Sandhed og selvfølgelighed

Vi skal evne at lade noget opstå af sig selv. Det er et ubetinget krav for at forstå noget overhovedet.

I sjælens virkelighed skal vi ikke præstere. Der skal vi bare være.

Noget skal man gå afsides for at finde det rigtige svar på.

Noget kan man godt løse eller forstå i fællesskab.

Men det fordrer alles dybe engagement, og at vi ikke blander os i noget, som vi skal holde fingrene fra.

Der er mange planer i spil, hvor ingen jo i udgangspunktet er ligegyldige. Vi lever altid både dybt og højt, altid både lige her og nu, og langt ind i evigheden.

Selvfølgelighed er at følge sin sunde fornuft og sin sans for, hvad der er rigtigt.

Det har vi alle sammen en umiddelbar fornemmelse af.

At nogle ignorerer den, kommer ikke sagen ved. For den er der.

Det handler meget om moral, om at holde energien hjemme sig selv, at være ordentlig.

At noget er selvfølgeligt, og fordrer vores tilstedeværelse, er kun muligt, når ingen af de involverede løber rundt i modstand, men gerne vil det, de skal.

Vi kan godt have så god kontakt med sjælen, at der er fin overensstemmelse mellem tanker og handlinger, og at alle ved og kan mærke, at alt er, som det skal være.

At være i sig selv og med sig selv er den bedste måde at forstå, hvad det handler om.

Selvfølgelighed er at være i overensstemmelse med sjælen. Det kan kun lade sig gøre i dyb ærlighed.

At vi er gode til at lytte, fornemme, at vi anerkender hinandens forskellighed. Det gælder om at finde noget, som vi kan enes om, og at lade noget smukt udfolde sig sammen.

At støtte op omkring hinanden. At kunne rumme hinanden. At anerkende hinanden som præcis dem, vi er. At ville røre ved hinanden.

Når man holder op med at være tro mod sig selv, forsvinder selvfølgeligheden.

Det sker typisk, når man bliver voksen.

Det hjælper altid at være to eller flere, da der er en synergieffekt ved at være to, der søger sandhed og virkelighed sammen.

Men det er også vigtigt at blive på sporet, altid at opføre sig ordentligt, og altid at være villige til at korrigere, så oprigtighed forbliver centralt, herunder også villigheden til at turde stå ved sine fejl og sin usikkerhed.

Det er selvfølgelig også vigtigt at holde kærligheden levende, og ikke at lade skyggerne få lov til at få magten.

Det er ikke noget, der bare sker af sig selv.

Den materielle og teknologiske selvfølgelighed vil afgørende kunne trække i en anden retning, når det bliver alvor.