Lyst

Lyst i sin umiddelbare form er udtryk for det dybeste i os.

At gøre det, man dybest set har lyst til, er hvad livet handler om.

Lyst er en meget direkte oplevelse. Det er vigtigt, at vi håndterer den rigtigt, at vi formår at blive i vores autensitet.

Hvis vi forbliver autentiske, og forbliver i os selv, kan vi udfolde den til noget meget smukt. Sansemæssigt. Nydelsesfuldt.

Vi skal afholde os fra noget, der er usundt, både fysisk og kropsligt. Det sidste handler om det, vi spiser, inklusiv farvestoffer og sukker i store mængder.

Det gælder også, når vi fodrer børn og os selv med slik. Vi kan ikke samtidig blive i os selv og vores egen sandhed.

Jo mere sjælen er i spil, jo vigtigere bliver det altid kun at gøre noget, som jeg har det godt med.

Jo mere jeg kan mærke mig selv, jo mere fravælger jeg noget, som jeg ikke umiddelbart har lyst til.

Det er en naturlig konsekvens af at blive sig selv, at man altid kan mærke sig selv.

At man  grundlæggende kun gør noget, som man har lyst til.

At man allerhelst kun gør det, som man dybest set har lyst til.

At der er hul igennem, så lyset kan få lov til at skinne overalt, og jeg selv er et redskab for det, som jeg skal og er her for.

Det er ikke egoisme. Det er på et meget dybt plan altid at følge sit kald, og sin mening med at være her.

Jeg oplevede det første gang og meget klart i 1979.

Energi er guddommelig.

Seksualitet er guddommelig.

Det er en god ramme at forstå det hele i, også fordi det er sandt.

Lyst er livsbekræftelse, helt entydigt og enkelt.

Lyst er noget, jeg oplever i hele kroppen, ud i alle fibre.

Når jeg oplever lyst, så er alt rettet mod denne tilstand eller oplevelse.

Alle celler i mig, al opmærksomhed, er vågne og åbne. Hvad skal der nu ske?

Lyst er nok den bedste måde at opleve alt i mig selv på én gang.

Lykke har en tilsvarende karakter, men er mere total.

Lykke er et resultat af noget andet, mens lyst er en tilstand, der opstår af sig selv. Lysten kan selvfølgelig godt vækkes og opstå på den måde. For eksempel gennem berøring og søde ord.

Fælles for dem begge, lykke og lyst, er, at intet er ekskluderet.

Hvis jeg er i stand til kigge på alt i mig selv, er der her en fantastisk mulighed for at blive fuldstændigt levende.

Hvis vi iagttager et dyr i brunst, er det helt i sin lidenskab.

Det kan også være et dyr, der ser et bytte. Alle fibre er spændt.

Det kan også være noget aggressivt, hvor instinktet er helt oppe på dupperne.

Lyst er et mere planteagtigt fænomen. Når solen skinner, og alle porrer åbner sig, og jeg ser en smuk kvinde, med eller uden tøj, så kan jeg også opleve lyst hele vejen igennem. Det er smukt. Det er dejligt.

Der er ikke noget i mig, der stritter imod. Jeg har heller ikke overgreb eller andet i mit system, der generer eller blokerer. Og jeg ved, at jeg altid behandler andre ordentligt. At jeg aldrig leger med følelser. At man altid kan regne med mig.

Hvad jeg med et fællesbegreb kan kalde moral eller etik, forudsætter jeg helt på plads, når jeg forholder mig til begrebet lyst.

Det er ikke alle mennesker, der er i stand til at møde fænomenet så åbent og helt uden skyld og skam, har jeg erfaret. Men det betyder ikke, at det ikke er muligt at gøre helt jomfrueligt.

Lyst og appetit hænger sammen. Lyst til at få ind i mit liv. Lyst til at møde. Lyst til at mærke. Lyst til at blive rørt. Lyst til at røre, og at registrere reaktionen.

Lyst retter sig altid mod noget perifert. Det svarer til, at jeg kan få gåsehud, at hårene rejser sig, at jeg mærker lyst, at jeg bliver fyldt med lyst. Når jeg møder dig, er det periferi, der møder periferi, krop der møder krop, sanser der møder sanser. Vi er fuldstændigt fysiske, fuldstændigt levende, og vi søger hinanden, hvis vi begge har lukket op for lysten.

Seksualitet er, at en anden bliver en del af mig, eller jeg bliver en del af en anden, at vi interagerer, både fysisk og energimæssigt. Det kan være utroligt smukt, og det er også smukt at forstå det sådan. For her kan hjerte, seksualitet og den mentale forståelse bringes i samspil.

Hjertet er vores forbundethed, men også vores følelsesregister.

Vi har muligheden for at mærke og at være i vore følelser, når vi sammen er oprigtige i alt.

Min erfaring har lært mig, at denne evne er sjælden. Har man  lig i lasten, vil de spærre for adgangen til det smukke, det gode og det sande. Og så vil man i stedet forsvare et pseudoliv og gå i en evig spænding.

Man kender det som stress og andre symptomer, som man kan identificere sig så meget med, at man fuldstændigt ignorerer, at der nogensinde har været en sand virkelighed.

Kigger man på misbrug i enhver form, af piller og alkohol, er der her en forklaring på, hvorfor det får lov til at fortsætte, uden at der er nogen, der for alvor reagerer.

Og nogle profiterer helt sikkert af, at andre går i evig lidelse.

Måske er der brug for sådan nogle som mig til at fortælle, at der findes et reelt alternativ, som dog kræver en veludviklet moral og etik i forhold til voksenattituden, og samtidig en lyst og en vilje til altid positivt og ærligt, og ukrukket, at være i livet.