Positiv selvopdragelse

Min bedste position er altid at være helt til stede i mig selv.

Så laver jeg ingen narrestreger, som jeg bagefter får forklaringsproblemer med.

Og jeg gør ikke noget i forhold til andre, som jeg senere fortryder.

Jeg kan altid være mig selv bekendt, når jeg selv er styrmand.

Over for sig selv skal man vælge, om skyggen eller sjælen skal have plads.

Når der er noget, man ikke vil kigge på, er virkningen, at der kastes skygger, som betyder mørke, både i mig selv og i den anden.

Når jeg omvendt siger ja til at erkende og forstå, er der i stedet mulighed for lys, både i mig selv og i den anden.

Det er to fuldstændigt forskellige måder at være i livet på, ligesom konsekvenserne også er milevidt fra hinanden.

Den første adskiller og er et liv i løgn. Den anden er et ønske om et liv i sandhed og kærlighed.

Positivt at være der for hinanden og for sig selv er altid at have en åben front imod alt, hvad der sker. I udgangspunktet uden at blande sig i noget. Bare at kigge, og om nødvendigt møde med kærlighed. Og så slippe igen.

På den måde kan vi være sammen i dyb og inderlig elskov. Vi kan gå tur sammen. Vi kan lave mad sammen. Vi kan lave alt praktisk sammen.

Og vi kan selvfølgelig også være alene på den samme måde, hvor interessen i stedet samler sig om det, som jeg selv er optaget af.

Positiv og åben front imod sig selv i alt, hvad jeg foretager mig, er den bedste måde altid at være der for andre, og altid at kunne kigge mig selv i øjnene.

Når jeg flygter fra noget, kommer det tilbage.

Så derfor vil det jo være klart at foretrække bare altid at være et ordentligt menneske.

Det er ikke anstrengende, hvis man aftaler med sig selv, altid at være det.

Tværtimod vil man opleve at få hjælp til at være i en sådan situation.

Man skal bare slippe troen på, at man selv er den vigtigste i hele verden.

Og bare slappe af med at være præcis den man er.

At være positivt til stede i verden er en attitude.

Det er et valg, at jeg vil lade den gode og den smukke og den sande side af mig selv være min repræsentant i livet.

Mange har i stedet valgt en negativ attitude, sikkert fordi man så ikke behøver at forholde sig til andet end at være sur og vrissen og negativ og sladderagtig, når man møder andre mennesker.

Man kan undre sig over, hvad formålet er, ud over at udstråle noget ubehageligt. “Se, jeg er grim!” Altså når man ikke er på! hvor der er gevinst i vente.

Det hænger sammen med, at et menneske er delt og kalkuleret i sin måde at være i verden på. Og jo også har valgt en fælles skygge, som får al den dårlige energi.

Det har grundlæggende noget at gøre med, hvordan man sender energi af sted, og med hvilken farve, idet der jo så er nogle, der får andel i energien i en lysere farve. Med det er dybt usympatisk, og et udtryk for dårlig opdragelse og dårlig opførsel.

Altid positivt at være i sig selv er vejen frem.

Altid at bevæge sig positivt fremad i livet, og være med de positive tilskyndelser og impulser.

Jeg ville aldrig begunstige en adfærd, der kynisk og kalkuleret tager hensyn til sig selv, på bekostning af andre.

Jeg har i ekstrem grad været oppe imod en sådan adfærd, i en sådan grad, at jeg gik i stykker af det, skulle have stød i hjertet. Så at vi kan ødelægge et andet eller andre menneskers liv, alene med intentionen, er uomgængeligt. Kynisk og hjerteløst. Og fuldstændigt uden berettigelse af nogen art. Og med dyb og negativ effekt langt ind i alle mine andre relationer, familiemæssige og ind i andre relationer.

Så lavt, som intet normalt menneske vil kunne finde på at synke.

Hvis vi ønsker at forbinde os med guddommelighed og Ny Tid, er der nogle helt grundlæggende omstændigheder, der skal være på plads.

Jeg skal sige ubetinget ja med hele mit hjerte.

Der må ikke være slinger i valsen.

Når jeg har gjort det, er jeg i princippet en ny og fri mand eller kvinde.

Jeg skal være omhyggelig med, hvordan jeg bruger min energi.

Jeg skal ikke andet end at være glad i livet, men jeg må ikke sløse med noget.

Energi er også seksualitet.

Jeg skal altid være i min seksualitet, og anerkende den i alt.

Jeg må ikke misbruge noget eller nogen. Aldrig!

Jeg må ikke lege med andres følelser. Aldrig!

Andre skal altid kunne stole på mig.

Jeg skal altid kunne se mig selv i øjnene.

Jeg skal være taknemmelig for alt, hvad der kommer til mig.

Det er ikke kunstigt. Det er alene en anerkendelse af, at alting kommer til os, og det giver os mulighed for at møde alt positivt, at vi ikke tager noget for givet.

Vi må aldrig lege med andres følelser. Jeg må aldrig gøre overgreb. Det er overhovedet ikke svært, hvis man har besluttet sig for, at sådan noget gør man bare ikke.

Når vi positivt går ind i livet, kommer livet til os.

Vejen ind i Ny Tid er positivt at være til stede i alt, hvad jeg involverer mig i.

Jeg kan aldrig dispensere for ordentlighed. Jeg skal altid kunne være positivt hel i alle handlinger.

Vejen frem gennem bortforklaringer og dårlige undskyldninger er ikke gangbar.

Vi har altid selv muligheden for at nærme os de sande svar og sjælens kvaliteter.

Og vi skal altid helt i os selv kunne gå vejen.

Metoderne, der alle er organiske og fordrer, at vi altid lever positivt med i os selv, kan beskrives på følgende måde.

Altid at være og blive i flow.

At bevare friskhed.

Altid at være ordentlig.

Altid at søge sandheden.

At bevare lethed.

Ikke at lade sig overmande af tyngde.

Når vi tænker tilbage på kristendom og andre former, der har skabt en form, som mennesket har kunnet være i, hvor kærligheden har været et tema, har seksualiteten altid tidligere været styret og pakket ind.

Seksualiteten har ikke tidligere været i spil i religioner. Den har været kontrolleret.

Det nye er, at vi skal lære at håndtere dem som et fænomen i menneskelivet, der har relation til alt, også vores egen guddommelighed. En anden måde at sige det samme på er vores forankring i verden, grunden til, at vi er her. Vores energi, og dermed de grundlæggende valg og hensyn, som vi tager i verden.

Seksualitet er en grundlæggende energi, der styrer vores instinkt. Vi er vores instinkt, eller det virker gennem og i os. Vi skal ikke lade instinktet styre os. Vi skal lade sjælen styre os. Sjælen er sandhed og kærlighed. Vi skal lade sandhed og kærlighed være de grundlæggende former, hvorpå vi møder alt i verden, herunder vores seksualitet.

Det vil være en ny indgang til livet, en ny indgang til puberteten, som vi kalder den alder, hvor seksualiteten første gang kommer i spil.

Det vil være en ny indgang til fænomenet ægteskab og parforhold, og hvad man der stiller op med seksualteten, som jo i den forstand bare er adgangen til livsglæde og vitalitet.

Integritet er at møde alt i os selv i sandhed og kærlighed, herunder selvfølgelig også vores seksuelle impuls. I mange menneskers liv lever den et isoleret liv under dynen, hvor den er adskilt fra resten af livet. Det forarmer os at lære at leve på den måde. Også når man senere i livet bruger utroskab som en måde at forholde sig til det fænomen, at seksualiteten selvfølgelig går i stå i et dybt kontrolleret liv. Fordi alle tror, at det ikke kan være anderledes.

At vælge livet positivt er altid at imødegå de positive impulser, der opstår, med henblik på at forfølge de gode muligheder i livet.

Der er mennesker, der vil mig det godt, og som jeg vil det godt. Vi skal gøre noget aktivt for at mødes og at være sammen. Vi skal ikke gøre det svært for hinanden.

Der er andre, der ikke har de samme positive intentioner. Dem skal vi holde os på afstand af.

Vi kan jo tage fejl i en vurdering, og det skal vi selvfølgelig altid være åbne for.

Alle beslutninger skal modne i et menneske. Alt tager tid. Og vi skal lære stille og roligt at være med os selv og hinanden. Så bliver verden på alle måder et bedre sted at være.

Positivt at kunne stå inde for sig selv er det, som det altid og i enhver situation handler om.

At have fået en sjæl betyder, at vi som mennesker kan kigge på os selv.

At kigge på sig selv forudsætter, at vi har en ordentlig moral.

Det er lige som at kigge ind i et maskinrum, hvor der er en masse maskiner i gang, billedligt talt.

I virkelighedens verden er der følelser og tanker og mere diffuse processer i gang, nærmest hele tiden.

Hvis jeg er et ordentligt menneske, holder jeg mig pænt i baggrunden, og lader være med at blande mig, især i noget, som jeg ikke har forstand på, men jo også i noget, hvor jeg kan gøre noget, der ikke er i orden.

Det er den frie vilje, der er i spil, vores mulighed som mennesker for at kunne agere i livet, med en betydeligt større frihed end dyrene.

Hvis vi er ordentlige, er vi det altid, også inde bag facaden.

Det er langt fra alle mennesker, der er ordentlige, som er deres opgave voksen.

Vores egne handlefrihed skal vi altid tage dybt alvorligt. Det er ikke for sjov. Og vi kan ikke bare gøre, som det passer os.

Det tager lang tid at komme på plads i sig selv, især når noget er gået i stykker.

Jeg tror, det skyldes, at der er mange små brikker der skal falde på plads.

For det første og allervigtigst skal jeg have et oprigtigt ønske om igen at finde mig selv og min egen sandhed.

Denne sandhed må ikke på nogen måde være båret af skygger, som er et andet udtryk for usandhed.

Begrebet mester, som jeg oplever det, har noget at gøre med at have lavet disse øvelser, ikke bare tusindvis, men millionvis af gange.

Vi nærmer os sandheden hver gang, men har ikke afgørende fat i den.

Vi nærmer os formuleringer, men rynker alligevel på næsen af nogle af dem.

Eller også forstår vi ikke disse formuleringer, før vi kommer på afstand af dem, og vender tilbage til dem igen.

På den måde kan et puslespil falde på plads.

Styrken ved en mesterkvalitet er, at vi har stor erfaring i, hvad sandhed er for noget, og hvordan vi kommer tilbage til den, fordi vi har været der før.

Selv om alle andre rynker på næsen, ved vi med os selv, at vi kender svarene, også selv om vi ikke helt har fat i dem. Det er en god viden at have.

Styrken er også, at selv om vi bliver slået ud af kurs, har vi stadig retningen, også selv om vi står alene med den.

Og, hvad der er meget vigtigt, vi lærer om god opførsel, hvad det er for noget, og især også, hvad det ikke er!

Bag ved det hele skjuler sig eller åbenbarer sig en guddommelige sandhed og kontinuitet.

Det handler om vores oprindelse. Hvad vi dybest set er. Og hvem vi dybest set er.

Det handler ikke bare om mig. Det handler også om dig. Det handler om os.

Livet handler om positivt at folde sig selv og hinanden ud.

Det gælder også for et barn. Stille og roligt og enkelt.

Et barn er både i sit instinkt og i sin sjæl.

Så længe det får lov til at udfolde sig selv, virker det hele sammen og harmonisk.

Det gælder også den gradvise forståelse, altså udvikling af bevidsthed.

Når et barn ikke mødes, opstår splittelsen, hvor sjæl og instinkt skilles ad.

Fra dette tidspunkt opstår en pseudoidentitet, hvor det handler om overlevelse, og hvor alting forvrænges.

En lav bevidsthed træder i stedet for den høje, der altid forudsætter et samspil i et menneske.

Det er er først i det øjeblik, at et menneske på et senere tidspunkt besinder sig, at den høje bevidsthed får mulighed for at træde i stedet for den lave. Det kan kun lade sig gøre, hvis det splittede menneske helt afgørende vælger at sige ja til sig selv, ja til et liv i samling.

Hvis vi gerne vil ind til kernen af, hvad det hele handler om, skal vi være villige til at gå afsides, og at vente på, at svarene kommer af sig selv.

Den normale verden er meget bundet af gentagelser og trivialiteter, der sjældent giver dybe svar på noget som helst.

Dybe svar er normalt ikke forenelige med hurtige vendinger.

Omvendt kan man godt være i miljøer, hvor der er plads til spontane og umiddelbare former, der ikke har brug for refleksioner, som har en kvalitet i sig selv.

Selvopdragelse handler om at lære at gøre alt på en måde, hvor jeg har det godt med mine beslutninger og mine handlinger.

Hvor jeg gør, hvad jeg har lyst til, og hvor jeg altid kan se mig selv i øjnene.

Som voksen har vi kun os selv at stå inde for, så det gør det jo lidt nemmere end ved at være barn, henvist til andre voksne.

Så længe vi formår at stå i os selv, har vi mulighed for at håndtere alt på en måde, som vi har det godt med. Det gælder også, når vi gerne vil forstå os selv.

Generelt gælder det, og det er en tydelig erkendelse fra 1979, at når vi positivt går ind i noget, med hele vores væsen, får vi altid positiv erkendelse igen.

Når vi forfølger det, som vi har allermest lyst til, vil det altid ændre sig. Vi skal selvfølgelig være vågne, bevidste, hensynsfulde og respektfulde i alt.

Normalt er mennesker voldsomt styret af frygt og fordomme. Når man forfølger positive impulser, er der overhovedet ingen grund til at lade frygt komme med indenfor.

Når man altid kan kigge sig selv i øjnene, vil al erkendelse udvide mit felt. Så hvad er der at betænke sig på?