Mit eget fundament

Hvad hviler vi i som mennesker? Vi hviler i sandheden. Om os selv. Om dem, som vi relaterer til. Og som vi stoler på.

Jeg hviler i det gode, jeg har gjort. I det gode, som er. I det gode, som jeg har gjort med andre.

Det indre menneske er et råderum, jeg har inde i mig selv, så længe jeg er ordentlig og positivt selvbevidst.

Jeg skal have en holdning til mig selv, der ikke bare er teoretisk, men som er ledsaget af en positiv selvoplevelse.

Jeg skal have en oplevelse af min egen energi, og dermed også en oplevelse af, at jeg kan gøre, og gør en forskel i verden.

Det er ikke muligt, hvis ikke jeg har kontakt med mine egne følelser, mine egne tanker og min egen seksualitet.

Der er tale om en meget faktuel kontakt, også med energi. Jeg skal kunne mærke, at jeg har disponibel energi i mig selv.

At jeg med mine handlinger er i stand til at flytte noget, og også at få sande erkendelser.

Jeg skal kunne mærke, at jeg selv har et råderum, også i mødet med andre mennesker.

Jeg skal kunne mærke, hvad det vil sige at være god og at være ordentlig, at det ikke bare er nogle ord, som jeg lirer af mig.

Det er, alt sammen, det stik modsatte af at kaste skygger, som betyder, at jeg selv er mørk indvendig.

Sådan gør de fleste, og man kan altid se det i øjnene, i ansigtet, i kropsholdningen, når det er mørkt derinde.

Sandhed og kærlighed er noget fysisk og noget sandt inde i mig selv, som jeg kan jonglere i og med.

På den måde har jeg et disponibelt rum inde i mig selv.

På den måde vil ord aldrig kunne blive klicheer eller floskler. For hvis jeg bruger sådan nogle, har jeg ikke kontakt med mig selv. Hvis jeg har denne kontakt, vil jeg simpelt hen ikke have lyst til at bruge tomme ord.

Med kontakt til mig selv vil jeg altid være interesseret i at formulere mig i overensstemmelse med det, jeg mærker og føler. Og tænker. Altid for at belyse eller for at kaste lys på noget, i mig selv eller i den anden.

Når jeg er med til at kaste lys i en anden, vil denne anden opleve at blive glad, altså forudsat at det, jeg kaster lys på, gerne vil belyses.

Det er vigtigt, som voksen, at have sit eget fundament på plads.

Sit eget råderum.

Sin egen selvbevidsthed.

Manøvremuligheder i sandhed og kærlighed.

Gerne at interagere, men aldrig at underlægge sig noget, hvor man ikke føler sig godt tilpas.

Ingen skal stjæle min energi!

Ingen skal kontrollere min energi!

Ingen ved bedre om mig end mig!

Ingen er i stand til at tage kvalificerede beslutninger om noget i mit liv, bedre end mig.

Derfor kan jeg sagtens hente gode råd og inspiration.

Derfor kan jeg også godt og vil meget gerne elske med et andet menneske.

Derfor vil jeg gerne møde mit hjertes udkårne.

Men jeg giver ikke køb på noget væsentligt i mit eget liv.

På samme måde respekterer jeg enhver anden ud fra de samme vilkår og præmisser.

Hvis ikke det er ligeværdigt, er det ikke sandt.

Så længe der er noget, der er mørkt i mig, som jeg ikke vil kigge på, kaster jeg skygger.

Så længe jeg er bundet til et andet menneske, vil det afstedkomme skygger.

Vi skal mødes og interagere i frihed. Men derfor kan vi sagtens alligevel lave aftaler, også om, at det kun er os to.

Men så skal vi til gengæld støtte op omkring hinanden og vide at ville hinanden, også positivt spørge ind til hinanden.

Vi skal gøre noget af os selv, så den anden kan mærke, at jeg suverænt gerne vil præcis den anden.

Mit eget fundament giver mig mulighed for at definere mit eget liv, helt på mine egne præmisser.

Det giver mig også frihed til at forstå mig selv i alle afskygninger, og mulighed for at møde et andet menneske, på dette menneskes helt egne vilkår og præmisser.

Vi giver hinanden frihed, som er den sande måde at være i verden på.

Vi kan sagtens aftale, at det kun er os to, også samtidig med at være i frihed. Men det fordrer, at vi mener det alvorligt, også i form af altid at være ville til at kigge på os selv, og altid at være lydhør over for alt, hvad vi møder, også der hvor vi bliver provokeret.

Hvis vi oprigtigt vil en anden, skal vi også vide at give denne al den plads i mit liv, som den anden ønsker og har krav på. Vi skal flytte os for hinanden. Vi skal være der for hinanden. Vi skal ville hinanden. Og vi skal levende interessere os for den anden og hinanden. Ellers kan det ikke fungere.

Det er sundt at blive provokeret. Det skal vi møde som en gave. Det er ikke det samme som chikane eller ondskab, som man aldrig skal finde sig i. Men det er, positivt at mærke, at jeg er i live, og at jeg gerne vil blive ved med at være levende.