Sandhed og intention

Intention er den måde, jeg vender brikkerne på.

Hvis jeg forestiller mig selv eller livet som et puslespil, handler det om, at brikkerne vender med farvesiden opad. Ellers ved jeg jo strengt taget ikke, hvad det hele handler om.

På samme måde står vi hvert øjeblik over for nye udfordringer, eller bare livet i sin tilsynekomst, hvor det er vigtigt, med hvilken attitude vi møder det. Hvor vi er i forhold til os selv, først og fremmest.

Intention er det, der kommer til udtryk, når et menneske umiddelbart reagerer.

Det udtryk man har i sit væsen, er ens intention.

Det gælder uanset, at det er uigennemtænkt og voldsomt, eller dybt egoistisk.

Mine handlinger afslører mine intentioner.

Det gælder også, selv om jeg længe efter bitterligt fortryder, hvad jeg har gjort, og kan mærke virkninger deraf.

Bag ved enhver handling ligger der en intention.

Kunsten er selvfølgelig at gøre den klar for sig selv, inden jeg handler.

For bagefter er det måske for sent.

Det gælder også, når den er dybt kalkuleret, og jeg bagefter ønsker at erklære mig sindssyg i gerningsøjeblikket, eller hvilke dårlige undskyldninger jeg ønsker at trække ud af ærmerne.

Kendsgerningen er, at en handling er båret af en intention, som ikke bagefter kan affejes efter forgodtbefindende.

Det betyder meget, hvor jeg taler fra, hvor jeg handler fra, hvor jeg agerer og reagerer fra, hvorfra min intention udgår.

Er det fra det sande i mig selv? Er det fra noget infantilt, uforløst? Er det fra et ego, der ikke vil slippe, eller ikke vil kigge på sig selv?

Min position er afgørende for min erkendelse og mit udtryk.

Hvad er jeg styret af inde i mig selv?

Hvad er det, der styrer mine tanker?

Og mine følelser?

Og selvfølgelig mine handlinger?

Nogle handler, før de tænker.

Når det virkeligt gælder, hvilke beslutninger tager man så?

Når det virkelig brænder på.

Eller når noget strammer til, og der skal tages en helt afgørende beslutning.

Er man styret af sin forfængelighed?

Eller er der noget, der stikker dybere?

Vil man noget stærkt nok?

Vil man noget dybt nok?

Vil man noget overbevisende nok?

Er der hul igennem til en sandhed, der vender alt på hovedet?

Med hvilken begrundelse gør jeg det, jeg gør?

Og med hvilken kraft forfølger jeg denne begrundelse?

Er jeg ren i mit udtryk? Og er dette udtryk i overensstemmelse med min dybe begrundelse?

Er der andre grumsede motiver bag ved mine handlinger?

Hvad lader jeg mig styre af?

Som menneske kan jeg tage nogle afgørende egoistiske valg, der får andre til at ligge ned, som derfor og dermed diskvalificerer os selv i et højere perspektiv.

Vi kan aldrig dispensere fra kravet om altid at opføre os ordentligt, som vi udmærket ved, hvad er, og hvad betyder.

Intentionen er den grundlæggende indstilling, jeg har, til det, jeg gør.

Det er min sande vilje. Det er mig selv, i mig selv.

Det er mit sande udtryk, der fortæller, hvem jeg i virkeligheden er. Og hvad jeg i virkeligheden er gjort af.

Jeg afslører mig selv med min intention.

Men vores intention giver vi plads inde i os selv.

Vi anerkender, at noget skal have vores opmærksomhed, på en måde, så vi følger det og er med det, også i sin bevægelse og sin udstrækning.

Intention er, at jeg siger ja til noget, og vil lade indholdet af dette ja virke i mig, gøre noget ved mig.

Intentionen er altid vendt mod noget, at noget må få lov til at virke i mig, at jeg anerkende, at det rører mig, påvirker mig.

Intention har på den måde en volumen, en form, et attitude, at jeg giver slip og lader den virke.

Mit dybeste udtryk er den sandhed, jeg tager udgangspunkt i.

Hvem er jeg egentlig?

Og hvorfor gør jeg det, jeg gør?

Den måde, jeg er på, former mig.

Mine dybeste tanker og følelser er dem, der gør mig til den, jeg er.

Intention er noget, jeg aftaler med mig selv, og som jeg ubetinget lever efter.

Ingen andre end jeg kan aftale noget dybt og grundlæggende med mig selv.

Og ingen andre kan eller skal kontrollere det.

Men det betyder ufatteligt meget, hvad jeg på den måde aftaler med mig selv, og vælger at leve efter.

Vilje og kærlighed og intention er afgørende for min måde at være i verden på.

De er hver for sig mit aftryk, og de er hver for sig med til at forme min attitude og min form.

Jeg har selv indflydelse på min skæbne ved mine grundlæggende valg i livet.

Meget afhænger af andre, men rigtigt meget afhænger af mig selv.

Hvad ligger bag mine handlinger, og hvor oprigtig er jeg?

Har jeg altid styr på, hvorfor jeg gør, som jeg gør?

Den måde, jeg agerer ud i verden, er styret af min intention, som er min dybeste vilje.

Uanset om jeg agerer som slave eller bøddel, er det mig, der handler, og som skal stå til ansvar for det.

Så jeg er altid bedst tjent med at vide, hvad jeg selv gør, da det vil følge mig i tiden fremover.

Jeg kan ikke bare gøre, som det passer mig, og så tro, at jeg kan reparere på det bagefter. Uden at det har nogen konsekvens.

Sådan spiller klaveret ikke!

Jeg vil altid være bundet af mine handlinger.

Sandhed skal jeg selv ville og gøre noget for. Men derfor kommer den alligevel af sig selv, uden at jeg skal gøre andet end at være der, når den kommer.

Hvis jeg manipulerer med sandhed, så er det ikke længere sandhed.

Sandhed kan jeg åbne mig for, og være med, når den kommer, eller når den er der.

Og jeg kan indrette mit liv efter den.

At det, jeg gør, det gør jeg som én.

At jeg altid har alt i mig selv med i det, jeg gør.

At jeg altid er fuldstændig ærlig, så der ikke er noget, der ikke tåler dagens lys.

At jeg anerkender usikkerhed, og lader den være en del af mit væsen.

Intentionen er den stærkeste kraft i et menneske.

Her kan jeg bringe alt i mig selv i spil.

Her kan jeg stille mig selv bag mig selv.

Det gælder i hvert fald, når jeg har et positivt mål i sigte.

For her har jeg mulighed for at stå helt bag mig selv, og samtidig være i mig selv.

Hvilke afgørende beslutninger tager jeg på afgørendt tidspunkter i livet?

Hvor jeg godt ved, hvad det hele handler om, og hvornår og hvordan jeg kan gøre en afgørende forskel.

Det handler om noget meget faktuelt, hvor jeg udmærket ved, hvad der er min opgave.

Og at min handling har særlig betydning for et andet menneske eller for udfaldet af en handling.

Alt er et spørgsmål om prioritering.

Hvad er vigtigst i livet?

Hvad skal dermed have førsteret og forrang?

Denne beslutning skal alle tage.

Det gode, det sande og det skønne.

Sådan tror jeg nok, jeg prioriterer.

Det kan alle gøre.

Men de skal gøre det selv.

Og de skal gøre det helt af sig selv.

Jeg har altid mulighed for at kigge på mig selv.

Uanset hvad jeg er udsat for udefra, har jeg altid mindst to niveauer i spil inde i mig selv.

Jeg kan kigge på mig selv, som jo i sig selv er to forskellige positioner.

Det kan godt udfoldes til flere niveauer, handler meget om frihed til at være i og med mig selv.

Selvfølgelig også afhængigt af, hvilken kontekst jeg er placeret i.

Jeg vælger selv mellem niveauer, og hvad der skal være væsentligt i mit liv.

Dette valg kan ingen andre tage.

Derfor er det også vigtigt, hvad vi siger ja til, og hvad vi måske ekskluderer, hvis vi er så umodne at gøre sådan noget.

Jo mere jeg kaster skygger, jo mere umoden er jeg som menneske, og jo mere mørke vil jeg have i mig selv.

Jo mere lys jeg formår at lade komme ind i mit liv, jo mere vil jeg være i sandhed, og kunne se andre som præcis dem, de er.

Det kan ikke lade sig gøre, når jeg er skyggefuld, og kaster skygger.

Jeg har under alle omstændigheder stor indflydelse på min egen skæbne og min egen måde at være i livet på.

Ritualer og andre praksisser har til formål at gennembryde det hårde i menneskets hjerte.

Mennesket vil ofte være mere dyr end sjæl, og derfor have behov for at disciplinere sin ånd.

Når sindet ikke er naturligt indstillet på at tage sjælen ind, må andre former træde i forgrunden og fordre at blive respekteret.

Når vi lærer at navigere efter os selv, uden at få tilbagefald, vil vi kunne slippe disse former, der også kendes som gode vaner.

Intentionen afslører: hvad er formålet med det, jeg gør?

Sandheden afslører, om formålet var dybt og oprigtigt. Hvis ikke, vil det afsløre sig, før eller siden.

Den dybe sandhed vil altid bryde igennem på et tidspunkt. For det er den, vi alle sammen er skabt af.

Den uærlige intention rammer ved siden af i forhold til den sandhed, som vi dybest set kommer af og fra.

Intention er, hvad jeg gerne vil i livet.

Sandhed er, hvad livet vil mig.

Det er godt at få de to til at mødes.

Det er i øvrigt den bedste måde at synkronisere mit eget ønske og den uomgængelighed, som jeg ikke kan undslå mig.

Hvis jeg oprigtigt ønsker det, vil jeg altid kunne blive i min egen energi, være medredaktør i mit eget liv.

Forudsætningen er, at jeg er fortrolig med ordentlighed, og altid har plads i mig selv.