Lys og sandhed

De, der formår at stå i sig selv, at stå ved sig selv, at være sig selv, uden andet formål at være et lys for verden, er dem, der vil blive husket.

Lys er guddommelighed.

At være i lyset er kun muligt, hvis jeg sandt også formår at være i mørket, og derved at kunne transformere det.

At udskifte mørke med lys er et godt projekt i livet.

At være i lyset er at gøre noget godt for et andet menneske, men ikke for at få noget igen. Sidstnævnte er noget, der sker i mørket. Betinget. Kalkuleret.

Hvis vi er gennemført ærlige, vil vi altid kunne lyse os selv og hinanden op indefra.

Lyset er kun muligt ved at blive i mørket, lige så længe det er nødvendigt, for at transformere det.

Lys og mørke er noget meget bogstaveligt, Det er noget, vi udstråler i vores væsen, nogle gange mere tydeligt og klart end andre. Men det er en helt faktuel handling, der er resultatet.

At være i sit eget lys er at være et godt menneske. Det gælder også, når jeg ryger ned i mørket, men bevarer min position i mig selv.

At få fat i sit eget lys er kun muligt ved at være i sit eget mørke.

At mærke sig selv helt til bunds.

At være med alt, hvad der er. Ikke at foregøgle noget.

Erkendelsesmæssigt vinder man intet ved at søge andres lys.

At have fat i sit eget lys er altafgørende for resten. Hvad vil det så sige?

Ordentlighed i alt, uden undtagelse. Altid at være i og med det gode. Aldrig at sætte sig selv foran andre, som instinktmennesker gør hele tiden. Altid at være åben for sandheden. Altid at handle i kærlighed, også før selvkærlighed.

Alt er meget enkelt, når vi møder det, som det er. Der, hvor det forvrænger, er først og fremmest i individet selv.

Hvis jeg lyser mig selv op, inden jeg lyser andre op, eller lader andre lyse mig selv op, inden andre får lov til at komme til, er vi ovre i egoets område.

Egoets ild er ikke levedygtigt i det store perspektiv. Det handler alene om forfængelighed og måske om forretning. Og om at bringe sit lys i spil på bekostning af andre.

Det er altid afgørende, på hvilken side af lyset jeg er placeret, eller jeg placere mig.

Det hele handler meget om, hvem der har fat i lyset, som er at leve et liv i lys og sandhed, oprigtighed og ærlighed. Hvem der står i sig selv, hvem der har modet, styrken og ordentligheden.

At gå ind i lyset er kun sandt, hvis jeg går ind igennem mørket.

Jeg skal opløse mørket gennem kærlig deltagelse i alt, hvad der kræves af mig.

Mit lys bliver ikke sandt ved, at andre skinner på mig.

Det virker kun, så længe lamperne er tændt.

Livet i sin grundsubstans handler om lys og mørke.

Lys er nærvær, opmærksomhed, bevidsthed, kærlighed.

At give plads til lyset er at lade kærligheden komme ind i livet, og det er at lade sjælen få lov til at virke, at frigøre sin egen energi.

Hvis der er noget, man ikke vil kigge på i sig selv, så kaster man skygger. Og så tømmer man sig selv for indhold.

Sandhed er at være i sit eget lys. At være i sin egen bevidsthed. At være helt til stede i sig selv. At have gået vejen. At have været og være sand.

Aldrig at være bange for at tage det næste skridt. Aldrig at vide, hvordan en anden vil reagere. Men at være et lys for en anden, der søger et svar.

Det er det modsatte af mørke, som er ikke at ville være ved sig selv.

Ikke at turde eller ville kigge sig selv i øjnene.

At sende skygger af sted.

At flygte for og fra sig selv, og i stedet lade noget gå ud over andre.

Måske bevidst at sende noget ondt imod andre. Så deres energi brydes eller ødelægges.

At få lyset ind i livet er at blive mig mit eget ansvar bevidst.

Både lys og mørke fylder.

De fylder i det samme rum.

Valget er i høj grad vores eget, mit eget. Hvad vil jeg gerne have til at fylde i mit liv?

Lys eller mørke?

Sandhed eller løgn?

Bundet instinkt eller sjælen i udfoldelse?

Lys er vejen ind i sjælen.

Mørke er vejen ind i skyggerne, som er mennesket, der giver slip på sin egen sandhed.

Instinktet kan gå så meget i selvsving, at vejen til lyset måske bliver ikke-eksisterende.

At give lyset plads inde i mig selv er at give plads til sand selverkendelse.

At lade mit indre blive levende, så jeg vil kunne lyse ud i verden.

Det er ikke muligt, hvis ikke jeg ønsker at kigge på mig selv.

Hvis jeg kun vil have andre til at lyse på mig, så jeg på den måde rager op i forhold til dem omkring mig.

At bliver til som den, jeg er, er at lyse mig op i alle aspekter.

Der er i den forbindelse ikke noget, som jeg ikke tør eller vil kigge på.

At blive lyst op er at tænde et lys inde i mig selv, og at kigge på alt, hvad der er, og hvad der kommer.

Og efterfølgende at indrette vores liv efter, hvem vi i virkeligheden er.

Lys er noget, vi har i os selv, som tager udgangspunkt i vores guddommelige mening med at være her.

Når vi er helt til stede i os selv, og gør det, vi skal, så lyser vi ud i verden.

Meningen med livet er, at vi skal være i livet, præcis sådan som vi er.

Det er det, der gør os glade. Ikke en bleg afglans eller et glansbillede. Men os selv midt i virkeligheden.

Det er ikke noget, vi skal prale med eller udstille. Det er noget, vi skal være og dermed udtrykke.

Lyset er noget, vi skal ville og være, udtrykke og agere.

Mørket er alt det, vi bevidstløst, og måske tvangsmæssigt, gentager, af den ene grund, at den giver os en platform af magt, tryghed og kontrol. Men mørket er ikke sandt. Mørke er den ureflekterede skygge, vi agerer i.

At kunne have sig selv inde i sig selv. Det er at være levende, og at mærke det.

At være i sig selv i sandhed er, altid at være helt til stede i sig selv, altid at tage sig selv og andre alvorligt.

Det er det samme som at lyse sig selv og at lyse andre op. At være dem, vi er, hverken mere eller mindre.

Det, der skaber sandhed og glæde i menneskers liv, er, at vi lyser hinanden op, men at vi begynder indefra, og at vi begynder med os selv.

Min fornemmeste opgave i livet er at gennemlyse mig selv.

På den måde kan jeg undgå at kaste skygger, der altid kommer indefra, og sendes af sted imod andre, ud i omgivelserne.

At kaste lys handler om at finde ud af, hvem jeg selv er.

Denne viden om mig selv indeholder alt fra min fortid, som i stagnerede former ofte har sat sig i kroppen, og det skal jeg naturligvis have belyst, for at opgaven er løst.

På den måde kan jeg også møde andre, som de er.

Det er ikke tilsvarende muligt, når man lever i mørke, som er det samme som ikke at have indsigt i alle hjørner af sig selv, eller ikke at ville kigge på sig selv, og sine egne relationer.

Vi skal lære at handle helt og hele ud fra os selv. Det gør os troværdige og tilregnelige.

Vi skal være inkluderende med alt i os selv, når vi tager en beslutning, og når vi fører den ud i livet.

Så kan vi ikke komme halsende bagefter og påstå, at vi ikke mente det alligevel, eller ikke havde tænkt os ordentligt om.

Alternativt har man slet ikke taget sig selv i ed, men bruger bare ord.

Når man lever i mørke, så er ord bare noget, der kommer ud af munden. Klicheer eller floskler.

At leve i lys er at udtrykke den, jeg inderst inde er, eller i hvert fald at kunne forbinde mig med det sande i mig selv.

Det er ikke sådan noget, man gør i et rollespil, når man kan tjene penge på det.

Det er en måde at være i verden på, som hænger sammen med at være vågen og at være i live.

Kunsten er at finde den fine passage i livet, hvor alt er godt.

Jeg skal selv have min moral helt på plads. Fra den position kan jeg være åben for hvad som helst.

Jeg vælger kun det, som jeg ved med mig selv, jeg har det godt med.

Jeg anerkender andres suveræne valg i livet, hvor det hele handler om, at vi er ordentlige, og at vi gør det rigtige.

Når vi har en sådan måde at møde verden på, har vi det godt.

Når jeg gør noget, der er sandt, så er jeg med til at lyse min egen vej op.

Så er jeg med til at fjerne mørket omkring mig, og i mig, hvis der skulle være sådan noget.

Lys virker tilbage til mørket, når vi er i det.

Lys giver mig energi og glæde.

Lys er det, der liver mig op og giver mig overskud.

Men lyset skal komme både udefra og indefra.

Det indre lys er det, der gør mig stærk, på længere sigt.

Lyset udefra skal hele tiden vedligeholdes, og hvad nu hvis publikum svigter, eller hvor lyset nu kommer fra?

Lys er glæde, kærlighed, bevidsthed, opmærksomhed, positiv interesse.

Lys er forbindelsen til en dybere sandhed.

Mørke kan vi ikke leve af. Mørke tapper os for kræfter.

Den, der skaber mørke, formørker både sig selv og den eller dem, som det går ud over.

Mørke er tomhed, løgn, dårlig energi, vrede, had, kulde, ligegyldighed.

Der er kæmpestor forskel på at blive lyst op udefra, og at lyse sig selv op indefra.

Udefra er det, vi gør, når vi er forelskede. Når vi er kærester.

Men hvis ikke vi samtidig gør det indefra, brister boblen på et tidspunkt. Det er helt sikkert.

Lysets kraft kan få os til periodisk at fortrænge så at sige alt. Kun at se hinanden som idealeksemplarer af racen.

Indefra er selverkendelse. At gå med noget selv. At finde ud af, hvem jeg er. At mærke mig selv i alt. Også at mærke brudflader.

Udefra er, hvis der er ensidigt, egoet, spejlbilledet, det glamourøse, at blive set og at blive kendt.

Hvis ikke vi samtidig tager livet på os, som handler om ansvarligt at være i os selv, bliver vi nogle tomme skaller, der måske lever af rampelyset.

Jeg skal selv ville mig selv, også lære kunsten at være alene. Ellers kan jeg ikke være social på den sande måde. Der er ikke svar på alt, og slet ikke hurtige svar. Noget forstår jeg kun ved at anerkende at være i usikkerhed, og vente på, at noget ændrer sig af sig selv.

Jeg skal også lære kunsten at kede mig. At lade livet opstå af sig selv. Uden at jeg bliver underholdt. Og uden at alt skal sendes til referat.

Livet er noget, jeg udfolder alene. Stilfærdigt. Ærligt. Åbent. Uden filter.

Livet er noget, vi udfolder sammen, i kærlighed. Og i ærlighed.

Gør vi det sandt, lukker vi op for sjælen, og får måske et glimt af evigheden gennem den fælles glæde.

Det er kun muligt, hvis vi begge gør det.

Hvad er sjælen for noget?

Sjælen er en tilstand, som er mulig for den, der oprigtigt formår og forstår at give slip.

Det er instinktet, der binder os til den fysiske virkelighed.

Jo mere vi ligger under for bindinger, jo mindre adgang har vi til sjælen.

Det gælder i øvrigt også dårlig opførsel, der handler om, hvordan vi behandler andre.

Hvis vi altid gør, hvad der er rigtigt, vil vi kunne mærke sjælens indstrømning i alt, hvad vi gør.

Det kaldes også at give plads til sjælens lys.

Kærlighed og sandhed betyder, at vi kan blive fyldt op indefra.

Ved i alt at være oprigtige sammen.

At have hjertet ubetinget åbent.

At være præcis dem, vi er, i hinandens selskab, og jo selvfølgelig også, når vi er alene.

Det har altid været vigtigt for mig at være i mig egen energi.

At være helt til stede.

Det er vejen til sand erkendelse.

Lyset er at blive den, jeg er, og at lade det udfolde sig.

Lyset er at stå ved sig selv.

Lyset handler ikke om, at andre skal lyse på mig, men at jeg skal tage det ind, og være præcis den, jeg er.

At lade det ske, der sker. Være med det. Lade det udfolde sig. På sin egen måde.

Det handler selvfølgelig også om helt at være der for en anden, når jeg skal det.

Det handler ikke om at favorisere mig selv eller en anden.

Det handler om at være dem, vi er.

Ikke noget, der kvalificerer os, i betydningen at være bedre end en anden eller andre.

Men at glæde os over livet i alle dets former.

Ikke for at tjene penge.

Men fordi det er meningen med livet, at jeg skal være mig, og du skal være dig.