Sandhed og kærlighed

Vejen ind i sjælen er i sandhed og kærlighed.

Sandhed handler om ærlighed og bevidsthed. Kærlighed handler om intention og form. At vi gør det rigtigt.

Der er ingen genveje, og vejen er dermed heller ikke åben og tilgængelig for alle. Vi skal gøre en indsats, og vi skal ville det oprigtigt,

Kærlighed er at møde en anden, som den han eller hun er, og at blive mødt af en anden, som den, jeg er.

Sandhed er det, vi udfolder i kærlighed.

Når vi selv bestemmer, skal vi altid møde livet positivt og åbent.

Det er måden at lære sig selv og andre på på den gode måde.

Stille og roligt, så vidt muligt, uden at ville forcere noget.

Det gælder, uanset alder, og hvem vi møder.

Det gælder i enhver situation i livet.

Kærlighed gør mig virkelig.

Kærlighed gør mig sand.

Hvis jeg ønsker det.

Hvis jeg vil det.

Kærlighed er, at vi vil det godt for hinanden.

Det er dejligt at blive elsket for det, jeg er. Som den jeg er.

Jeg vil elske dig for den, du er.

Det er det, livet handler om.

At vi er der for hinanden. At vi mærker hinanden. At vi vil hinanden.

Jo mere vi giver slip, jo mere kan vi elske hinanden, og opleve noget, som vi ikke har oplevet før.

Et menneske, der ikke har lært kunsten at give slip, ved ikke, hvad kærlighed er.

Og ved ikke, hvad det vil sige at lade kærligheden virke.

Det vil altid søge sig selv først, hvor andre skal tilfredsstille.

Jeg tilfredsstiller ikke, før jeg selv bliver tilfredsstillet, er attituden.

Så der er lagt op til kamp. Men det er betinget og ukærlig kærlighed, hvis man kan kalde den det.

I kærlighed favner vi altid noget i lys.

Det kan godt være, vi ikke synes om det, eller at det provokerer os.

Men vi møder det i lys, og ved, at det, der provokerer, er noget, vi skal kigge på i os selv.

Vi ekskluderer ikke, fordi vi ikke kan lide udtrykket.

Vi lader provokationen gøre noget ved os, fordi vi selv er bundet i en fordom.

Med denne viden kan vi måde møde vores egen fordom og den anden, som han eller hun er.

Eller vi har i hvert fald taget det første skridt.

Et sandt menneske vil altid provokere, bare ved at være der.

Et sandt menneske vil det sande udtryk. Ikke for at provokere. Men fordi det er sandt.

Det mest sande er også det mest kærlige.

Vel at mærke det sande på den gode måde.

Sådan som det er formuleret inde fra sjælen.

Sandhed i instinktets perspektiv er ikke kærlig. Den er kynisk og kold.og ekskluderende.

Det mest kærlige er den ypperste udfoldelse af alt, hvad vi er.

Det mest kærlige er den dybe og ubetingede åbenhed ind mod sjælen.

Vores dybe tilstedevær, i alt, hvad vi er.

Vi er bundet til sjælen på flere måder.

Men kontakten fordrer, for at blive virkeliggjort, vores positive og konstante nærvær.

Vi vil gerne forstå.

Vi vil gerne elske.

Vi vil gerne være i livet.

Vi vil også gerne handle og kunne gøre en forskel.

Disse positive muligheder har vi gennem hjertet, hjernen og seksualiteten.

Endelig gennem jeget, der gør os kulturskabende.

De virker sammen, men de kan udfoldes hver for sig.

Når det sker, bliver vi levende.

Vi kan udfolde bevidsthed.

Vi kan udfolde seksualitet.

Vi kan udfolde kærlighed.

Vi kan være der for hinanden.

Alt sammen positivt, ærligt, åbent, dynamisk.

Udgangspunktet er i alle tilfælde, at vi har fat i os selv, at vi opfører os ordentligt, og at vi er hele mennesker.

Alt sammen positioner, hvor sjælen er i spil, og hvor vi mærker os selv, og handler ud fra os selv.

Vi kan rumme noget, og vi kan lade lyset skinne.

Det er muligheder, som dyrene ikke har tilsvarende, eller kun momentant er i stand til at udfolde.

Dyret er i sit væsen, har ikke muligheden for at se sig selv på afstand. Det har vi.

Vi har evighedens perspektiv og kan rumme dimensioner. Vi kan rumme hinanden. Vi kan gøre en forskel i verden.

Sjælen gør os rummelige, favnende. Forudsætningen er, at vi er der for hinanden, og at vi bevarer den dybe kontakt til os selv.

Den sande måde at være i verden er ikke partiel, hvor vi spiller roller, i familien eller for at tjene penge.

Den sande måde er altid at have denne kontakt med mig selv, og selvfølgelig også at kunne udfolde den i de rum, jeg agerer i.

Men jeg skal ikke ind i rummene for at udfolde mulighederne. Jeg har dem i mig selv, når jeg går ind i rummene.

Hvis jeg kun spiller roller, visner jeg på et tidspunkt.

Hvis jeg er i mig selv, har jeg altid en levende kontakt, som jeg kan trække på. Jeg er i min egen energi.

Jeg er i mit eget lys. I min egen sandhed.

På den måde kan jeg også udvikle mig i selverkendelse.

Det sker ikke tilsvarende, hvis jeg kun partielt lukker op for muligheder. Det svarer til at sminke mig til lejligheden.

Er vi der to, kan vi begge være og udfolde os i lys og sandhed.

Når vi er to, bliver det på et tidspunkt tydeligt, at vi har brug for at assimilere det, der dukker op, være ærlige omkring os selv og vore relationer.

Vi skal evne altid at være i os selv, altid at kunne kigge os selv i øjnene, altid at tage det ind, som kommer. Inkluderende. Transformerende.

Sjælen er i stand til at rumme alt, hvad vi møder i kærlighed og åbenhed. Det er på den måde vigtigt, hvordan vores attitude er, at vi ønsker at rumme og at møde. Vi lukker selv op for rummet, og vi skal selv være til stede.

Jeg vil jo altid være afhængig af, om andre ønsker at møde mig åbent, og sådan skal det også være. Men jeg holder muligheden åben.

Og jeg holder rummet åbent ind til sjælen. Jeg er ikke sur i pauserne, kan man måske også udtrykke det. Jeg er i live, også når jeg ikke er på.

Der er integritet i min energi. Jeg kan altid kigge mig selv i øjnene.

I min verden har sjælen forrang for instinktet.

Det betyder, at kærlighed har større vægt end kynisme.

Forståelse har større vægt end kold afvisning.

At være i livet har større vægt end at ekskludere.

Hvis et andet menneske har en anden position, skal jeg ikke konkurrere med vedkommende. Sjælen kan og skal ikke konkurrere med instinktet.

Når instinktet sætter dagsordenen, kommer kærlighed og sandhed altid i anden række.

En forelskelse er kendetegnet ved, måske også karakteriseret ved, at der er integritet mellem de elementer, som ovenfor er skitseret.

En lykkelig barndom er det på samme måde.

Mit projekt i livet er at vise eller at udtrykke, at denne integritet er en mulighed i livet, men at det fordrer en stålsat vilje, og et ønske om at gå vejen.

Jeg kan tydeligt mærke på og i mig selv, om jeg har denne forbindelse i mig selv eller ikke. Forbindelsen gør mig sand, og giver mig mulighed for at stå i mig selv.