At være presset sammen i sig selv

Det gode er noget, vi kan vælge.

Når vi gør det, giver vi slip ind i et perspektiv, hvor vi ikke er bundet til, hvad mennesker kan finde på.

Det gode er et felt eller en tilstand, der ligger uden for mig selv.

Det er positivt at give slip i forhold til livet og den dybere mening.

Man skal sørge for altid at kunne kigge sig selv i øjnene. Det giver nogle uvurderlige fordele i livet, ikke mindst i situationer, hvor der er tvivl, og optræk til uro.

Det er meget faktuelt at vide med sig selv, at man altid har rent mel i posen. Det er ikke et postulat, og det skal ikke bruges som sådan.

Det giver bare en dejlig ro i sig selv, også når der er optræk til uvejr.

Vi kan ikke styre andre, og det skal vi heller ikke. Men vi kan være med os selv og i os selv.

Når det kommer til stykket, så er det sidste, vi slipper, vores selvkontrol.

At lukke op for det inderste af os.

At anerkende, at vi har en kvalitet i os selv.

At anerkende, at et andet menneske har en kvalitet i sig selv.

Noget i et menneske hænger så meget fast, at det må være forbundet med den tidligste bevidsthed.

Hvorfor er vi her i det hele taget?

Og derfor har vi skabt en identitet, der ligger før alt andet. Måske også før primære overbevisninger.

Det er noget med, at jeg ikke viger en tomme i forhold til det dybeste i mig selv.

Det er en overlevelsesstrategi, som virker før alt andet.

Jeg stoler ikke på andre end mig selv. Måske ikke engang mig selv.

Jeg er bekendt med, at det er en primær overbevisning, så måske er vi på dette niveau.

Når vi omvendt mærker os selv, så ved vi også, at vi har fat i en unik kvalitet.

Den er ikke egobaseret. Den er meget reel. Vi kan mærke den ind i vores fysisk krop.

Det svarer til at få førligheden tilbage, efter at have brækket en arm. Vi kan godt mærke, at noget nu virker igen. Noget faktuelt.

Det andet foregår i forestillingerne, der hvor egoer også opstår og virker.

Hvis de materialiserer sig, som de også kan gøre i bevidstheden, bliver de et skelet i instinktet, som også de primære overbevisninger bliver det.

Stive former, der ikke lader sig rokke. Og de kan blive meget bastante.