Sandhed og kontinuitet

Livet som en positiv, stilfærdigt fremadskridende proces, er altid til stede.

Hvis vi evner at møde alt, som det er, når det kommer, uden at gøre andet end at være i det, så vil vi altid kunne have et godt liv, alene og sammen.

Det er vigtigt, med de skridt jeg tager, at jeg altid har mig selv med.

At det næste skridt er logisk og sammenhængende i forhold til det foregående.

At jeg altid har fat i mig sig selv og meningen med det, jeg gør.

At jeg ved, jeg altid kan kigge mig selv i øjnene.

At jeg ikke på noget tidspunkt springer over eller går på kompromis.

Sådan har jeg grundlæggende altid haft det. Og det giver de svar, som vi har brug for.

Sjælen er den stille kontinuitet, der bringer styrke, klarhed, ro og sammenhæng i livet. Når vi lader den.

Hvis jeg bare et millisekund fraveg denne rytme og viden, ville jeg diskvalificere mig selv i forhold til altid at være i energien.

Når vi er det, er vi ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt at blive i den, sandt at være til stede i os selv.

Ondskab bryder den fine energi og kontinuitet i livet.

Jeg er så priviligeret, at jeg vel altid har vidst, at der var noget derude.

Som barn havde jeg oplevelser, der fortalte mig om evigheden. Jeg var som et atom i armlænet på en lænestol, der var universet.

I 1979 oplevede jeg meget fysisk et væsen, der kaldte sig Gud.

Så kontinuiteten har været tydelig for mig i mange år, at vi havde forbindelse til noget større, der samtidig var meget virkeligt og reelt.

I 1979 fik jeg også en tænkemåde foræret, som jeg har kunnet trække på siden.

En meget vigtig erkendelse er, at et menneske på et meget dybt plan hænger sammen og kan få fat i alt i sig selv.

At et menneske i sig selv ikke indeholder noget ondt. Det onde er noget, vi selv skaber, når der er noget i jordelivet, vi ikke vil slippe.

Det onde skabes af specifikke mennesker, som ikke opfører sig ordentligt, som gør noget ondt ved andre.

Det gode er derimod vores væsen, som er forbundet med noget større eller noget dybere.

Evigheden kan vi opleve sammen, hvis vi begge formår at slippe, og bare være.

Det sande i livet findes neden under det hele.

Vi kan godt få adgang til det og være i det.

Men det er ikke alle, der ønsker det.

Når instinktet får magt, kan det fortrænge alt, og forhindre, at sandheden bliver levende.

Sjælens kontinuitet er en meget fin hinde, der omgiver os.

Måske er det sjælen indefra og det guddommelige udefra. Det har jeg ikke helt styr på.

Men det er en næsten umærkelig hinde, som vi kan mærke, hvis vi forstår kunsten at slippe, og kunsten helt at være.

Normalt rumsterer det alt for meget i et menneske til, at det kan mærke sin sjæl.

Normalt har vi brug for særlige miljøer for at mærke den.

Tidligere har man skullet gå i kloster eller meditere i en årrække, måske i huler oppe i bjergene.

I et normalt dagligdags liv kan man håndtere det ved hjælp af ritualer, bønner eller lignende, men jo også ved at være taknemmelige, og så i det hele taget ved at opføre sig ordentligt.

I forhold til grov adfærd er adgangen til sjælen ikke mulig.

Og det forhold, at vi alle er inkarneret i et instinkt, gør i sig selv oddsene vanskelige. Men det betyder ikke, at det ikke er muligt at mærke sin sjæl, og heller ikke at leve med sin sjæl.

Det er sjælens fortjeneste, at vi kan mærke os selv i en kontinuitet. Så uanset at vi ikke kan mærke den eller har adgang til den, virker den i os.

Enhver form for handling lader sig descifrerere eller forstå som en energetisk kontinuitet, hvor intention og forløb følger efter hinanden eller ledsager hinanden.

Hvis vi vil, kan vi forstå den som en begivenhedsrækker i de involverede fysiske kroppe, ledsaget af den mentale aktivitet.

Hvis nogen drikker sig fuld eller råber og skriger, eller bliver meget vred eller sur, er det sværere at skille energien ad, men det ændrer ikke ved, at det er muligt.

Det er altid nemmest, når en handling er ledsaget af en positiv intention, og dermed energetisk er badet i lys.

Det, som jeg gør helt bevidst, vil altid sætte sig som noget, jeg ikke kan undslå mig.

Jeg kan godt forsøge at benægte det, men det vil ikke lykkes.

Vi er produkter af alt det, vi har rodet os selv ind i eller ud i, og som vi har været udsat for.

Alt dette er gemt energetisk og påvirker os.

Det gælder, uanset at det ikke på normal måde er verificerbart.

Det skyldes, at vi er bundet op på en energi, der hænger sammen med vores tilblivelse som guddommelige væsener.

I virkeligheden foregår alt i et samspil.

Det er i forståelsen, at vi har brug for at adskille de forskellige momenter og former.

I denne forståelse er det undertiden nødvendigt at forstå det i slowmotion.

Netop fordi automatreaktioner har svært ved at adskille årsag og virkning.

Nogle gange er handlinger og reaktioner så hurtige, at vi ikke kan skille det ad, medmindre vi gør det lidt kunstigt.

Bevidsthed er lys, at lyse op, for at forstå. Det er ikke for altid at få ret, for så er vi stadig i en automatreaktion.

Jo mere bundet vi er som mennesker, jo mere hårdhed har vi i vores system, og jo vanskelige vil vi have ved at adskille det, der bør holdes adskilt. Medmindre vi altså bare bevidstløst vil fortsætte med at færdes i automatreaktioner.

Det sidste er ureflekteret at være i sit instinkt, eller at forblive dyr i sit væsen, uden ønske om en dybere forståelse.

Sådan nogle finder der iblandt os.

Kontinuitet er at være i ordentlighed.

Ikke at gøre noget uoverlagt.

Ikke at lege med andres følelser.

Selvfølgelig ikke at gøre overgreb.

Aldrig at svigte sit kald og sin måde at være i livet på.

Altid at stå hel og helt bag mig selv.

Det er muligheden for at handle ubetinget ud i verden.

At være helt til stede i sig selv.

At kunne kigge sig selv i øjnene.

At kunne kigge både fremad og baglæns i forhold til sig selv og sin kontekst.

Ubetinget at kunne være i nuet.

Et menneske, som man stole på, har en kontinuitet i sit væsen, hvor der er sammenhæng i tid og i attitude.

Et troværdigt menneske har kontakt til og med sin sjæl.

Han eller hun er i sig selv.

Instinktet kan bryde denne kontinuitet.

Det kan gøre ved vrede, ondskab, had, negativitet.

Når vi i stedet formår at blive i vores sande væsen, bevarer vi sjælens kontinuitet.

Og dermed bliver vi i vores egen sandhed og kontakten med vores hjerte.

Vi ved alle, hvad det er, når vi mærker det.