Mursten og mennesker

Voksenadfærd er, at energi hele tiden bliver slået i stykker, og derfor ikke får lov til at samle sig naturligt i et menneske, så dette menneske dermed får mulighed for at udfolde sig på sine egne præmisser.

Når energien bliver slået i stykker, bliver et menneske delt i forskellige, usammenhængende områder, som svarer til de roller, som man spiller.

Når der ikke er samling på et menneske, kan dette menneske ikke mærke sig selv, og oprigtigt gå på opdagelse i sig selv, men vil hele tiden være uden for sig selv.

Sådan er normal voksenadfærd, som jeg også kalder murstenslogik.

Hvis man gerne vil noget dybere i tilværelsen, skal man lære, hvordan man samler sin energi, så man bliver i stand til at vokse som menneske, men også at få adgang til sjælen.

Det er kun muligt, hvis man dybt oprigtigt siger ja til sig selv, så man herefter ikke længere er et delt menneske.

Som delt menneske vil personlig udvikling altid være tilfældig og så som så.

At blive et helt menneske forudsætter, at man lærer, hvordan man styrer sin seksualitet.

At styre sin seksualitet er altid at vide, hvor man har sig selv.

På den måde kan man også undgå at kaste skygger.

At definere andre ved hjælp af roller er instinktadfærd eller lav bevidsthed.

En rolle er altid en delmængde af et menneske, men er ikke desto mindre det, der styrer hovedparten af menneskelig adfærd.

Krage søger mage. Vi definerer hinanden ved roller, men derved ser vi ikke hinanden. Vi tolker hinanden, eller vi ser hinanden som skygger, mærkater, klistermærker. Der er ingen sjæl, kun etiketter.

Det gælder også, når vi ser hinanden i seksuelle roller, i stedet for at møde hinanden som dem, vi er, som vi gør det i sjælens verden.

Man kan aktivt fravælge lyset og tilvælge mørket i form af materialitet og andre kvantitative former, der træder i stedet for den meget finere og kvalitativt skabte energi, som f.eks. kærligheden er i sig selv.

Hvis man er et ordentlig menneske, der står inde for sig selv, har nedenstående ikke relevans. For så evner man at finde sin egen form, inden man lader en ydre form være vigtigere.

Det er formodentlig, når instinktet bliver forvirret i nogle unaturlige og kunstige former, at det holder op med at virke på sin egen naturlige måde, og mennesket derefter får en form, hvor det ikke længere er i overensstemmelse med sig selv, og dermed i naturlig kontakt med sig selv.

Seksualitet er tidligere blevet reguleret gennem religion. Det gælder også, selvom der alligevel blev bollet udenom.

Som jeg ser der, har murstene overtaget religionens ureflekterede kontrol over seksualiteten. Der er et stort mørkt rum inde i mennesker, hvor stadigt mere inde i de lukkede rum foregår langt nede under dynen og tilsvarende langt inde i forestillingerne i de enkelte individer.

Et tilsvarende stort område unddrager sig fuldstændigt sprog i menneskenes verden.

Det er meget underligt at forholde sig til dette fænomen.

Vi kan også udtrykke det sådan, at mere end 90% af menneskets energi er bundet i noget, som sprogligt og på anden måde er fuldstændigt tabuiseret.

Mursten er magt. Det er derfor de fylder så meget.

Mursten betyder, at man altid har en undskyldning for at gå i lav bevidsthed lige ved hånden.

Noget af det, der for alvor gør voksenattitude usympatisk er, at fordi man har magt, skal man bruge den.

Fordi man kan åbne munden, skal man sige noget.

Fordi man har frihed til at gøre noget, kan man finde på at gøre det, man ikke skal.

Det er alt sammen at give den lave bevidsthed frie tøjler, at man handler, fordi der ikke er nogen, der ser det, på en dybt åndssvag måde.

Den højemoral og bevidsthed vil man meget nemt kunne stifte bekendtskab ved at gå en lang tur, og mens man vandrer, lader være med at blande sig, men bare lader alt opstå på sin egen måde.

Der er altid noget svagt og uudviklet i ethvert menneskes liv. Vi behøver ikke at udnytte det, men det er der bare nogle, der gør, og får en umiddelbar fordel derved, på bekostning af det svage eller den svage.

Livet går i stå imellem mursten. Det sker ikke automatisk. Men det sker, fordi mennesker lader deres umodenhed folde sig ud i de fysiske rum, der opstår. Der skabes en pseudoverden, som vedligeholder sig selv, og kun kan brydes ved, at mennesker selv bryder ud af den, ved at forstå dynamikken, både den negative og den positive.

Eller også sker det alt for automatisk, at det går i stå. Det er ikke i overensstemmelse med det, man kunne kalde livets lov i den store sammenhæng, og jo heller ikke i naturen. Hvad man mere præcist kan gøre ved det, ved jeg ikke. Men kendsgerningen er, at selv om det kan være sygdomsfremkaldende, er der i dag ikke noget reelt fokus på det, der måske er et af de største globale problemer, vi har med at gøre.

Energi som noget fællesmenneskeligt har ikke noget reelt fokus, selv om vi ikke vil kunne leve og overleve, hvis ikke den var der, og den virkede. Det er mærkeligt, at den er så upåagtet, at den ikke har en bevågenhed i sig selv, da vi alle er en del af den.

Det sande i os er den sande seksualitet. Det er her, sjælen for alvor kan få fat, og sjæl og instinkt kan mødes. Her kan der ske en forening, hvor alt går op i en højere enhed. Med det forudsætter mindst to dybt oprigtige mennesker, der ovenikøbet elsker hinanden.

Det er ingen tvivl om, at seksualitet og magt hænger sammen. Det kunne det også være ganske interessant at sætte fokus på, vel at mærke i en samlet forståelse af, hvordan energi virker, positivt og negativt. Seksualitet og afhængighed spiller jo i sig selv en stor rolle i voksenlivet, men jo også tidligere.

Magt er voksenadfærd på en akkumuleret måde, der i gamle dage var soldater ude i gaderne. Nu foregår det inde i de voksne som attitude. Attituden er skabt og bliver vedligeholdt af de omstændigheder, som de voksne, ofte ubevidst, har valgt som dem, der styrer verdens gang. En af de faste ingredienser er vrede. En anden er frygt.

Det hele sker, fordi tilstrækkeligt mange anerkender, at det skal være på den måde.

Samtidig skaber det en form for tryghed at være en del af denne Jantelovsskabende tilstand. Der er ingen, der stikker ud. Og kan man finde et indtægtsgrundlag inden for disse rammer, føler man sig måske sikker. Man skal bare ikke glemme, at det hele er instinktstyret, og kan ændre sig, næsten fra det ene øjeblik til det næste.

Alle terrorregimer har forstået at aflæse, hvad der skaber angst og vrede i mennesker, og hvordan det på den baggrund er muligt at opbygge magt og rædsel, hvor det jo er ret afgørende, om man er inde eller ude i forhold til den, der udsteder privilegier.

Det er jo ikke altid terror, der styrer. Det kan, som i dag, være fredeligt og indeholder rettigheder, som når vi kalder det en retsstat. Men den er stadig styret af magt.

Og der foregår utroligt meget inde i husene, som der ikke er formuleret jura omkring.

Vi må ikke slå hinanden fysisk. Men der foregår så meget andet, der kan være mindst lige så hensynsløst.

Magt er i sit væsen irrationel og instinktstyret.

Sjælen har ingen muligheder for at være aktiv i en atmosfære af magt. Energien er både lav og intens. Enhver livsimpuls i direkte kontakt vil bliver undertrykt, underkendt, hæmmet eller blokeret.

Instinktet negligerer enhver form for intuition, dybde, ærlighed, åbenhed.

Man vil aldrig få noget positivt ud af at reagere direkte ind i det.

Man skal aktivt gøre noget, og på afstand, for at forstå, hvad der sker, fordi det er så massivt i menneskers liv, at det simpelt hen bliver forstået som det normale, som alle skal rette sig ind efter. Det sker, uanset at det er sygdomsfremkaldende at være i et sådant miljø.

De første gange må det være barnet, der bliver forvirret.

Et barn er i sit væsen forsvarsløst over for direkte påvirkning.

Tidligere sov man sammen som børn og kunne på den måde blande energi på en måde, der ikke var stilfærdig og ordentlig.

Nu lærer man at sove hver for sig, og bliver måske på den måde kunstigt isoleret.

Et eller andet sker der, hvor barnet og den voksne mister sin naturlige kontakt til sig selv.

Måske fordi man er sammen og alene på tidspunkter, hvor det ikke er sundt og naturligt at være det.

Måske fordi man i det små gør hinanden ondt. Jeg kender ikke svaret.

Det er jo i sig selv også dybt unaturligt altid at have en mobiltelefon eller en IPad tæt ved sig hele tiden. Det gør jo ikke det hele mindre kompliceret.

Murstensidentitet er falsk identitet. Murstensidentitet er pseudoidentitet.

Den omfatter mennesker, der ikke har et reelt selvbegreb, men er bundet til en rolle, og lever gennem rollen.

Voksenlogik er delt logik, med en ny bevidsthed i hvert rum, og ingen sammenhæng mellem rummene.

Det skyldes, at livet går i stå inde imellem murstenene, altså inde i husene.

Energien bremses, den vitale energi, der ellers får mennesker og andre levende væsener til at blomstre og vokse.

Når energien stagnerer, skabes pseudoformer, der bliver mere og mere kunstige.

Intet er længere naturligt, og der bliver brug for rollespil.

I naturen flytter man sig, hvis man går hinanden på.

Inde i husene begynder man at tale ondt til og om hinanden.

De naturlige og sande følelser forsvinder.

Den naturlige seksualitet forsvinder også.

Mure bliver de rammer, der omgiver vores tilværelse, i hvert fald når vi er hjemme.

Hjem er det sted, hvor vi har mulighed for at komme til kræfter.

Vi skal ikke glemme alle former for elektronisk udstyr, hvor den visuelle og auditive effekt hentes ind gennem tv, mobiltelefoner og computere i forskellige varianter.

Alt sammen er med til, at naturlighed forsvinder, herunder de store perspektiver, som vi ser mere klart, når vi er hjemmefra, altså forudsat vi ikke bare placerer os selv i nye kunstige rammer.

En anden, meget sjov detalje, er lærdom i forhold til mure. Det oprindelige optagelsesritual ved Københavns Universitet var, at de studerende klædte sig ud som vilde dyr. Formålet var at aflægge sig det dyriske, det lave i mennesket, inden de studerende, som alle var mænd, begyndte studierne i en verden for sig selv, hvor alle talte latin.

Det var ikke for ingenting, at Ludvig Holberg gjorde tykt nar ad miljøet i Erasmus Montanus.

I 1979 havde jeg en guddommelig oplevelse, der viste, hvor meget vi kan som menneske.

I forbindelse med mine meget smukke erkendelser havde jeg forladt universitetsstudiet, hvor min oplevelse var, at den viden, som opstod i de lukkede rum, slet ikke var i stand til at rumme mine erkendelser.

Disse erkendelser handlede, også dengang, om, at vi som mennesker indeholder elementer fra både plante- og dyreriget.

Disse suveræne muligheder har, som jeg oplever det, vanskeligt ved at komme sandt til udtryk, når mennesker er lukket inde sammen i rum og i huse.

De brud, som jeg har oplevet, kan jeg tydeligt se, bagefter, har dette indelukkede som en del af de voldsomme reaktioner. Det er ikke fra min side.

En anden måde at udtrykke det på, er, at instinktet, når det ikke udfoldes naturligt, får et forvrænget udtryk. Det betyder blandt andet, at man formulerer nogle mærkelige kompromiser. At klippe en hæl og hugge en tå er en af måderne at håndtere det på.

I praksis handler det om at fire på sandheden og fire på løgnen, så det hele bliver tilpasset min specifikke virkelighed. Det handler ikke om, hvad der er sandt, men hvordan det passer mig.

På samme måde kan man fordreje sandheden om et andet menneske, og gør det! Det hele handler om at få det til at passe ind i mine specifikke behov, så det styrker mit ego.

Er det usympatisk? Selvfølgelig er det det. Men det forhindrer ikke at det sker. Lige så længe som de, der har magt, kan blive ved med at have den.

De bliver ikke lykkeligere af det, men de bevarer magten.

Og så bruger man relationer som undskyldning for først at kigge på sig selv. På den måde afholder man sig selv fra at blive virkelig, og at se sig selv i øjnene.

Hvis vi kigger over mod sjælens verden, er der ikke noget, der bliver sandt eller virkeligt. Mennesket har ikke muligheden for i sådanne rammer at integrere sin sjæl. Det udvikler i sagens natur sygdomme og andre former for mørke, som fjerner mennesket fra sig selv.

Som jeg ser det, kan klimaproblemer og terror sagtens ses som en konsekvens at denne meget kunstige måde at leve på, stik imod livets sande natur.