Sandhed og integritet

Vi har hver især en integritet, som er funderet i den, som vi dybest set er.

Et menneske har sin egen, ubetingede integritet, så længe det ikke har været udsat for ondskab eller overgreb. Det skal vi, som ansvarlige voksne, altid respektere, og tage udgangspunkt i.

Vi skal altid være der for hinanden, i respekt og hensynsfuldt. Det er måden at blive hele mennesker på.

Altid at være i min egen, positive integritet. Så vil intet kunne overraske mig. Og jeg vil altid have det godt med mig selv.

Det handler om positivt at gøre mig selv berettiget og værdig til at være i verden. Når vi på den måde møder det på en god måde, skaber vi ikke afhængighed, i form af, at andre skal lyse mig op udefra, at jeg skal godkendes eller kvalificeres for at være i verden.

Hvis jeg evner at være i sjælens perspektiv, hvor instinktet ikke længere altid får det sidste ord, vil jeg kunne begynde at kigge på mig selv og andre, i forhold til de sande mennesker, som vi er.

Vi bruger ikke længere hovedparten eller al vores energi på at kaste skygger, og vi er ude over at kunne finde på at være ondsindede.

Vi udstiller ikke os selv, bare at blive set, og vi har ikke brug for konstant at blive bekræftet, og at bekræfte os selv.

Men det betyder ikke, at vi ikke altid skal tage hensyn til os selv.

Når vi lærer ordentlighed, kan vi sagtens på samme tid være helt personlige og globalt orienterede. Der er ikke nogen konflikt imellem at være begge dele. Faktisk kan man ikke være det ene, uden at være det andet, som jeg ser det.

Men vi har lov til at være dybt fokuserede på vores eget væsen, at vi har det godt. Men det er ikke egoisme. Det er et naturligt hensyn, ligesom det er et naturligt hensyn altid at tage hensyn til de mennesker, jeg omgås, og den natur, jeg agerer i. Det gælder også den måde, jeg håndterer plastic og andre former for affald. Vi har alle et ansvar for os selv og for hinanden.

Konflikterne opstår, når vi er i vores instinkt. Her sættes der skel. Her ekskluderes der. Her er jeg bedre end den anden, eller den anden er bedre end mig. Her kan jeg ikke finde ud af at opføre mig ordentligt. Her vil jeg altid have ret. Her er den anden altid forkert. Her er jeg verdens 8. vidunder. Og vi kan blive ved.

Menneskets suveræne ret til at være i livet på sine egne præmisser.

Hvor sandheden kommer ved at være i den og være med den.

Hvor livet har helt sin egen kvalitet og form.

Som opstår ved at være helt til stede i sit eget kald.

Ikke at være henvist til noget som helst krav, fordi en anden nu mener sådan.

Når vi er i livet på den måde, ved vi præcis, hvad det handler om, fordi vi er i sandheden.

Et menneske i denne tilstand vil ikke kunne finde på at gøre et andet menneske eller noget andet levende ondt. Fordi dette menneske er i det gode, med en klar bevidsthed om det gode.

At anerkende et menneske som et væsen, der har helt sin egen integritet.

Der er forbundet helt ud i universet. Som gør os unikke hver især.

Vi er allesammen ens. Men vi er også allesammen forskellige.

Vi har mulighed for hver især at mærke og udfolde os, præcis sådan som vi er.

Og vi skylder at anerkende hinanden, præcis som vi er.

At være der for hinanden i respekt, hensyn og ordentlighed. Altid og ubetinget.

Når man gør det, man skal i livet, kan man mærke en integritet.

At være i sandhed er at anerkende integritet.

At få fat i min egen integritet er det, der gør mig troværdig som menneske.

At mærke, hvem jeg selv er. Hvad jeg selv er. Hvad jeg kan, når jeg er mig selv.

Mærke mig selv i en form. Min energi. Vågne om morgenen, og kunne strække mig, og mærke energien i hele kroppen.

At kunne agere ud fra mig selv, hvor jeg altid ved, hvor jeg selv er. Og have det godt med det.

Livet kan leves på en måde, hvor jeg altid har kontakt med mig selv, hvor jeg altid kan mærke mig selv, og dermed finder de rigtige svar på de dilemmaer, som opstår.

Det er ikke svært, hvis man finder balancen i sig selv, hvor man ikke er afhængig af andre mennesker og deres tryk.

Med andre ord kan man have så god kontakt med sin egen energi, sin egen sjæl, at det er naturligt at være med sig selv, og dermed også at møde andre.

På den måde har vi ikke brug for regler og formaninger, fordi alle svar findes i os selv, og vores måde at være i livet på.

Hvis jeg leder efter mig selv og min egen identitet, vil jeg kunne finde den meget specifikt. Den er meget faktuel.

Jeg er den, jeg er. Og andre, som kender mig, ved det godt. På samme måde som de hver især er noget meget specifikt og faktuelt.

Vi er ikke bare tilfældige. Vi er noget hver især.

Vi kan godt forsøge at fortrænge det. Men det vil ikke lykkes i det lange løb.

Hvis vi altid er i os selv, vil vi kunne mærke den dybe sammenhæng mellem alt i os og vores tilknytning til noget universelt.

Vi er forbundet med vores sjæl, og vi er forbundet med vores instinkt. De to kan sagtens virke sammen. Men det fordrer, at vi er helt til stede i et sandt væsen. Og at vi vil og gør det gode.

Det er ikke svært. Og når man er det, har man også kontakt til sandheden, hvad man skal gøre, hvornår og hvordan.

Vi behøver ikke at lede efter en dybere mening. Den er der, når vi er der. Men vi skal være der.

På et eller andet tidspunkt vil mennesker efterspørge et sandt menneske, der helt igennem er det, som han eller hun giver sig ud for.

Vi lever i en tid, hvor forestillinger betyder meget mere end realitet.

Det hænger sammen med, at vores verden er blevet så materialistisk, at alt så at sige kommer ind gennem en skærm.

Og at alt så at sige kommer af sig selv.

Der er ikke afgørende noget længere at kæmpe for.

Man kan altid gemme sig bag en forklaring, finde en undskyldning.

Og hvis man keder sig, kan man altid finde en kanal.

Den tid er forbi, hvor et enkelt menneske i fuld oprigtighed søger sandheden for sig selv.

Men på et eller andet tidspunkt vil nogen efterspørge og efterlyse nogen, der ikke bare er til ren underholdning.

Som ikke bare gør det for pengenes skyld. Eller af en anden anden udvendig grund.

Det gælder også det forhold, at der eksisterer en reel sammenhæng i livet. Som kun er tydelig, hvis vi lever i overensstemmelse med den.