Sandhed og tillid

Tillid er muligheden for at være og at blive sammen i den samme energi.

At være og at blive i kærlighed og ærlighed sammen.

At blive forbundet som par er at dele energi. Derfor skal vi kunne stole på hinanden. Ubetinget.

Man kan kun stole på hinanden, hvis man samtidig evner helt at give slip.

Tillid og mod hører sammen. At turde give slip, men begge stole på hinanden.

Det er ikke det samme som at hænge fast i mistro. Tillid forudsætter mod, mod til at prøve, mod til at udfordre.

Tillid fordrer, at vi kan slippe, og at vi tør slippe. Det er at åbne sig, og i denne handling at være villig til at se, hvad der sker.

Det er det, der sker i sand elskov. Det sker, hvor vi ved, vi er der for hinanden, og vi giver hinanden lov.

Det handler ikke om at gå med livrem og seler. Det er ikke foreneligt med tillid.

Men vi skal kunne stole på hinanden. Vi skal være villige til at møde det, der kommer, være med det, der er.

Vi kan sagtens lave aftaler, som vi selvfølgelig holder, fordi vi begge er enige om dem.

At have tillid til sig selv. Det er det, det drejer sig op. At give mig selv lov til at være mig.

At have tillid til os selv. At lade os selv give os selv lov til at være os.

Det er det, det drejer sig om. Ikke at lade andre bestemme, hvad vi skal være, og hvordan.

Ikke at lade sig styre af, hvad andre synes, jeg eller vi skal være. At finde vores egne suveræne og unikke form.

At møde et andet menneske dybt er at møde mig selv lige så dybt.

Dybde i sandhed. Dybde i følelser. Dybde i oprigtighed. Dybde i væsen.

Vi trimmer hinanden ved at være ærlige sammen.

Vi provokerer og udfordrer hinanden. Det kan ikke være anderledes.

Kvaliteten ved tillid er, at vi stoler på hinanden, og at vi anerkender hinanden som dem, vi er.

Også hinandens forskellighed. At vi ikke er ens. At vi tænker forskelligt. At vi er forskellige i verden.

Tillid på betingelse er ikke tillid, men krav og forventninger, hvor jeg ikke forlanger noget af mig selv.

Jeg skal ikke selv være gennemført ordentlig, men det forlanger jeg af en anden. Det er ikke et sandt udgangspunkt.

Jeg må gerne være i mit eget mørke, men du skal være til for mig.

Tillid virker kun, når vi begge oprigtigt kaster lys på os selv og på hinanden.

Man forstår kun afgørende noget, når man lukker op for det eller møder det positivt og åbent, altså i tillid, alene eller sammen.

Det kan godt opstå i forvirring, men det bliver kun sandt, hvis det stille og roligt falder på plads i en positiv form.

Sandhed kan kun opstå i lys.

Lys kan kun opstå i sandhed.

Derfor er intention helt afgørende for, hvad der sker imellem os, hvad vi ønsker, og hvad vi gør.

Tillid er muligheden for at blive i sandhed sammen.

Det fordrer en ubetinget vilje og et ubetinget ønske fra begge eller alle berørte parter.

Det fordrer også et ønsker fra alle om at ville flytte sig selv, når vi skal finde de sande svar sammen.

Det handler ikke om kompromis, men om at lade sandheden få lov til at brænde igennem og manifestere sig.

Betingelsen for sandhed er, at der er bevægelse.

Sandhed kan ikke eksistere i et lufttomt og ubevægeligt rum. Det giver ingen mening.

Sandhed er noget, der sker i mig selv eller imellem os. Det forudsætter et ønske, at vi gerne vil vide noget.

Der skal være en dynamik, der betyder, at noget ændrer sig. Dette noget kan være, at jeg forstår eller indser en sandhed.

På samme måde er der dynamik imellem to, når tillid er i spil.

Tillid opstår, når vi krydser klinger, eller når vi bare er sammen.

Vi skal vise, at vi stoler på hinanden. At vi gerne vil hinanden.

Det kan ikke være en stillestående øvelse. Den foregår i et farvand, så at sige. Hvor der er andre skibe i søen.

Det kan ikke være anderledes. Det kan ikke foregå i et vakuum. Livet er levende i sin form. Og vores opgave er at være i livet.

Det er i den sammenhæng, tillid opstår.

Vi kan ikke leve uden tillid, som er et udtryk for en relation. At vi udveksler og i denne udveksling stoler på hinanden.

At vi giver noget, og vi modtager noget. Det kan ikke være ensidigt. Det er usandt.

Det svarer til, at en voksen siger til et barn; Vi har en aftale, ikke! Hvor barnet ikke har andre muligheder end at rette ind.

Det er ikke en aftale, og det handler ikke om tillid, men om binding og om krav.

Tillid er, at vi giver os selv og måske ikke mindst den anden lov til at være der, og at leve livet på vore egne præmisser.

Hvis den anden skal melde, hver gang han eller hun trækker vejret, er der ingen tillid.

Hvis man kun må trække vejret ved at lade være med at sige noget om det, er der heller ingen tillid.

Tillid fordrer, at vi begge flytter os, at vi aktivt og positivt gøre noget for at møde hinanden.

At vi skaber et rum sammen, hvor vi begge kan trække vejret, uden at være bange for repressalier.