Sandhed og oprigtighed

Sandhed ser verden fra sjælens perspektiv.

Egoet, eller det instinktbårne menneske, ser kun sin egen fordel i alt. Her bøjer man gerne af i forhold til en dybere sandhed. Man retter den til og gør den betinget.

Oprigtighed er, i enhver form, at være forpligtet af sandheden.

At være med sandheden, i alle hjørner og i alle kanter.

Ikke at benægte noget, selv om man ved, der er vanskeligt.

At være med det, der er.

At blive til i sandhed er at blive den, jeg er.

At mærke mig selv, som jeg er.

At være mig selv, som  jeg er.

Det er noget, vi kan mærke, og som vi ikke er i tvivl om, når det sker.

Det er en god ballast at have i livet.

Det er noget helt andet end ikke at ville være ved sig selv.

Uanset om vi så bruger hele livet på at stikke af fra os selv, vil vi aldrig kunne stikke af fra sandheden.

Den vil blive ved med at forfølge os.

Derfor er det selvfølgelig altid bedst at vende sig positivt imod den, og jo allerbedst at leve efter den.

Dyb ærlighed i alt.

Ikke bare lejlighedsvis.

Ikke bare når det passer mig.

Ikke bare når der er nogen, der kigger på, og jeg kan score billige point.

Det sande kommer indefra, fra et sandt menneske.

Det sande kan ikke komme fra et usandt menneske.

Så øvelsen er jo at blive så gennemlyst i sit væsen, at der ikke er noget, der støjer på vejen.

Sandhed i sig selv er med til at bane vejen, at gøre den farbar. Det handler om, at vi er, hvad vi udtrykker.

Det handler bestemt også om ordentlighed i alt.

Vi skal altid vise med vores væsen, at vi vil det, vi gør.

Vi skal stå bag os selv i dyb troværdighed. Ellers er vi ikke troværdige. Så er vi bare middelmådige.

Jeg skal ikke bare gøre noget, fordi andre siger, at jeg skal, eller fordi jeg dermed viser andre, hvad jeg vil og gør.

Jeg skal ikke bare lade som om, for det er ikke sandt. Det er ikke mig og min dybeste vilje.

Jeg har det selv sådan, at før jeg gør noget, sikrer jeg mig, at jeg har det godt med det. Det er simpelt vigtigt altid at være på plads i mig selv.

Sådan har jeg altid haft det.

Det er vigtigt altid at være til stede i mig selv, og det er vigtigt altid at kunne stå inde for det, jeg gør. For mit eget udtryk.

På den måde vil jeg altid efterlade et troværdigt indtryk, også selv om jeg måske ikke bliver mødt.

Ikke ubetinget at have hjertet med er det, der skaber løgnere og svindlere.

Det er mennesker med lav moral, der er det helt store problem.

Det er dem, man skal holde sig på afstand af.

De ser kun sig selv, og de vil kun sig selv.

Sandheden er kun interessant, for så vidt den styrker deres ego, eller deres pengepung.

At se virkeligheden og sig selv og andre, sådan som vi hver især i virkeligheden er.

Vi kan altid finde en bortforklaring, hvis vi vil. Men det er ikke det, det handler om her.

Vi kan altid finde en dårlig undskyldning.

Vi kan altid finde en god undskyldning.

At være i overensstemmelse med mig selv er min dybeste pligt i livet.

Inden jeg gør noget som helst andet, sikrer jeg mig, at jeg har en god kontakt til og med mig selv.

At jeg altid gør noget fra et dybt sted.

At jeg fra den position er villig til at udfordre hvad som helst.

At de fleste er overfladiske på en måde, så de ikke ønsker at gå længere i sig selv.

At de i stedet foretrækker tryghed og sikkerhed på det niveau, hvor de lige nu holder skuden i vandet.

At de er villige til at ofre sandheden frem for det sikre og det trygge.

At gøre noget fra et dybt sted er ikke det samme som at se ud som om eller at lade sig blive set.

Det er overhovedet ikke givet, at man lader sig mærke på det plan, hvor vi normalt mødes.

Det afgørende er altid, men hvilken intention jeg gør hvad.

Ikke hvad andre tror, eller hvad jeg gerne vil have dem til at tro.

Jo dybere og jo mere kærligt vi er i stand til at give noget sprog, jo mere vil vi kunne forstå.

Men det fordrer i alt, at vi selv er helt med i processen, og at vi ikke er bange for at inddrage os selv i en test af, om det kan holde.

Er vi gennemført ordentlige, og gennemført oprigtige i vores forsøg på at forså og at afklare noget?

Eller ønsker vi bare at bekræfte os selv i, at vi i hvert fald altid har ret?

At den anden er forkert på det, uanset hvad.