Livets suverænitet

– at lade det opstå på sine egne præmisser

Den frie vilje

Vi skal altid anerkende den frie vilje, dog ikke som en måde at nægte at være i livet på, eller at gøre noget ondt eller dårligt ved andre. Men i forhold til positive muligheder er os selv, der skal sige ja, ubetinget.

Den positive vilje er den, der skal til for åbent og ubetinget at sige ja til livet, uden forbehold, bare at lade det komme og leve det, som det vil leves. Den er meget sjælden.

Hvis vi møder livet åbent, har vi faktisk ubegrænsede mængder af frihed. Vi kan gøre stort set, hvad vi vil, bare vi gør det i kærlighed. Det er en mulighed, alle har, hvis vi vælger at være åbne over for livet i alle dets tilskikkelser.

Når man oplever denne frihed og ubegrænsethed, virker det fuldstændigt mærkeligt og uforståeligt, at så mange vælger et liv, hvor de låser sig selv på grund af dårlig opførsel, eller fordi de søger magten. Der er så mange mærkelige forklaringer i forhold til, at det ikke behøver at være sådan.

Jeg spørger mig selv: Hvorfor sørger man ikke for altid at have rent mel i posen? Så får man så meget frihed forærende, at man stort set kan vælge på alle hylder!

Det er vigtigt at tilføje, hvad der for mig er fuldstændigt selvfølgeligt, at vi altid skal kunne kigge os selv i øjnene, uanset hvad vi gør. Og at vi altid skal have bevidstheden med os i vore handlinger. Men det gør ikke livet mindre smukt. Tværtimod.

Det er i øvrigt grotesk, når man oplever, hvad livet positivt er og kan, at nogle kan finde på at opføre sig uhyrligt eller destruktivt, især hvis de har oplevet det smukke i livet.

Jeg har oplevet den frie vilje tolket som retten til at gøre, hvad det passer vedkommende. Det er naturligvis ikke sandt.

Den frie vilje er et udtryk for, at vi har et råderum, men at vi naturligvis skal opføre os ordentligt.

Når vi ønsker at frigøre os, handler det om mentalt at gå ind i de rum, der binder eller låser, og så gradvist lade dem åbne sig indefra, men altid på en positiv og hensynsfuld måde. På den måde kan vi blive fuldstændigt frie, hvis vi bliver ved længe nok.

Et menneske er energi og moral.

Det er noget af det meste elementære, der gælder vores væsen og vores eksistens. Vi har noget frihed, og vi har noget ansvar. Det er helt grundlæggende, uanset hvordan vi forholder os til det.

Evnen til at mærke sig selv er evnen til at finde sig til rette i sandheden, svarende til altid at kunne kigge sig selv i øjnene. Det er noget, man sagtens kan efterprøve med sig selv.

Hvis man har rent mel i posen, har man det godt med sig selv, og skal ikke forsvare eller reparere. Man skal bare være.

Når jeg er ordentlig, har jeg kontakt med mig selv fra top til tå og kan hvile i den kendsgerning.

Jeg har som menneske ansvar for alt, hvad der ligger foran mig, i nå afstand. Her kan jeg gøre en forskel. Jeg kan ikke komme at sige, at det vidste jeg ikke noget om, for det kunne jeg ikke undgå at se og mærke og føle.

Frihed er at anerkende, at der er noget i livet, der er større end én selv.

Frihed er at vokse som menneske,

Hvor meget af et menneske er så frit, at det har lyst til at kigge på verden på en anden måde, end det plejer. Det, tror jeg, er en god definition af den anvendte frie vilje.

En anden måde at udtrykke den passive handling på er at lade vanen have eller få magten.

Det er simpelt hen forskellen på at lade tilfældet råde og selv at være til stede i det, jeg gør.

Vi skal selv gøre noget, hvis vi ønsker, at noget skal være anderledes. Det er lige så logisk og selvfølgeligt, som det kan være svært at udføre i virkeligheden.

Det frie valg er det, jeg tager, når ingen andre end jeg selv bestemmer. Når det er mig, der tager beslutningen. Jeg kan ikke bagefter komme at sige, at det mente jeg ikke. For det var det, jeg gjorde.

Hvornår er den frie vilje i spil? Det er den, når jeg ved, hvad jeg gør, og hvad virkning, det har. Også når jeg gør noget, som jeg godt ved med mig selv, hvad gør, også selv om jeg forsøger at skjule det for mig selv.

Den frie vilje er på den måde styret af det, der har magten i mig. Hvad er det vigtigste i livet for mig?

Den frie vilje er, at jeg har mulighed for at tage mine egne valg.

Den frie vilje befinder sig imellem det bundne instinkt og den frie adgang til sjælen og det, der er større end mig selv. I dette spænd har jeg frihed til at handle, og gennem friheden at få endnu mere frihed, idet jeg forfølger det, som jeg allerhelst vil eller brænder for.

For mit eget vedkommende vil jeg gerne, at det frie valg er et udtryk for min oprigtige og dybfølte vilje. At jeg altså altid fuldstændigt kan stå inde for mig selv. Det giver en stor frihed i tilgift. Jeg skal ikke kæmpe med noget, som jeg bagefter har fortrudt, eller at jeg reagerede voldsomt i affekt.

Det frie valg er et udtryk for det, der styrer mig. Derfor er det nok en god ide at overveje, hvad det egentlig er, jeg gerne vil.

Ligesom for 2000 år siden var den højeste bevidsthed på banen, inkarneret på Jorden.

Den højeste bevidsthed er helt åben i sin attitude, er som et barn, nysgerrig, lærevillig, imødekommende, altid lærende.

For 2000 år siden var der ikke så stor spændvidde i den frie vilje som i dag. Den var først og fremmest begrænset af de eksisterende magtforhold og den spændetrøje, som det sociale af samme grund måtte være.

I dag er den frie vilje begrænset af den selvforståelse, som det enkelte menneske vil lukke op for. I praksis er der måske ikke så stor forskel på dengang og nu. I praksis er mennesker ikke mere fri. De hænger bare fast et andet sted. Vi kalder det også egoet, som vil sige, at et menneske ikke vil slippe sin hævdvundne måde at møde livet og dermed også andre på.

Begrebet næstekærlighed er ikke blevet udfoldet, eller kun i meget begrænset omfang. Der er meget lidt reel plads til menneskelighed.

Hvis ikke man tjener penge, har man ikke lyst til at slippe sin egen selvforståelse.

Og det hjælper ikke stort at formulere, at noget kan være anderledes. Der er praktisk taget ingen, der lytter.

Egoet er et nej til at blive et uskyldigt barn, eller et ja til at vælge den magtfulde voksenattitude i stedet.

Det er den enkle og præcise forklaring.

På trods af ovenstående erkendelser, som jeg med beklagelse må konstatere, vil jeg alligevel formulere mit syn på, at vi har en fri vilje.

Vi har alle sammen et råderum. Vi kan gå positivt og åbent derind.

Vi kan også gå negativt og defensivt derind. Valget er vores eget.

Frihed er at være med sig selv i handlingen. Aldrig at gøre noget hovedløst.

Frihed er, at vi kan kigge på os selv. Frihed er altid at gøre det. Ingen handlinger undtaget.

Frihed er betingelsen for, at vi kan udvikle os. Men frihed er ikke en garanti for, at vi gør det. Det handler, måske mere end noget andet, om den måde, vi selv møder livet på. Om vi ønsker frihed. Om vi ønsker, at noget skal ændre sig i livet. Om vi ønsker at røre ved vores eget billede af os selv. Det er ikke alle, der har lyst til det.

Tidligere har frihed med god ret kunnet relateres til noget med dårlige materielle, sociale og økonomiske muligheder. Hvor man var i lommen på andre. Eller hvor man var henvist til uvidenhed eller manglende viden, f.eks. om hygiejne.

I dag er frihed i vores del af verden først og fremmest et spørgsmål om, hvorvidt vi selv ønsker, at noget skal være anderledes.

Frihed er at åbne sig indefra.

Den fri vilje handler om et rum, hvor vi har bevidsthed og manøvremuligheder.

Mennesket har som det eneste væsen på kloden en fri vilje.

Det er ikke bundet til sit instinkt, som dyret er det.

Men vi har stadig et instinkt, som vi skal lære at forstå og bruge rigtigt.

Den frie vilje giver os mulighed for at være på forkant og entydigt at sige ja til livet.

I forlængelse af dette ja handler det om at udfolde vore positive muligheder som menneske.