Modstand forhindrer os i at se tingene klart

Hvis man slipper nemmest muligt om ved noget, har man ikke gjort det ordentligt. Man har ikke lært noget, og ikke forstået noget. Det ønsker man jo tydeligvis heller ikke.

Intet er så nemt som at springe over, hvor gærdet er lavest. Men der er heller ingen dybde og ingen alvor og ingen forståelse i det.

Det er sjuskeri. Det er at være overfladisk. Det er at være ligeglad.

Det er holdningsløs ligegyldighed.

Når man gør det, man skal, åbner verden sig, og dermed også flere mulighed og mere frihed.

Når man undlader at gøre det, man skal, indsnævrer feltet sig, med henblik på at tvinge personen til at gøre det rigtige.

Hvis man så vælger at ignorere alt dette, kan alt blive mørkt og grumset. Ondskab er at vælge en vej, der ikke er afstukket på forhånd. Og det gør man selvfølgelig ikke ustraffet.

Når man bliver ved med at løbe rundt i modstand, betyder det, at det, som man først skulle, som var helt enkelt, efterhånden bliver fuldstændigt krøllet sammen, og bliver til noget helt andet, på alle måder. På den måde kan sandhed og kærlighed fuldstændigt miste deres oprindelige klarhed og renhed.

Livet er ikke noget andet end det, det er.

Livet er det, det er.

Livet er ikke på betingelse af noget andet.

Jeg vil ikke kun noget, hvis jeg selv får ret.

Den lave bevidsthed er meget selvoptaget. Den vil ikke blotte sig. Det vil aldrig kunne komme på tale. Heller ikke at være ærlig, medmindre jeg får noget igen. Så måske!

Modstand har mange former: Krukket at opføre sig tåbeligt, bare for at undgå at kigge på det, man skal kigge på.

At være i modstand er at være i selvvalgt mørke. I en sådan position har man jo ikke ligefrem anbefalet sig selv.

At være i modstand er at undlade at gøre det, man godt ved, man skal.

Hvis man i en sådan position påtager sig magt, agerer man ind et tomrum, modsat den, der har sagt ja, og med sit ja er gået ind i lyset.

Den sidste er i sagens natur meget mere kvalificeret, fordi vedkommende har handlet i lys og kærlighed.

Man kan jo ikke søge en betroet stilling med ordene; jeg gjorde ikke det, jeg skulle, men jeg vil gerne have stillingen alligevel!

Så at have gjort noget er den første og primære forudsætning for kvalificeret at kunne forholde sig til noget. Man kan ikke slippe noget, man ikke har gjort.

Man kan ødelægge noget, som andre har skabt, men det er en helt anden sag.

Der skal substans til sandt at kunne forholde sig til noget.

Der er ingen substans ved ikke at have gjort noget.

I bibelsk forstand svarer det til at have gravet sine talenter ned, og nu gøre krav på overskuddet.

Hvis i stedet talenterne var blevet bragt til udfoldelse, havde der været noget at forholde sig aktivt til.

Vi kan ikke slippe ingenting. Det er noget vrøvl. Tomt mørke indeholder ikke noget substans.

Tomt mørke er løgn, fordomme, bagtalelse, sladder, klicheer, floskler, dårlige undskyldninger, følelseskulde, had, ødelæggelse, vold. At nægte at kigge indad.

En illusion er også tomt mørke, hvis den dækker over noget, der ikke må bevidstgøres og sprogliggøres.

Livets mening handler om at få sjælen ind i sig selv, og at leve gennem sandheden.

Det har i tidens løb afstedkommet ufattelig modstand. Modstand mod at få lyset ind i sig selv, og at lade det virke.

Det er i grunden vanvittigt, hvis man tænker over det.

Tænk på racehad, på jødehad, på fjendtlighed mod anderledes tænkende, mod en anden hudfarve. Alt sammen baseret på noget udvendigt, uden substans, eller substansen er ikke at ville dele, ikke at ville give slip, at bevare magt, også selv om den baserer sig på noget indholdstomt, eller på noget rent instinktbåret.

Instinktbåret identitet er baseret på udvendige former, på penge, på uddannelse, på karriere, på ting, på navneskilte, på prestige.

Men hvis ingen sandhed der er bagved, er der heller ikke noget lys og noget indhold, som kvalificerer os på et dybere plan.

Så at slippe forudsætter, at vi aktivt har gjort noget, som vi nu kan slippe.

Vi skal evne at give slip, hvis vi gerne vil vide mere.

Alle væsentlige svar findes inde i os selv.

Livets mening findes ikke udenfor.

Det mest valide viden om DNA er tilgængelig inde i os selv, hvor vi kan mærke, hvordan det virker.

Hvordan livet er, når vi ikke blander os i noget, vi ikke skal blande os i.

Hvordan alle svar er tilgængelige, hvis vi ønsker at kende dem.

Hvordan en verden åbner sig, hvis vi betingelsesløst siger ja til kærligheden.

Modstand er komprimeret energi. Der er altid et udsagn bagved, og det kan formuleres.

En modstand har også et specifikt udtryk og en bestemt form.

Alt sammen noget, der lader sig sprogliggøre og transformere til noget sandt.