Attituden

Evnen til at hjælpe og at være der for andre vil altid være begrænset af ens egen kapacitet og vilje til at tage livet ind i alle aspekter.

Hvis der er noget, der ikke er bearbejdet, vil denne del begrænse både udsyn og kapacitet.

Det ubearbejdede vil optræde som skygger og manglende åbenhed.

Det er ikke nok, at sjælen indeholder en meget smuk logik.

Mennesket skal også tage den til sig, og gøre den til en del af sit væsen.

Ellers bliver det hele et fatamorgana, og vi ender som mennesker uden livsmod og livsgnist.

At mærke sjælen i spil er smukt. Men vi skal også få den til at virke i os selv, som kun er muligt ved at slippe noget af alt det, som vi fylder os med, som ikke er sundt. Der er ikke plads til begge dele.

Når vi lærer at slippe alt det, der virker som mønstre og dårlig opførsel, eller som trivialitet og ligegyldighed, så kan vi tage sjælen ind på dens egne præmisser, og lade den få lov til at røre ved os, alene eller sammen. Det kan være ufatteligt smukt i sin ordløshed.

Der findes en særlig logik i livet.

Når vi er to, og vi begge møder hinanden åbent og ærligt, og positivt, så sker der noget magisk.

Når mørket i form af skygger, mistro, mistillid, at tale op eller ned til hinanden, tager over, når vi ikke er 100% ærlige, så forsvinder magien, sjælens kraft og mulighed for transformation. Vi skal som mennesker sige ja og være i dette ja.

Jeget skal egentlig bare være sig selv.

Det kan også formuleres som at lade sig gennemstrømme af sjælen i oprigtighed og glæde, konstant at være sig selv hele tiden, også når det bliver hverdag, også når trivialiteterne melder sig.

Hvad gør man så? Så længe man ikke har fundet balancen i sig selv, vil man ryge tilbage i det ubearbejdede.

Når vi møder hinanden positivt, oprigtigt og åbent, så sker det magiske. Vi kan ikke gøre det som rollespil. Og vi kan ikke holde noget skjult for hinanden.

Der findes ingen begreber, der kan holde det. Ingen begreber er stationære. Der findes begreber, som er skabt på den anden side af instinkterne. Det er dem, jeg bruger. Men de fleste bruger begreber, der bærer instinkterne. De virker bare ikke, når det strammer til. De kan bruges til at få en virksomhed eller en professionel praksis til at virke, men de kan ikke bruges til at finde sig selv i livet med.

Og på et tidspunkt bliver disse begreber brugt til at stive sig selv af. I forhold til andre. Men da sjælen ikke deltager i dette rænkespil, vil man før eller siden befinde sig selv trist mismodig.

De sande begreber og den sande forståelse findes kun, hvis man er villig til at slippe sine tanker om, hvor forfærdeligt man har det, og hvor dumme de andre er.

På et dybere plan kan vi finde os selv og de virkelige værdier. Men kun hvis vi slipper alt det andet. Oprigtigt. Og i et sandt møde med et andet menneske lykkes med at finde livsgnisten igen.

Selvfølgelig kan vi også finde den selv og i os selv. Men den har brug for også at komme ud i verden.

Der sker et eller andet i menneskelivet, hvor nogle eller mange slipper taget i sig selv, og sidder tilbage med sin egen tomhed.

Hvordan man kommer tilbage på sporet, har i hvert fald noget at gøre med en selv, om man vil det, om man gør noget for det. At forstå denne dynamik er vigtig, hvis man ønsker at blive på sporet og have kontakten med livet, i sig selv og i andre.