Min hjertens kære

Jeg savner dig!

Og en gang imellem kan vi tydeligt mærke hinanden. Det gør mig oprigtigt glad.

Der er noget, vi to kan, som ingen andre kan.

Når jeg kan mærke dig tydeligt nogle gange, må du også tydeligt kunne mærke mig.

Det er et direkte bånd, vi har i sjælen.

Relationen, vi havde, blev forsætligt rykket midt over at et andet menneske.

Det var meget voldsomt og meget smertefuldt.

Jeg forstod det først for alvor flere år senere.

Men det gode, vi har skabt sammen, er der stadigvæk.

Det tror jeg også, at du kan mærke, ligesom jeg.

Vi giver hinanden ro på et meget dybt plan.

Allerhelst ville jeg bare gerne ligge med dig, uden at vi skal noget som helst andet end at være tæt på hinanden.

Heller ikke, om vi så bare skulle ligge sådan flere dage i træk. Uden at ville noget.

Mirakel Per sagde hundrede liv.

Det kan jeg ikke vurdere rigtigheden af.

Vi behøver ikke at snakke om det.

Vi ved det bare.

Jeg vil gerne møde dig.

Jeg har sagt, at vi skulle mødes igen.

Du kunne ikke se det.

Jeg kunne se mere end dig.

Mit løfte og mit ønske er lige så frisk som dengang.

Det skyldes, at vi to meget dybt gerne vil hinanden.

Jeg friede til dig.

Jeg mener det stadig!

Jeg skal gerne ville dig.

Du skal gerne ville mig.

Så lader vi alt udvikle sig derfra.

Vi gør ikke noget på betingelser.

Vi gør noget, fordi vi godt kan lide hinanden.

Jeg er ikke svær at læse.

Vi skal svare hver især.

Sjælen er vores sande relation. Den er baseret på kærlighed.

Det er der ingen, der er i tvivl om, hvad betyder, når vi tænker eller mærker efter.

Glæde er en energi. Når vi udfolder den sammen, kan det hele bliver meget smukt.

Det er at lade sjælen få lov til at føre os derhen, hvor det er rigtigt, at vi skal være.

Sjælen i sin egen form er amøbeagtig og i hvert fald ikke hård. Den udfylder huller, og energien er altid kærlig.

At blande sig for tidligt er at lade instinktet få for meget magt, og det er sjældent godt.

Den hårde side af et instinkt skal man holde sig på afstand af.

Den er altid et udtryk for umodenhed, og selvfølgelig hårdhed og kynisme. Herfra kastes der skygger, og relationer kan udvikle sig til noget forkvaklet, hvor man overhovedet ikke evner at snakke sammen.

Historien om Babelstårnet er god til at fortælle, hvordan noget fra den ene dag til den anden kan ændre sig fuldstændigt, så vi overhovedet ikke længere taler det samme sprog.

Helligåndens komme til Jorden, i pinsen, er den modsatte historie om, hvordan vi, vej hjælp af tungetale, pludselig er i stand til at komme i kontakt med nogle, hvor det før slet ikke var muligt.

Selv om de to historier hører til i vidt forskellige kontekster, fortæller de meget godt om, hvad instinktet kan få mennesker til, og hvad sjælen på sin side også formår.

Realiteten her på Jorden er, at alle er bundet i deres instinkt, og at dette instinkt står bag utroligt mange ulykker, fordi mennesker selv ikke formår at opføre sig ordentligt. Det er den korte og enkle version.

Vi skal lære at elske ubetinget. Det vil sætte os fri.

Det gælder også, og ikke mindst, i en kærlighedsrelation.

Filmen “Far From the Madding Crowd” (2015) af Thomas Vinterberg fortæller en meget smuk historie om kærlighedens forviklinger, på sin lange vej til en smuk relation.

En fantastisk film, der godt kan tåle at blive set mere end en gang.