Pinsen 2019

5. juni

Jeg er tilbage i Assisi. Jeg tror godt, jeg vil tillade mig at kalde Assisi et arnested. Det er meget enkelt, fuldstændigt stilfærdigt og sandt, hvad der opstår her. Det hænger ikke mindst sammen med, at andre her er gået vejen.

I Frans’ krypt fik jeg i dag en masse gode råd. Overskriften var måske anstændighed, eller noget i den stil. Noget med at have retten til mit eget liv, og retten til med alt at være i livet, og være præcis den, jeg er.

Jeg bor lidt uden for byen, tæt ved San Damiano. Fantastiske omgivelser. Fantastisk natur. Og en kvindelig vært, der står så meget i sig selv, at jeg måske aldrig har oplevet sådan noget før.

Her skal jeg bo i de næste 13 dage, glæder mig.

6. juni

Også i morges var jeg ved Frans’ krypt. Der er bare noget helt særligt ved at være der. Og jeg bliver fyldt med noget meget fint og smukt, uden at være andet end den, jeg er.

Denne gang har jeg lejet en bil, der er mindre end lille. Men den er sjov ved sin form og sin størrelse. Og så er den sort. Når vi er to personer, er der ikke plads til bagage.

Vi var bl.a. i den nærliggende by Spello, der er karakteristisk ved at ligge op ad et bjerg og at have en gammel og en nyere bydel. Flere steder noget rodet og uæstetisk sat sammen.

Jeg så en statue af Frans på en hest og blev for første gang klar over, at han havde været i krig, og at det var en afgørende oplevelse for ham at komme hjem fra krigen på hesteryg. Jeg vil kalde det aktivt at fravælge mørket i sit liv, at det ikke længere skulle have lov til at være der.

Vi var meget kortvarigt inde i to kirker. Det var tydeligt, at der ikke var nogen særlig god energi.

Hvis nu vi kalder inventaret møbler, var de i den ene kirke prangende, som man også oplever det i Rom, hvor det hele ofte er belagt med guld, hentet hjem fra Amerika i 1500-tallet. Guldet ofte en omsmeltning af inkarigets kulturrigdomme.

I denne kirke var der vist nok ikke noget guld, men der var, som i mange af Roms kirker, et stort alter, nærmest som en himmelseng, der gør sig særligt bemærket ved sin størrelse.

Og i den anden kirke hæftede vi os ved, at møblerne nærmest stod hulter til bulter, uden sammenhæng og æstetik. Alter og prædikestol passede slet ikke sammen.

Det hele efterlod i min måde at forstå verden på en oplevelse af, at religionen er død og uden tro, kan man måske udtrykke det.

Det er en helt anden energi, vi oplever i Assisi.

Jeg forstod noget helt afgørende omkring, hvad sammenhængskraft er for noget, og at vi som mennesker skal stille os bag os selv og fravælge mørket, eller tilvælge lyset, hvis vi afgørende ønsker det ind i livet.

7. juni

Alt i livet kan mødes positivt.

Efter et besøg først i Frans’ krypt i den ene ende af byen, så, efter to cafe latte, i Santa Ciara kirken ved Porte Nueva, forstod jeg noget, som jeg ikke tidligere har helt rigtigt haft fat i, eller forstået i dybden.

Inden vi inkarnerer, laver vi aftaler om, hvad denne inkarnation skal handle om.

Sådanne aftaler er altid dybt realistiske og stilfærdigt mulige i udgangspunktet.

Når vi så inkarnerer, ligger opgaverne foran os, klar til at blive udfoldet.

Udfoldelse kan kun lade sig gøre ved altid at være helt til stede i nuet. Kun på den måde kan vi møde alt i livet, præcis sådan som det er, i en positiv form.

Hårdhed i enhver form, eller modstand, vil fjerne os fra vores opgave. Det kan også være vrede. Det kan være had. Det kan være bagtalelse. Uanset hvad kan vi ikke forstå og bearbejde noget, så længe vi er i mørke.

Mørke er, når vi ikke ønsker at være i sandhed og kærlighed, kort sagt når vi ikke ønsker at være i lys.

Hvis man tidligere i livet, enten har været udsat for noget ondt, eller selv har praktiseret noget ondt, vil det stå i vejen for en umiddelbar og gedigen forståelse af, hvad det handler om.

Lys er afslappethed. Lys er åbenhed. Lys er enkelthed.

En hvilken som helst problematik lader sig kun forstå i sandhed i lys og i en positiv ånd.

De fleste kaster skygger hele tiden og igen, og kan dermed ikke se noget klart.

Mørke bruges til at holde noget væk fra sig selv. I mørke er ingen forståelse mulig.

Høflighedsfraser kan i øvrigt godt være en del af dårlig opførsel.

Lys er muligheden for at se, at møde, at forstå, at tilegne sig, at lære, at blive klogere, alt sammen på en måde, som vi kan komme videre i livet, videre med os selv, videre med hinanden.

Hårdhed, kynisme, og enhver anden form for mørke, fjerner os fra os selv.

Vi kan mærke i kroppen, når vi gør det. Vi kan også mærke, når vi er ordentlige.

Og ingen får lov at slippe, før man har erkendt, hvad det hele handler om. Man kan lige så godt gøre det ordentligt fra begyndelsen af.

Intet i livet er ondt i sig selv. Intet i livet er hårdt i sig selv. Mørket er i menneskets sind. Ingen andre steder. Punktum.

Vrede og hårdhed kan bruges, og bruges, til at støde andre mennesker fra sig.

Mørke lægger sig som folder oven på hinanden og forhindrer lyset i at komme igennem. Jo flere lag, jo vanskeligere. Omvendt kan vi jo også vælge at udfolde lagene positivt, stilfærdigt og kærligt.

Alt er muligt, når vi ønsker det, og ubetinget siger ja til det.

Inkarnationsopgaven er lagt ind i kroppen. Og den bliver der, indtil vi lærer at løse den i kærlighed. Hvis ikke det sker, vil den gå videre til næste inkarnation. Sådan er det skruet sammen fra guddommeligt hold.

Jeg har aldrig før set det så klart. Tak siger jeg bare, til Frans og til Klara!

10. juni

Den enkle opgave i livet.

Skrevet på to servietter Pinsemandag 2019 på min sædvanlige café på Kommunepladsen i Assisi, efter mit morgenbesøg i Frans’ krypt.

Ingen er forpligtet over evne. De udfordringer, vi får, kan altid løses stille og roligt, i hvert fald hvis vi møder livet stille og roligt. Hvis vi går i modstand, er vi selv ude om det.

Udfordringer har alle en karakter, der kan løses på en måde, så vi får glæde og erkendelse af at møde dem.

Alle er tildelt en energi, der svarer til den opgave, jeg har i livet. En opgave kan altid løses ukompliceret og i en god ånd.

Når vi altid handler i ligeværd, kan alt mødes stilfærdigt og til fælles glæde.

Der findes krukker af Guds nåde, der kun ser sig selv i alt. De er ikke i overensstemmelse med deres kald og deres opgave i livet.

Den terminologi, vi i dag anvender, er en anden end den, de brugte for 800 år siden. Men meget er også meget anderledes end den, de brugte for 50 år siden.

Vi bevæger os hele tiden i forhold til begreber og måder at være i verden på.

Opgaven er i dag, som den var for 2000 år siden, nærvær i forhold til den kontekst, vi agerer i.

Vores energi og vores mulighed for kærligt og ærligt og sandt at være i livet.

Opgaven er ikke anderledes, end den var tidligere. Bortset fra, at den i dag kan formuleres og leves i bevidsthed om logikken i det hele, uden omskrivninger og uforståelige begreber.

11. juni

Dagens fine lektie: Virkeligheden lyver aldrig.

Har igen i dag besøgt Frans’ krypt.

Og har også i dag besluttet at besøge Assisi igen hele september. Det gør mig glad.

Også i september skal jeg bo på Via Terra Madre, et fantastisk dejligt navn og et fantastisk dejligt sted.

12. juni

Følgende er skrevet i skoven oven for Assisi den 12. juni 2019, hvor Frans og hans munkevenner, mere end 800 år tidligere, brugte meget tid, alene og sammen, til fordybelse og forståelse.

Erkendelser er noget, der kommer ved at være. Ved at mærke. Ved stilhed. Ved ro. Ved glæde. Ved hengivenhed. Ved ydmyghed. Ved at være i overensstemmelse med sig selv.

Med min guddommelighed bliver jeg fyldt op af et højere formål.

Livet er et valg, vi tager. Ønsker vi at lade lyset komme ind i os?

Sandheden ned igennem benene. Der er erindringer gemt i benene. Situationer, hvor der skete noget, der ikke var rart. Så stikker jeg enten af, eller bliver i det.

Vejen ned igennem kroppen passerer seksualiteten.

Oplevelser findes i benene, hvor energien samles på vej op.

Respekt er aldrig at interagere i andres energi, men at anerkende den i den form, den har. Det handler om integritet.

I bankverdenen har de noget, de kalder diskretionslinjen. Den vil man også med rimelighed kunne gøre gældende her.

Det handler om at være åben over for, at noget kan være anderledes, uden derfor at være forkert.

At min måde måske ikke er den eneste, der findes i sandhed.

At være sandhed er netop at være i sig selv i lys.

At gå ind igennem sig selv er at anerkende, hvad der dukker op.

At være i sig selv er at være i sit eget lys, når jeg er det i sandhed.

At gå ned igennem mig selv er altid at være og blive i min egen energi, altid i respekt for min dybe forbundethed.

Aldrig at gå ud af mig selv. Aldrig at have disrespekt for et andet menneske og dette menneskes integritet.

Positivt at være i mig selv i alt, og altid at møde verden derfra.

Hvis jeg foretager mig noget, der ikke i orden, skal jeg øjeblikkeligt trække mig tilbage og forstå, hvad jeg har gjort. At blive i dårlig opførsel vil forværre alt.

Vi behøver ikke ritualer eller bestemte ord. Vi skal forstå, hvad det hele handler om. Så kan vi prøve at finde vore egne ord eller en andens, der er gået vejen og har forstået logikken eller sammenhængen.

Det handler ikke om regler. Det handler om forståelse og bevidsthed.

Altid at vende positivt imod hinanden i kærlighed.

At gå ind i en relation er at sige ja til at dele energi, seksuelt, følelsesmæssigt og mentalt. At vi sammen bliver enige om, hvad vi gerne vil, og hvordan det skal forstås. Det er noget, som du og jeg bliver enige om i fællesskab, altid med behørigt hensyn til eventualiteter, som vi ikke ved noget om.

En aftale skal indeholde en åbenhed over for, hvad der kan dukke op, uden at fortrænge eller forvrænge det.

Følgende har jeg lært af Frans: Det er vigtigt altid positivt at blive i sin egen energi.

Og aldrig at fortrænge noget. Det handler ikke om de ord, vi bruger. Det handler om, hvordan vi møder alt i livet.

Det handler ikke om, hvad jeg gør, men at jeg gør, at jeg gør noget i retning af det, jeg skal.

At jeg ikke fornægter eller fortrænger eller forvrænger.

Men at jeg stille anerkender og forstår. At jeg aktivt gør noget for at nærme mig et svar. Aktivt og positivt.

Aldrig negativt og slet ikke destruktivt. Åbent og ærligt og kærligt.

Den måde, energi er samlet og samler sig på i kroppen, lader sig kun forstå ved at have sagt ja til at ville være og blive i den, ved at lade den opstå i den form, den opstår i, uden på nogen måde at manipulere.

Man må kun manipulere med energi, hvis det er for at hjælpe et andet eller andre mennesker. Ellers skal man holde sig væk og lade livet opstå af sig selv. Det er den bedste problemløser, der findes.

Energi er guddommelig. Vi er som mennesker placeret i denne energi ved inkarnationen. Og vi kan handle ind i den. Vi skal altid have respekt for den og kunne se os selv i øjnene.

Så er vi på den rigtige side af os selv og hinanden.

14. juni

Har igen i dag besøgt Frans og har det som altid rigtigt godt med det.

I dag var temaet det indre liv. Der foregår en masse inde i os alle sammen hele tiden. Tanker, følelser, fornemmelser, glæde, måske fordomme, måske skygger.

De sidste to afhænger af, hvor meget vi har frigjort os fra det, der binder os, vel altid noget fra fortiden.

Jo mere fri vi er i vores væsen, jo mere vil lyset kunne skinne hele vejen indefra og ud. Vi kan se det i øjnene, når et menneske er venligt.

Vi kan også se, når det er surt, og har et kedeligt og måske meget normfyldt og traumatisk indre liv. Så er det mørkt derinde, og der er ikke meget lys at se i øjnene.

Det indre liv kan være enormt sprudlende, fyldt med fantasi og sjove indfald. Det er vigtigt, at der er en korrespondance ud mod det virkelige liv, og jo allerbedst, at der er overensstemmelse mellem det, der sker derinde, og det, der foregår ude i verden.

Vi må ikke være delt som mennesker. Vi skal lære at stå i os selv og altid at kunne kigge os selv i øjnene. Så har vi det også godt, og så kan vi altid med god samvittighed kigge ud i alle retninger, og lade tanker, ord, følelser, sanser bevæge sig ud og ind, og altid forfølge lystimpulser.

Vi skal bare altid opføre os ordentligt. Så kan vi få et rigtigt godt liv. Så har vi ikke noget at skjule.

Alt åbner sig, når jeg er sammen med Frans. Ham kan jeg godt lide. Det er vist gensidigt.

Assisi den 14. juni 2019

Noter fra mens jeg sad i krypten

Det er det, vi positivt gør ved hinanden, der betyder noget i livet.

Når vi kommer ud i sjælens område, er der ikke noget, der er skjult. Til gengæld er der heller ingen handlemuligheder.

At være der for hinanden er en mulighed, vi har som fysiske individer. At lyse hinanden op, at give hinanden af vores kærlighed.

At lade livet udfolde sig indefra.  Lade det åbne sig gennem tanker og følelser, kort sagt fantasi, men hele tiden med et link til virkeligheden.

At møde virkeligheden indefra.

Ærbødighed. Ydmyghed. Lid. Hengivenhed. Kærlighed.

Den måde, vi er på over for hinanden, begynder indefra. Vores væsen. Vores indre udtryk.

Jo mere åbne vi er, jo mere, også kærligt, kan vi lukke op indefra.

Det er indefra, det hele begynder. Der er også herfra, vi kan blive i høj bevidsthed, eller gå i selvsving, ved at lade tanker og følelser få fat i, hvad der må være tidligere oplevelser, og hæfte sig fast ved noget uforløst. Lade det uforløste få magten.

Mistillid får fat, fordi syn og lugt og hørelse giver associationer, som kan vokse til identitet, altså at sætte lighedstegn mellem noget tidligere og noget nuværende.

At ville have magten og overtaget er også en indre proces.

For hvad gør jeg, når jeg møder et fænomen? Vil jeg eje og kontrollere, eller giver jeg positivt slip?

Min indre position er et godt udtryk. Hvor ser jeg verden og mig selv fra? Det er her, egoet skabes, alternativt den sande og fleksible selvopfattelse.

Det er også herfra, mine tanker og handlinger udspringer. Og mine følelser og tolkninger.

Tortur er en handlingsrække, hvor offerets identitet er forbundet med nakken og halsen. Anerkendelse eller ydmygende underkastelse, hvor der står en torturbøddel bag mig og påfører mig smerte. Jeg kan ikke se ham, men han er der og generer sig ikke for at ydmyge mig og vise sin magt.

Det er også social kontrol, der handler om at tryne og at tvinge en anden tilbage til truget.

Det er kontrol, ud fra en viden om, at vi kan kigge på os selv, og derfra kan gøre smerten uudholdelig, og nyde det.

Bare se på, også hvordan det udvikler sig, mere og mere uudholdeligt. Men undgå, at den anden dør, for så ophører lidelsen.

Sådan er social kontrol også. Det er ikke kun i sin oprindelige form af tortur.

Hvad handler det positivt om? At bringe hele mit væsen i spil, med alt, hvad jeg har, og alt, hvad jeg indeholder. At jeg gerne vil tage imod, men også gerne vil give.

At være venlig i sit væsen er at være sammenhængende indefra og ud.

Den indre sammenhæng kan jeg måske ikke altid styre, men jeg kan lade være med at kontrollere den. Det er den, der giver mig mulighed for at få en fleksibel måde at være i verden på. Hvor jeg afholder mig fra at dømme og at fordømme. Men nøjes med at kigge og iagttage, uden at blande mig.

Hvem er jeg? Jeg er den, jeg er!

15. juni

I dag var temaet noget mere dystert end de foregående dage, da jeg besøgte Frans’ krypt.

Det handlede om blod og om onde gerninger. Forsøget på at skjule noget. Aktivt at gøre noget for at forhindre, at sandheden nogen sinde bliver kendt. At eliminere. At bagtale. At grave ned for at undgå, noget blive kendt. At slette alle spor. At gøre alt, hvad der er muligt, for at forhindre, at noget, der faktisk er sket, bliver omtalt.

Det sjove er, når jeg så kommer tilbage her til mit dejlige sted på Via Madre Terra, at det i virkeligheden er den samme energi, som vi i høj bevidsthed bruger til at lade sandheden bryde igennem og få plads, som negativt kan bruges til det stik modsatte.

På samme måde er had også den direkte modsætning til kærlighed.

Og når man så ved, at den til rådighed værende energi er guddommelig, og at det er vores opgave i livet at gøre gode gerninger, så er det jo tankevækkende, at nogle bruger energien til noget, der vanskeligt tåler dagens lys.

Til gengæld er det helt sikkert, at det bliver lagret. Uanset hvad vi gør, vil det ramme os igen, og påvirke vores sind.

Det betyder jo også, at det altid og helt uden undtagelse bedst kan betale sig at gøre noget, hvor jeg med det samme kan se mig selv i øjnene, og vide, at det var i orden.

Det gode, vi gør, skaber lys og glæde, både i os selv og i andre. Det onde virker stik modsat, og med lige så stor en kraft, undertiden ødelæggende. Så hvorfor Søren overhovedet overveje at gøre noget, som jeg ikke, og andre med mig, altid har det godt med.

Derfor har jeg altid haft svært ved at forstå, når nogle har valgt mørket.

16. juni

Igen i dag har jeg besøgt Frans’ krypt. Det var en sjov oplevelse. For jeg kom fuldstændigt, som jeg var. Bare mig. Og jeg havde det godt. Tog mine sandaler af, som jeg godt kan lide at gøre. Satte mig på min sædvanlige plads ude i højre side. Og satte mig bare og havde det godt.

Om morgenen er vi ikke så mange. De fleste er munke.

I går fik jeg replikken: “Jeg forstår ikke det, du har med Frans”.

Det gør jeg måske heller ikke, eller også gør jeg. Det er jo ikke første gang, jeg møder nogen fra den anden side, hvis man kan udtrykke det på den måde. Jeg ved, de er der. Jeg kan mærke det, nogle gange tydeligere end andre.

På den måde var jeg også for nylig ved mine forældres grav og kunne mærke dem, hvor vi også på en eller anden måde udvekslede. Er det mærkeligt? Jeg ved det ikke. Ikke for mig. Men for år siden ville jeg vist ikke have troet det muligt. I hvert fald ikke før 1979, hvor det hele begyndte.

Men det er vigtigt for mig at være et fuldstændigt normalt menneske. Jeg ved bare, det sker, men jeg skal ikke nogen steder hen og missionere om det. Sådan er det bare.

Jeg skal heller ikke tjene penge på at fortælle om det.

Da jeg fik min cafe latte bagefter, skrev jeg noget om, hvor vigtigt det er, at vi bare er med det, der er, og anerkender, hvad og hvem vi er. Men også at vi bare er med det, der er, uden at blande os i noget, som vi ikke skal blande os i.

Og på vej hjem i bilen kom så overskriften til mig: Energi er guddommelig.

Det, der sker, er jo bare en del af noget større, hvor vi er i det. Det, der kommer til os, er alt sammen i form af energi på en eller anden måde.

Energien får os til at gøre noget, få lyst til noget, måske møde nogen. Og vores opgave er at være i den energi, uden at blive bedrevidende eller krukkede, eller tro, at vi skal bestemme noget, eller er noget særligt.

Jeg har for længst overgivet mig til at være i denne tilstand eller viden, eller hvad man vil kalde den. Derfor har jeg også indrettet mit liv efter det. Der er ikke noget hårdt tilbage i mig, der låser mig fast til en bestemt position. Jeg skal ikke forsvare noget.

Men jeg vil gerne være en repræsentant for, at det er muligt at være et positivt menneske hele vejen igennem, uden hårdhed og kynisme i sit væsen. De hårde former kan man typisk have, når der er noget, man ikke vil give slip på.

På den måde er energien en leg med os, for at teste os, for at komme ud i hjørnerne af os, også for at vi skal lære hinanden og os selv at kende. Livet er magisk. Livet er godt.

Livet er der, for at vi skal glæde os over det, tage det ind, være positive, være gode ved hinanden, også nogle gange provokere hinanden, men altid i en god ånd. Det var en god knude, jeg fik bundet der. Synes jeg selv.

At kunne være i mig selv på den måde matcher at kunne være i min egen energi, at kunne være i min egen seksualitet. Det er nok en vigtig tilføjelse for at kunne forstå det.

18. juni

Det er mærkeligt at have været i Assisi og nu være mellemlandet i Stansted, og vente på flyet til Aarhus Lufthavn.

I forhold til Assisi er alt presset sammen. Alle har travlt. Der er ikke tid og plads til følelser. Der er ikke tid og plads til stille overvejelser.

Da bagegen skulle igennem toldkontrol fandt de en tube tandpasta, som skulle ind i en særlig maskine, og et særligt klistermærke skulle sættes på. Ja, ja!

Et helt andet tempo, hvor det ikke vil være muligt at få de fine erkendelser, som jeg har fået hver eneste dag i nu 14 dage.

Det er energien i sig selv, der er presset sammen. Hvis man er til kynisme, vil man have det bedre her end i Assisi. Man skal lige vænne sig til det. Glæder mig over, at jeg bor i et sommerhus uden for byen.