Sandhed og historie

Sandheden kan sagtens være skjult, og det er måske mere reglen end undtagelsen, at den er det.

Jo mere skævt vi har fat i livet, jo vanskeligere kan det være at få fat i den, og leve efter den.

Sandheden er vi ikke i tvivl om, når vi oplever den, i hvert fald ikke, hvis vi er åbne for den.

Nogle kæmper med eller imod den hele livet, og får måske aldrig rigtigt fat i den.

Vi kan leve i den og med den, hvis vi gerne vil. Så ved vi også, hvad vi skal, og hvem vi er.

Livet falder altid til ro.

I denne ro kan vi altid mærke, når der er noget, vi har gjort, som ikke er i orden.

Det vil blive ved med at spøge, som vi kalder det, indtil vi har lært lektien.

At opføre os ubetinget ordentligt.

Vi er altid bundet af vore handlinger, gode eller onde.

Ingen er undtaget, at det forholder sig sådan.

Og alle skal stå til ansvar for, hvad de har gjort.

Det handler altid om noget meget faktuelt, både handlingen og den intention, der har ligget bag.

Sandhed er, at noget har fundet sted, og derfor har aflejret et vidnesbyrd om det.

Det er dette vidnesbyrd, som er den historiske kerne, eller sandheden.

Sandhed er noget, der er sket, en hændelse, et forløb, sådan som det faktisk foregik.

At forstå sandheden kan gøre os fri. At forstå os selv på et dybere plan.

Hvis vi gør noget i tro og tillid, så kan det blive sandt. Fordi vi dermed kommer tæt på noget, som det er eller var i virkeligheden.

Sandheden er dels noget dybt og evigt, dels noget, vi selv gør og har gjort.

Vi påvirker selv dem, vi er, som jo i udgangspunktet er noget uforanderligt.

Det uforanderlige er vores væsen. Det foranderlige er den måde, vi selv udfolder, eller måske undlader at udfolde vores væsen.

Sandheden gør os levende, når vi vel at mærke lever den.

Sandheden gør mig til den, jeg er, men vækker også nye sider i mig, afhængig af, hvad og hvem jeg møder.

Sandhed vækker genklang.

At blive i overensstemmelse med sig selv.

Historie er, at noget faktisk har fundet sted.

Sandheden handler om begivenheder og tilblivelse.

Der er handlinger bag og intentioner.

Det, vi har gjort, kan vi ikke løbe fra, eller ignorere, for det virker i os.

Sandhed er noget, der er sket. Og at dette noget har skabt en realitet.

Det kan være i dette aktuelle liv, og det kan være tidligere.

Uanset hvad dækker det over noget faktuelt.

Vi har en sandhed med os, når vi inkarnerer.

Vi har også en sandhed i os selv, der er forbundet til det liv, som vi har levet.

Opgaven er selvfølgelig at skabe sammenhæng mellem disse former.

Vi skal skabe en sandhed sammen, der er meget stærk, og som kan modstå et stort pres. Især når vi begge er helt til stede i den.

I vejen for disse former er først og fremmest de bindinger, som vi har pådraget os i det liv, som vi lever lige nu. Det kan være til ting, personer, prestige, penge, selvopfattelse, at man har skabt sig en platform, som man ikke vil slippe.

I vejen for forbindelse til sin dybe identitet kan også være lig i lasten, enten påført af andre eller selvskabt uordentlighed.

At have mørke i sit sind vil altid være en forhindring i forhold til en dyb selverkendelse.

Det svarer til at have et støvsugerrør, der er stoppet.

Så længe der er skygger på spil, vil der også være uvilje, modstand. Så længe vi ikke handler i ondskab, har vi mulighed for at rense ud i røret, så at sige.

I den personlige historie kan vi altid kunne nærme os sandheden om os selv, og hvem vi i virkeligheden er.

Den personlige historie er et andet udtryk for, at vi, og hvordan vi, har manifesteret os selv, i de forskellige perioder af vores liv.

Nogle gange har vi været tættere på os selv end andre. Det har vi vist en ret god fornemmelse af, hvis vi tænker og mærker efter.

Vi ved godt, når vi er helt ærligt, hvornår vi har været tæt på hinanden, og hvornår det har været mere konventionelt og ligegyldigt.

Det sande er det, der gør os virkelige. Det er også det, der gør og har gjort os glade.

Sandt at være i os selv betyder, at vi efterlader os et spor, så andre kan huske os. Det virker kun, hvis vi er i os selv og med os selv, ærligt og oprigtigt.

Det gode, som vi gør, er at være i vores sjæl, og at efterlade os spor. Det gode er det, som vi positivt husker om hinanden, når vi er lykkedes med det.