Ny Tids projekt

Projekt Ny Tid handler om, om et du må få lov til at komme ind i mit liv, på ligeværdige vilkår.

Mennesket er skabt til ubetinget frihed i alt.

Et menneske skal ikke underlægge sig et andet menneske eller en anden magt.

Det har aldrig været meningen. Det er frihedens ubetingede formål og betingelse.

Det, som er mit ærinde, er det samme, som var kristendommens oprindelige ærinde.

At give plads til mennesket, så langt som det overhovedet er og var muligt.

Inden det belejligt blev tolket eller forstået ind i en kontekst.

Af dem, der ikke afgørende havde noget i klemme. Måske snarere havde noget i vente.

På samme måde som nogle forsøger at vende Ny Tid, herunder også nogle, der forsøger at drive plat på det hele.

Hvis ikke Paulus var kommet til, ville en jødisk Jantelov måske have sørget for, at alle kristne drengebørn skulle omskæres.

På samme måde har der også i vore dag været stærke kræfter, der arbejdede på, at det hele skulle ende i Sparekassen Nordjylland.

Jeg vil gerne være med til at formulere et nyt menneskesyn for Ny Tid.

Vi kan også kalde det et nyt grundlag for anstændighed.

Et menneske skal altid møde et andet menneske i naturlig respekt.

For lige at gøre operative indgreb i forhold til den gudgivne natur færdigt. Der kan kun være én fornuftige begrundelse for omskæring. Den en hygiejnisk, og det vil sige, at der ikke længere er nogen begrundelse, og slet ikke guddommeligt forankret.

Det, som man opnår, uanset hvilket køn det går ud over, er at fjerne den naturlige lystfølelse og sensitivitet.

Man kan med god ret sige, at det var også, hvad jeg oplevede fra en spirituel leder, bare med intentionen som værkstøj, i forhold til projektet Ny Tid.

Men den måde, vi behandler hinanden på de indre baner, kan være mindst lige så modbydelig og skadefuld, som når indgrebet er fysisk.

Det fortæller noget om, hvor usselt nogle mennesker kan finde på at opføre sig, hvor der kun er én begrundelse, der handler om magt.

Begrebet ussel kom til mig, da jeg i Assisi sad i Frans’ krypt.

Det fortæller noget om en meget lav side hos det menneske, der under ingen omstændigheder vil kigge indad, og som kun har et ønske om at bevare magten for enhver pris.

At ville magten for magtens egen skyld. Uden hensyn til noget som helst andet. Det gælder også hensynet til andre.

Vi skal anerkende hinanden som levende væsener med en krop og en sjæl, suveræne skabninger, skabt af Gud.

Ny Tid har som primær forudsætning, at vi aldrig gør hinanden ondt.

De mennesker, som kommer til at tegne Ny Tid, er dem, der ubetinget kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det er grundlaget for positiv skabelse.

En anden måde at se det på er, hvem der efter kaos og mørke formår at stå positivt oprejst.

At blive menneske, med sjælen som medspiller, er det, som det handler om.

Men projektet står over for massive udfordringer.

Der er en solid modstand, WorldWide, at noget afgørende må være anderledes. Selv om det jo må være logisk, at vi selv er skyld i alt, hvad vi står overfor.

Vi skal afgørende ønske at lade os selv gennemlyse, for at kunne se reelle alternativer og løsninger.

Et menneske er et instinkt og en sjæl. Det er den korte version.

Opgaven er at blødgøre sit instinkt, og at lade sjælen få lov til at virke i livet.

Det er det samme som at lade sig gennemlyse.

Andre måder at sige det samme er at få selvbevidsthed, at lade kærligheden få lov til at virke, først i mit eget liv, så i andres.

Når det vender på den måde, hænger det sammen med, at et menneske er mere instinkt end sjæl, og at vi skal blive bedre til selverkendelse, inden vi kaster skygger.

Næstekærlighed blev formuleret som et bud for 2000 år siden.

At det ikke er slået særligt godt igennem, hænger sammen med instinktet voldsomme magt i et menneske.

Hele instinktets problematik, WorldWide, er: Jeg vil have noget, før jeg giver noget!

Jeg giver ikke noget, før jeg får noget!

Det er årsagen til lidelsen i verden.

Det er årsagen til uligheder i verden.

Der er årsagen til klimaproblemer.

At instinkt kommer før sjæl.

At mennesket bruger sin sjæl til dyb egoisme.

Derfor bliver mennesker i dag mere og mere isolerede.

Man masturberer, eller man lever i familier, hvor seksualiteten går i stå. Men begge dele er at ødelægge energien.

Begge dele ødelægger energien, som på den måde aldrig bliver kærlig og sand, eller kun, så længe vi begge giver.

Instinktet siger: Jeg vil have! Giv mig noget!

Sjælen fordrer, for at få plads, at vi begge giver. At vi åbner os for hinanden.

Instinktet i det bundne individ giver sig ikke en tomme.

Jeg giver gerne noget, men så vil jeg have noget først!

Du skal give mig noget! Så giver jeg måske noget igen!

At lære at give slip har mennesket skulle gå afsides for at lære.

De store mestre, og dem, der afgørende har gjort en forskel, er gået afsides, og har derfra, i høj bevidsthed, og i høj moral, forstået, at kærlighed handler om at give, ikke om at tage.

I sjælens verden gør vi aldrig noget for at få noget igen.

Mennesket i instinktet isolerer sig selv mere og mere, og facaden bliver mere og mere hård, kold og kynisk.

Man kan jo ikke bare få og få.

Man bliver tom af det, og man kan se se tomheden i øjnene.

Man kan se, hvordan mennesker tømmer sig selv for sandt indhold.

Alt foregår i det skjulte, og uden sprog. Men det foregår.

At blive voksen i lav moral og lav bevidsthed er et gøre sig selv ligegyldig.

Men så lange man ikke vil kigge på sig selv, går det kun én vej.

Ny Tids energi blev aktiveret i begyndelsen af 1960’erne.

Den er dyb og ren i sin form, og den vil have os til at møde det sande, det smukke og det gode i os selv og i hinanden.

I sin rene form lukker det op for sand seksualitet, for kærlighed,  for renhed i tanke og handling, for frihed i udtryk, og for en ubetinget udfoldelse af menneskelighed.

Jeg er bærer af denne energi. Der er også andre, der bærer den. Det er den, der skal bringe os ind i Ny Tid.

Ny Tids projekt er, at vi skal lære at være i vores egen energi.

At instinktet er den dyriske del af os, der ikke skal bestemme, hvad vi skal i livet, og hvad vi skal bruge det til.

At instinktet i sin bundne form er normer og fordomme, der forhindrer brugeren i at se verden på en anden måde end de skygger, som et instinktvæsen med en betinget bevidsthed sender ud.

At lære at adskille instinkt og bevidsthed er at lære at give slip på bundethed i enhver form.

At være i bevidsthed, uden at instinktet blander sig, er at være i høj bevidsthed. Det er, altid at være i kontakt med sin sjæl.

At lære at adskille jeg og instinkt er at lade være med at gå i egomode.

At jeg er noget specielt, men at dette specielle ikke er bundet til min animalske og hierarkiske identitet, hvor prestige og snobberi i enhver form gør sig gældende.

Og i øvrigt også at favorisere alle dem, der lyser på mig, som i et privilegiesamfund. Og selvfølgelig at ekskludere dem, jeg ikke synes om.

Måske at sparke dem på skinnebenet, for at sætte mig i respekt.

At jeg har sanser og følelser, men at jeg ikke er mine sanser og følelser.

At jeg har tanker, men ikke er mine tanker.

Det er i den bundne former, at normer og fordomme har deres velmagtsdage. De stortrives som sladder, klicheer, floskler, og der er namnam for diktaturer, der altid lever at forenkle sandheder, kombineret med vold, tortur og folkeforførere.

At lære at adskille mit jeg og mit plantevæsen, der tilsammen har det godt i noget meget romantisk, masser af parfume og i et ferieparadis. Det sidste er et forsøg på at rekonstruere det, som de første mennesker løb rundt i, og endda helt uden tøj.

Klamt! vil den meget fordomsfulde skynde sig at udbryde, og få en masse følgere på de sociale medier. Hvor mennesket stortrives som et lavt udviklet pattedyr.

At man i det hele taget vil være bekendt at vise et nøgent menneske. Hvad gavn skal det gøre? For det har jo ikke noget med virkeligheden at gøre!

Et nøgent menneske findes ikke i virkeligheden!

Det er mig, der bestemmer, hvad der er virkelighed, og det skal andre ikke blande sig i!

Hvis de havde haft fjernsyn og kunnet vise levende billeder fra den første tid i haven, må man da håbe på, at de havde lært at mestre teknikken med at sløre kønsorganerne.

Alternativt kunne de jo sende reklamer imens.

Ham Gud kunne nu også godt have give dem tøj på, så de ikke fik lyster, og han kunne også godt have låst slangen inde!

At lære at adskille bevidsthed og plantevæsen, hvor begreber om Tusindårsriget, Kristusbevidsthed og meget andet, fuldstændigt uhåndgribeligt, florerer.

Mange spirituelle jonglerer med sådanne begreber eller systemer.

Fæller for det hele er, at man holder det på tilpas afstand, alternativt formår at præsenterer det i et kommercielt forum, i et virksomhedskoncept, der indeholder svaret på alt. Og så er der penge ned i foret!

At lære at adskille jeg og bevidsthed, som giver mig mulighed for at kigge på mig selv, stille mig selv frække spørgsmål, og altid at vide, at det, jeg gør, er i orden.

At jeg har min egen evolution med i bagagen, men at jeg ikke behøver at svine med den.

At jeg selv er ansvarlig for naturen, både i mig selv og uden for mig selv. Og hvis ikke jeg forstår min indre natur, har jeg heller ikke afgørende forståelse for, hvordan jeg bidrager til at forurene og ødelægge den udenfor.

Jeg er sikker på, at nogle virusformer og andre sygdomme har deres oprindelse i, at mennesker ikke er sande, at deres instinkt har overtaget selvforståelsen.

Når man lukker for adgangen til sandheden, lukker man også fysisk for adgangen til sundhed, til kroppens egen selvopretholdelse.

Når instinktet lukker for sjælen, er der jo ikke noget at sige til, at det vil kunne ske.