Sandhed og sandhed

Sandhed er, når noget bliver fuldbyrdet.

Sandhed er, når der ingen skygger er i spil.

En relation er kun sand og virkelig, hvis vi evner at rumme hinanden.

Jeg kan kun forstå mig selv ved at være i mig selv.

Jeg kan kun forstå dig ved at være i dig. Det er ikke det samme som at være dig, eller at tro, at jeg ved mere om dig end dig. Jeg går aldrig uden for mig selv, eller uden for dig.

Jeg kan kun forstå kærligheden ved at være i kærligheden.

Jeg kan kun forstå sandheden ved at være i sandheden.

Jeg kan kun forstå verden ved at være i verden.

Jeg kan kun forstå et paradoks ved at være i det.

Jeg kan kun forstå smerten ved at være i den.

En relation er, at vi deler energi.

Hvis ikke vi aktivt gør noget for at rumme hinanden, er der ingen relation.

Hvis vi evner positivt at være i vores energi, vil vi også være i sandhed.

Så åbner et felt sig, hvor vi lukker op for synergi, ærlighed og kærlighed.

Jeg har min sandhed, og du har din sandhed.

Men derfor kan vi sagtens mødes i sandhed.

Vi vil også sagtens kunne mødes og anerkende hinanden.

Sandhed vil aldrig kunne stride mod sandhed, når vi er gennemført ordentlige.

Det kan godt være, vi bruger forskelligt sprog, men dybt inde, og dybt nede, vil vi nemt kunne mødes.

For sandhed på det plan strider ikke mod hinanden.

Når vi positivt møder sandhed, gør vi det i lys og i kærlighed.

Der er ingen konflikter i lyset.

Når vi lukker os selv og hinanden ind i mørket, så er situationen en helt anden.

Så kan afstanden opleves som uendelig og umulig.

Men det er noget, som vi selv gør.

Eller som en af os gør.

Sandhed er noget, vi skaber sammen.

Og det er noget, vi skaber alene.

Vi har brug for begge versioner.

Det handler om måden, vi fylder os ud på. Måden vi er i vores væsen på. Måden vi er i os selv på. Vores egen form. Vores eget udtryk.

Både alene og sammen. Vi skal mestre begge dele.

Vi kan kun være i os selv i en positiv form. Man kan ikke være i sig selv i vrede, eller aggression, eller i frygt, eller i angst. Så er man i alle tilfælde på vej ud af sig selv. Væk fra sig selv.

Og så er man ikke til stede i sin egen integritet. Så er præmisserne forkerte eller falske.

Man kan blive berettiget vred. Man kan blive berettiget bange. Men det er ikke det samme som at blive i en sådan tilstand. Det er usandt.

Et menneske, der sandt er til stede i sig selv, vil aldrig kunne være ondt imod et andet menneske.

Jo mere vi er i os selv, jo mere vil vi oprigtigt kunne være der for et andet menneske.

Jo mere vi ved, vi er der for hinanden, jo mere vil vi kunne bevæge os ind i et område af usikkerhed, hvor vi ikke er bange for at åbne os over for noget nyt, i os selv og i hinanden.

Positivitet i attitude er en fantastisk skaberkraft, når vi begge tør give slip.

Det dybeste i livet kan ikke erstattes med noget andet.

Det har en helt særlig kvalitet i sig selv.

Et menneske kan ikke erstattes af et andet.

Det kan heller ikke erstattes af noget andet.

Det sande i livet skal vi lære at værdsætte i sig selv.

Mennesket blev smidt ud af Paradiset for at lære, hvad ansvarlighed er for noget.

Når man er blevet fortrolig med sin prioritering, kan man med sindsro gå ind i haven igen, i lyst og nydelse, men altid med alt på plads i sig selv, som det også var, inden man tildækkede sig med blade, fordi man ikke kunne kigge sig selv i øjnene.

Vi er ikke i tvivl om, hvad det handler om, når det sker.

Vi er ikke i tvivl om, hvad sandhed er i sin rene form.

Sjælen giver os mulighed for at møde os selv og hinanden, som vi er, og at være helt til stede.

Men det fordrer, at vi giver slip på alt det, som vi ellers ikke vil give slip på. At vi åbner os for hinanden, præcis sådan som vi er.

Når vi er to, der begge er i os selv, og anerkender usikkerhed, kan vi komme længere ind og længere ned.

Hvis vi begynder at sende skygger, forsvinder sandheden og alt, hvad den kan lukke op for.

Hvis vi kan blive i sandheden, sker der noget helt andet.

Dette andet handler om sjælen. Det er sjældent, men muligt.

Muligheden er kun til stede, hvis begge formår at være og blive i sig selv.

Når først en løgn tager over, er løbet måske kørt, også selv om sandheden vil blive ved med at presse sig på.

Men sandhed fordrer, at vi ønsker at være i den, og at tage imod den, og tør møde noget, der modsiger os selv.

Hvis bare en af parterne melder fra, er det ikke længere muligt at søge sandheden.

Vi skal begge ville den, hvis den skal være styrende.

Sandhed i sin udfoldelse er meget specifik og meget fysisk.

Den kommer ud igennem hænderne, fingrene, ud i tæerne, ud igennem stemmen. ud igennem tungen.

Sandhed er lys og kan både være meget fysisk og meget kropslig.

Den kan også bare være verbal, eller gennem smil, gennem øjne.

Sandhed vil, at vi hver især udfolder os selv, og bliver præcis den, vi er, og agerer som sådanne i livet.