Sandhed og kontinuitet

Sandheden virker bag ved alt, uanset hvordan vi forholder os til det. På den måde kan tiden gå, uden at vi overhovedet deltager.

Hvis vi deltager, gør vi det ved at være til stede og gennem ledsagende bevidsthed, så sandheden kan få lov til at virke i os.

Det er den måde, man skal forstå de fire elementer i figuren. Vi kan være til stede i livet, og delagtige i vores skæbne. Vi kan også bare glide med i livet, uden selv at være medvirkende.

Der er jo ingen tvivl om, hvad vi får mest ud af.

Sjælens kontinuitet virker bag ved alt, uanset hvordan vi i vores bevidsthed og vores instinkt opfører os.

Derfor er det klart en fordel at være allieret med sin sjæl, og at følge med i, hvad der i virkeligheden sker i livet, imellem os. Det forstår man ikke, hvis man lever usandt og ukærligt.

Vi er en del af en kontinuitet, der er skabt af alt det, vi har deltaget i, aktivt og passivt, en dejlig viden, som betyder, at alt kommer for en dag, og at vi skal stå til regnskab for alt.

Kontinuitet i mit liv handler om, hvor jeg er, i forhold til mig selv, og alt, hvad jeg er og har været involveret i.

Jeg kan ikke afgørende forholde mig til andres kontinuitet, før jeg har helt styr på min egen.

Der er kun ét sandt udgangspunkt i mit eget liv. Det er mit eget liv.

Der er en stille kontinuitet bag ved alt levende, som det er muligt at få kontakt med. Det fordrer dog, at vi evner at slippe bundethed i enhver form, og få fat i sjælens stilfærdige logik.

Det svarer til at leve et liv i sandhed og kærlighed, som er en mulighed.

Vi er bundet af vores egen sammenhængskraft, som er summen af alt, hvad vi har gjort, herunder intentionen bag.

Vi er bundet af vores ordentlighed eller mangel på samme.

Vores væsen udtrykker, hvordan vi er, og hvordan vi har været. Et ordentligt menneske vil udtrykke sit væsen på den måde. Et uordentligt menneske vil være en undskyldning for sig selv.

Et ordentligt menneske har ikke brug for at gå i forsvarsmode og skal dermed ikke handle reaktivt og defensivt. Det giver at naturligt udtryk i sin væremåde.

Og så er vi naturligvis altid bundet af vore handlinger, og af grunden til, at vi udfoldede dem.

Livet kan kun være, og forstås, og forløbe, i kontinuitet.

Vi kan ikke springe over i går og i morgen. Tiden er noget, der passerer, hvor vi jo er bedst tjent med aktivt at være til stede i det, der nu engang sker.

Vi har ikke altid stor indflydelse på, hvad der sker. Men vi kan, på vores egen måde, være deltagende. Og dermed vide med os selv, at det, vi gør, er i orden.

Der er en positiv kontinuitet, der rummer det hele. Hvis man bryder den, bryder man også kontakten med det hele, eller muligheden for at være helt til stede, med alt, hvad man er, i sandhed og kærlighed.

Det gælder også muligheden for positivt at være der, ubetinget for et andet menneske.

Sjælen vil i øvrigt altid presse sig på bagfra eller indefra i mig, fordi den vil, at jeg skal leve mit liv i sandhed.

Kontinuitet er, at alt i mig har mulighed for at komme til udfoldelse, fordi jeg altid har været åben for det, og fordi jeg tidligere i livet har oplevet, at det er muligt.

Og hvorfor skulle det i øvrigt ikke også det? Så længe jeg gør det i fuld ansvarlighed. At være i sand kontinuitet er, altid at kunne kigge sig selv i øjnene, også når vi bevæger os tilbage i tiden.

At være i sand kontinuitet er, altid at kunne kigge sig selv i øjnene, også når vi bevæger os tilbage i tiden.

Jeg har lært, og vil derfor gerne fortælle, at det er muligt altid at være i sin egen energi, sin egen kontinuitet, og på den måde være i samklang med sin sjæl og sit dybe formål med at være her. Vi kan på den måde altid hente alle væsentlige svar i os selv.

Der er intet i livet eller i universet, der ikke kan forklares ved hjælp af en stilfærdig og enkel logik. At forstå den forudsætter, at vi har åbnet vores sind imod den, og giver den plads i vores bevidsthed.

Vi skal anerkende den stilfærdige kontinuitet, som alle vil kunne mærke, hvis de er åbne for den. Det findes i sjælen som en fin energi. Men hvis ikke man opfører sig ordentligt, vil man ikke kunne mærke den.

Det gælder i øvrigt også meget andet af det smukke og fine i livet.

Livet som en positiv, stilfærdigt fremadskridende proces, er altid til stede.

Hvis vi evner at møde alt, som det er, når det kommer, uden at gøre andet end at være i det, så vil vi altid kunne have et godt liv, alene og sammen.

Det er vigtigt, med de skridt jeg tager, at jeg altid har mig selv med.

At det næste skridt er logisk og sammenhængende i forhold til det foregående.

At jeg altid har fat i mig sig selv og meningen med det, jeg gør.

At jeg ved, jeg altid kan kigge mig selv i øjnene.

At jeg ikke på noget tidspunkt springer over eller går på kompromis.

Sådan har jeg grundlæggende altid haft det. Og det giver de svar, som vi har brug for.

Sjælen er den stille kontinuitet, der bringer styrke, klarhed, ro og sammenhæng i livet. Når vi lader den.

Hvis jeg bare et millisekund fraveg denne rytme og viden, ville jeg diskvalificere mig selv i forhold til, altid at være i energien.

Når vi er det, er vi ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt at blive i den, sandt at være til stede i os selv.

Ondskab bryder den fine energi og kontinuitet i livet.

Jeg er så priviligeret, at jeg vel altid har vidst, at der var noget derude.

Som barn havde jeg oplevelser, der fortalte mig om evigheden. Jeg var som et atom i armlænet på en lænestol, der var universet.

I 1979 oplevede jeg meget fysisk et væsen, der kaldte sig Gud.

Så kontinuiteten har været tydelig for mig i mange år, at vi havde forbindelse til noget større, der samtidig var meget virkeligt og reelt.

I 1979 fik jeg også en tænkemåde foræret, som jeg har kunnet trække på siden.

En meget vigtig erkendelse er, at et menneske på et meget dybt plan hænger sammen og kan få fat i alt i sig selv.

At et menneske i sig selv ikke indeholder noget ondt. Det onde er noget, vi selv skaber, når der er noget i jordelivet, vi ikke vil slippe.

Det onde skabes af specifikke mennesker, som ikke opfører sig ordentligt, som gør noget ondt ved andre.

Det gode er derimod vores væsen, som er forbundet med noget større eller noget dybere.

Evigheden kan vi opleve sammen, hvis vi begge formår at slippe, og bare være.

Det sande i livet findes neden under det hele.

Vi kan godt få adgang til det og være i det.

Men det er ikke alle, der ønsker det.

Når instinktet får magt, kan det fortrænge alt, og forhindre, at sandheden bliver levende.

Sjælens kontinuitet er en meget fin hinde, der omgiver os.

Måske er det sjælen indefra og det guddommelige udefra. Det har jeg ikke helt styr på.

Men det er en næsten umærkelig hinde, som vi kan mærke, hvis vi forstår kunsten at slippe, og kunsten helt at være.

Normalt rumsterer det alt for meget i et menneske til, at det kan mærke sin sjæl.

Normalt har vi brug for særlige miljøer for at mærke den.

Tidligere har man skullet gå i kloster eller meditere i en årrække, måske i huler oppe i bjergene.

I et normalt dagligdags liv kan man håndtere det ved hjælp af ritualer, bønner eller lignende, men jo også ved at være taknemmelige, og så i det hele taget ved at opføre sig ordentligt.

I forhold til grov adfærd er adgangen til sjælen ikke mulig.

Og det forhold, at vi alle er inkarneret i et instinkt, gør i sig selv oddsene vanskelige. Men det betyder ikke, at det ikke er muligt at mærke sin sjæl, og heller ikke at leve med sin sjæl.

Det er sjælens fortjeneste, at vi kan mærke os selv i en kontinuitet. Så uanset at vi ikke kan mærke den eller har adgang til den, virker den i os.

Enhver form for handling lader sig dechifrere eller forstå som en energetisk kontinuitet, hvor intention og forløb følger efter hinanden eller ledsager hinanden.

Hvis vi vil, kan vi forstå den som en begivenhedsrækker i de involverede fysiske kroppe, ledsaget af den mentale aktivitet.

Hvis nogen drikker sig fuld eller råber og skriger, eller bliver meget vred eller sur, er det sværere at skille energien ad, men det ændrer ikke ved, at det er muligt.

Det er altid nemmest, når en handling er ledsaget af en positiv intention, og dermed energetisk er badet i lys.

Det, som jeg gør helt bevidst, vil altid sætte sig som noget, jeg ikke kan undslå mig.

Jeg kan godt forsøge at benægte det, men det vil ikke lykkes.

Vi er produkter af alt det, vi har rodet os selv ind i eller ud i, og som vi har været udsat for.

Alt dette er gemt energetisk og påvirker os.

Det gælder, uanset at det ikke på normal måde er verificerbart.

Det skyldes, at vi er bundet op på en energi, der hænger sammen med vores tilblivelse som guddommelige væsener.

I virkeligheden foregår alt i et samspil.

Det er i forståelsen, at vi har brug for at adskille de forskellige momenter og former.

I denne forståelse er det undertiden nødvendigt at forstå det i slowmotion.

Netop fordi automatreaktioner har svært ved at adskille årsag og virkning.

Nogle gange er handlinger og reaktioner så hurtige, at vi ikke kan skille det ad, medmindre vi gør det lidt kunstigt.

Bevidsthed er lys, at lyse op, for at forstå. Det er ikke for altid at få ret, for så er vi stadig i en automatreaktion.

Jo mere bundet vi er som mennesker, jo mere hårdhed har vi i vores system, og jo vanskelige vil vi have ved at adskille det, der bør holdes adskilt. Medmindre vi altså bare bevidstløst vil fortsætte med at færdes i automatreaktioner.

Det sidste er ureflekteret at være i sit instinkt, eller at forblive dyr i sit væsen, uden ønske om en dybere forståelse.

Sådan nogle finder der iblandt os.

Kontinuitet er at være i ordentlighed.

Ikke at gøre noget uoverlagt.

Ikke at lege med andres følelser.

Selvfølgelig ikke at gøre overgreb.

Aldrig at svigte sit kald og sin måde at være i livet på.

Altid at stå hel og helt bag mig selv.

Det er muligheden for at handle ubetinget ud i verden.

At være helt til stede i sig selv.

At kunne kigge sig selv i øjnene.

At kunne kigge både fremad og baglæns i forhold til sig selv og sin kontekst.

Ubetinget at kunne være i nuet.

Et menneske, som man stole på, har en kontinuitet i sit væsen, hvor der er sammenhæng i tid og i attitude.

Et troværdigt menneske har kontakt til og med sin sjæl.

Han eller hun er i sig selv.

Instinktet kan bryde denne kontinuitet.

Det kan gøre ved vrede, ondskab, had, negativitet.

Når vi i stedet formår at blive i vores sande væsen, bevarer vi sjælens kontinuitet.

Og dermed bliver vi i vores egen sandhed og kontakten med vores hjerte.

Vi ved alle, hvad det er, når vi mærker det.