi har fat i sandheden, og om vi lever i den og efter den. Vi er ikke i tvivl, når vi gør det, og når vi er det.

Alle kan lære at navigere efter sandheden, i hvert enkelt sekund. Vi kan simpelt mærke, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.

Vi har alle sammen tidspunkter i livet, hvor vi er særligt skrøbelige og sårbare.

At være menneske er at have behov.

At være menneske er at få opfyldt behov.

Kig på et barn, der er nysgerrigt. Det søger også trygheden, i form af en berøring. Og vips er det af sted igen.

Når vi er der for hinanden, kan vi altid slippe igen.

Men vi skal være det for hinanden.

Det er de små ting, der er afgørende. Men vi må aldrig fake. Vi må aldrig lade som om. Vi skal være der.

At være der for hinanden i alt er det, som livet og især en relation handler om.

Især hvis vi er voksne, der begge er belastede af en fortid uden kærlighed i større eller mindre grad.

Det har altid været naturligt for mig at være ordentlig, at kunne kigge mig selv i øjnene. Jeg er det også, og kan det også, fordi jeg har det godt med det. Fordi det giver mig fortrin i enhver situation. Jeg kan altid kigge fremad, og jeg oplever det overskud, som alle kan opleve, og alle kan få ved altid at være sig selv bekendt. Det giver et rum at handle i, at være i, og sammen kan vi blive endnu stærkere ved at være det i kor, så at sige. Men altid holde sig til sandheden. Altid holde sig på den rigtige side af sig selv.

Jeg forstår helt ærligt ikke, at ikke mange bevæger sig i samme retning som mig, at der er så mange, der trækker i andre retninger. Det kræver så lidt, og det giver så meget.