Lys åbner, mørke begrænser

Man skal aldrig skamme sig i forhold til noget, der er godt.

Det gode har en kvalitet i sig selv.

Det gode, vi har gjort, og gør, er det, der skaber verden.

Det gode er det, der bygger verden op, som betyder, at det er rart at leve, rart at være sammen.

Det gode og lyset hænger sammen og har en styrke i sig selv.

Den, der bruger mørk energi, fjerner sig fra verden.

Den, der bruger lys energi, bliver i verden.

Når vi gør det gode, og er det gode, så skaber vi et rum omkring os.

Vi skal ikke bevise noget. Vi gør os ikke bedre end andre. Vi er bare det, vi er.

Det gode, vi gør, skaber lys og rum, giver os overskud og glæde.

Mørke har den modsatte virkning på alle måder.

Det er ikke svært at konstatere ved selvsyn.

Det betyder utroligt meget, hvordan vi møder livet hver eneste dag.

Hvad fylder i livet, mørk eller lys energi?

Vores egen måde at møde livet på er afgørende for resten.

Hvad har plads i vores egen attitude?

Hvilke fænomener skal dermed have og kan få vores interesse?

Er vi lyse eller mørke i vores måde at møde verden på?

Når instinktet er bundet til personer, til ting, til selvforståelse, måske til benægtelse, så kan man ikke samtidig som menneske være fri.

Bundethed er mørke. Frihed er lys, eller at lyset kan komme ind at virke, at jeg giver plads til det.

Det er det samme rum, der enten er fyldt at mørke, eller fyldt af lys. Det kan godt være i et blandingsforhold, og det er det, så længe der er noget, vi ikke definitivt har givet slip på.

At give slip på er at lade det sande komme ind i mig i stedet for. Det kan sagtens være sande relationer. Det kan også godt være de samme relationer, som jeg hidtil har befundet mig i, men nu uden at vi lægger beslag på hinanden, og stiller betingelser til hinanden. Derfor kan vi jo sagtens have aftaler, som vi sammen har formuleret, og lever i. Men det er ikke det samme som krav og stramme betingelser.

Bevidsthed og lys hænger sammen. Når det handler om sjælen, er det lys ind i os selv, det handler om.

At lyse os selv op for at kunne se lyset uden for sig selv. Det er vejen.

Det er også vejen ikke at bruge ord som klicheer, men med sig selv at forstå, hvordan lys først og fremmest handler om selverkendelse.

At forklare en andens handlinger vil meget nemt være at formulere en skygge.

Jeg kan kun afgørende forstå et andet menneske, hvis jeg mindst samtidig forstår mig selv. Eller er i mig selv. Er til stede i mig selv.

Aktiv lytning er at mærke mig selv i en proces, hvor jeg gør mit yderste for at forstå en anden.

Det kan vi kun gøre, fordi vi har en sjæl.

Uden sjælen som medspiller vil grundlaget være instinktet, hvor jeg sammenligner mig med den anden i en hierarkisk måde at placere den anden i forhold til mig selv.

Ligeværd kan kun ske gennem sjælen.

Man kan godt objektivt diagnosticere et andet menneske. Man kan også godt spejle sig i en anden. Men uden sjælen er der ikke en levende udveksling.

Sand interesse for et andet menneske involverer lys og bevidsthed. Kun på den måde kan vi møde den anden, præcis som den anden er, fordi vi da er i stand til at se os selv som dem, vi er. Det er en dynamisk proces, hvor vi rører ved hinanden.

Hvis vi står over for et stort problem, et mørke i livet, kan løsningen være at få lys ind omkring mørket, og på den måde at løsne eller at frigøre mørket.

Vi kan opleve, at kærlighed skal heale smerte på den måde.

Kærlighed lyser op. Smerte er som fænomen mørkt og tungt.

At få lys ind omkring os selv er det, der gør os levende, og som gør os i stand til at elske os selv og hinanden, præcis som dem vi er.

Det er måder at fjerne skygger, og dermed mørke, på.

Der er ikke plads til både det gode og det onde i et menneske.

De optager den samme plads, og vi vælger hver især, hvilke af de to, der skal have pladsen.

Det gode er lyset og sandheden og kærligheden, at vi interesserer os positivt for os selv og hinanden.

Det onde er mørket og løgnen, usandheden. Det ukærlige og det lurvede, det egoistiske og selviske, reducerende og ekskluderende.

Jeg gør ikke noget i livet, som jeg ikke vil kendes ved.

Jeg møder livet med åben pande.

Jeg prædiker ikke ude på torvet.

Men jeg kan altid kigge mig selv i øjnene.

Med mørke lukker vi en vej.

Med lys åbner vi en vej, en mulighed.

Lys er sandhed. Løgn er mørke. Vi kan altid mærke forskellen på sigt.

Lys er sådan noget som positiv interesse, at lytte, at være der for hinanden, at møde hinanden, at interagere. At ville hinanden. Positiv at røre ved hinanden, og på den måde gøre hinanden levende.

Mørke er i hvert fald de syv dødssynder, men også enhver form for ondskab.

Ikke at vise interesse er ikke i sig selv mørke, men er jo på den anden side heller ikke lys.

At vi giver os selv og hinanden lov til at være i live, er at lukke op for og bære vores eget lys. Som aldrig kan være på bekostning af andre. Så er det ikke et sandt lys. Men det indeholder integritet, at jeg har lov til at være præcis på min egen måde, med mit eget udtryk og i min egen rytme.

Lys er kontinuitet på de indre baner.

Det er åbenhed ind mod sjælen.

Sjælens perspektiv er et helt andet end instinktets.

Her er der et reelt menneskeligt overskud.

Instinktet handler om at se som om, at give indtryk af, men hvor der ikke er reel dybde.

Det er som at tage et billede og så retouchere det, for sådan vil vi gerne tage os ud.

Men det virker kun, så længe vi får penge for at se sådan ud.

Instinktet kan kun se sig selv i alt, sin familie, sin egen overlevelse, sine egne penge, sin egen frisure, sine egne rynker, når jo, selvfølgelig: alle andres fejl, bort set fra dem, der bakker mig op, støtter mig, mener ligesom mig.

Sjælen er ret ligeglad, kigger mere på sandhed og kærlighed som noget, der vedrører os alle sammen. Selvfølgelig også som noget individuelt, men ikke noget, som vi holder krampagtigt fat i, eller måder at favorisere hinanden på bekostning af andre.

Enhver vil gerne elskes. Enhver vil gerne elske. Men det er et helt andet perspektiv at være med det gode end med det uforløste.

Instinktet er det uopdragne barn, det forkælede, der aldrig kan få nok, som altid vil have først, og er ret ligeglad med, hvem der bliver liggende i rendestenen.

Det er to vidt forskellige perspektiver, på alle måder.

Livet opstår af det gode.

Livet udfoldes i det gode.

Livet opstår i lys.

Livet udfoldes i lys.

Det er meget faktuelt og verificerbart.

Gode mennesker er forankret i sjælen. Dem kan man altid regne med.

Hvis vi er gode ved hinanden, så åbner vi for verden.

Hvis vi er onde ved hinanden, så lukker vi for verden.

Det gælder altid og ubetinget.

Det er fantastisk at opleve, hvad ubetinget godt kan gøre.

Jeg kan ikke gøre noget dårligt og slippe godt fra det, altså i sjælens verden.

I instinktets verden er det nemt nok, og bruges meget og hele tiden.

Men i forhold til lys og mørke i vores eget sind bliver vi mærket af det.

I murstenslogik kan vi som voksne hele tiden fortrænge, hvis det er det, vi vil.

Til gengæld forsvinder vores vitalitet, vores autensitet, vores sande væsen.

Vi kan sagtens lade som om, men mørket vil overtage i vores væsen, mere og mere.

Vi kan benægte, at noget overhovedet har fundet sted, og måske gøre det livslangt.

Til gengæld vil vi også opleve os selv visne og mentalt svinde ind til ingenting efterhånden, fysisk måske vokse til det dobbelte.

Når sjælen ikke får plads, så forsvinder den, ligesom lyset i livet.

Når sandheden og kærligheden får plads, så bliver der plads til sjælen.

Det, som man ikke vil kigge på og røre ved, ligger mentalt i mørke, i skygge og i lav bevidsthed.

Det, som man anerkender at møde, er at åbne bevidstheden, og at kigge på noget på sine egne præmisser.

Ikke at ville kigge er at lade fordomme styre.

Det gode er det, der bygger os op som mennesker.

Lys og det gode bygger op.

Mørke og vrede bryder ned, skaber grænser.

Når nogle sender noget mørkt imod os, begrænser det både os og dem.

Når vi er i og med det gode, bygger vi op, og vi kan altid se hinanden i øjnene.

Kan vi finde vores guddommelige mening med at være her, kan vi få lys ind den vej.

Den bedste passage er at finde et menneske, som jeg godt kan lide, og som godt kan lide mig, og sammen at gøre noget godt for hinanden. På den måde kan vi også få sjælen i spil i os begge, og sammen lukke op for evigheden, hvis vi altid har hjertet åbent og er fuldstændigt ærlige om alt.

Lys giver ro. Lys giver glæde.

Vi kan mærke, også på afstand, når et andet menneske vil os det godt.

Når nogle vil os det godt, får vi lyst til at se dem igen.

Når nogle ikke behandler os ordentligt, sker det modsatte.

Samtidig er der en kronologi, som betyder, at hvis man gentagne gange har behandlet et andet menneske dårligt, begrænser det i sig selv et møde.

Mørket akkumulerer sig, på samme måde som lyset gør det.

Lyset bygger op.

Mørket bryder ned.

Lys og mørke findes som tanker, som intention, som attitude, som handlinger, som ord, som væremåde.

Det er meget faktuelt, også hvordan vi på den måde bygger op og bryder ned.

Med onde tanker ødelægger man.

Med gode tanker og handlinger bygger man op.

Sandhed, kærlighed og bevidsthed er lys.

Løgn, skygger, onde handlinger er mørke.