Rigtigt og forkert

At vi er skabt i Guds billede, betyder, at vi udmærket ved, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt. Det behøver vi ikke andre til at fortælle os.

Der er en integritet, som vi altid er bundet af.

Det er den, der favner ethvert menneske.

Vi skal altid behandle hinanden ordentligt.

Vi må aldrig overskride et andet menneskes grænse eller grænser.

Vi må aldrig lege med et andet menneskes følelser.

Vi skylder hinanden respekt før alt andet.

Vi skal altid tage hensyn til et andet menneske, der kommer ind i vores område.

Vi ved alle sammen, hvad det handler om.

Der er kun ën lov, der altid gælder. Det var der også i kristendommen. Du skal altid opføre dig ordentligt!

Alt andet væsentligt er afledt heraf.

Livet er guddommeligt i alle sine former.

Vi skal altid være positivt til stede i de former, der dukker op.

Det er en anden måde at udtrykke, at vi altid og ubetinget skal være ordentlige.

I en ægte udviklingsproces kan vi ikke være delt. Så kan vi nemlig ikke mærke os selv.

Et delt menneske er ikke troværdigt i forhold til menneskelig udvikling.

Det skyldes, at vi har brug for at mærke rytmerne og følelserne i os selv, som kun er mulig, når vi altid er helt til stede i os selv.

Udvikling kan aldrig være noget fiktivt. Så er det hele noget fjant.

En handling kan være rigtig eller forkert. Det kan vi mærke.

Vi kan også lære at få så meget tålmodighed i vores væsen, at vi vel nærmest aldrig er i tvivl.

Vi kan altid mærke, hvor vi selv er. Og vi kan altid mærke, hvad vi skal.

Forklaringen er vores kobling til et højere perspektiv, som altid gælder, og som altid vil være der.

Det, der betyder noget i livet, er, når det gælder, når andre har brug for os. Det er ikke, når det er ligegyldigt. Vi ved godt selv, hvad der er hvad.

Man kan godt mærke på sig selv, hvad der er rigtigt og forkert.

Det ved alle, der har en lille smule samvittighed tilbage i behold.

Vi ved det hver øjeblik, hvert sekund.

Det, vi skal kigge på, er ikke hvad, men hvorfor.

Hvorfor gør jeg det, jeg gør?

Alt handler om måden, vi gør noget på, ikke så meget hvad vi gør.

Der er ikke nogen form, der i sig selv er rigtig og forkert.

Der er ikke noget praksis, der i sig selv er rigtig og forkert.

Der er ikke nogen måde, der i sig selv er rigtig og forkert.

Det, der er rigtigt og forkert, handler om vores attitude, hvad vi gør, og hvordan vi gør det.

Det er her, vi gør en forskel i verden.

Hvad vi gør bag facaden. Når ingen andre ser det.

Det er her, vi afslører, om vi er tilregnelige.

Ingen andre steder.

Vi ved det godt selv.

Men det tæller ikke altid, når vi har mulighed for magt.

Så går Fanden løs. Eller så er han løs.

Men det er stadig os selv, der skal stå inde for det.

Det er stadig os selv, der gør det.

Og sådan skal det lige præcis være.

Man skal ikke kunne slippe godt fra, at man ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

For det er altid muligt.

Når man ødelægger noget i andre, ødelægger man noget i sig selv. Selvfølgelig.