Livets suverænitet

– at lade det opstå på sine egne præmisser

Den frie vilje

Hvorfor gør vi det, vi gør?

Uanset hvad vi gør, og hvordan, er det vigtigt, at vi selv står bag med en anerkendelse.

Det vil betyde, at vi altid kan være med os selv.

Det er mit væsen, der står bag mine handlinger på den måde. Min frie vilje.

Det er noget helt andet end at gøre noget, hvor jeg ikke selv er med.

Når jeg gør det rigtigt, og selvfølgelig kærligt, ordentligt, vil jeg altid kunne slippe det igen, med bevidsthed om, at det var i orden.

At være fri i livet er ikke svært, når man har taget skridtet.

Det, som holder de fleste fanget, er, at de selv reproducerer ufrihed. Hele tiden og igen.

Det frie valg er det, der afgør, om vi vil være menneske eller dyr.

Frihed er først og fremmest at holde hjerte åbent i alt.

Tør jeg lukke op for min egen skrøbelighed? Ikke for at skilte med den. Men for på den måde at være i mig selv og at kunne se alle muligheder åbent.

Den frie vilje er sådant indrettet fra et højere perspektiv, at vi får opgaverne serveret på en måde, som er specielt tilpasset os. Det betyder også, at alt, hvad vi præsenteres for, er muligt og realisabelt, når vi gør det.

Det er en fantastisk logik, der også betyder, at opgaverne bliver finere og mere sofistikerede, jo mere vi positivt går ind i dem. Men det gør vore oplevelser også af det gode, det sande og det smukke.

Som jeg skriver mange andre steder: Det er mennesker, der gør livet bøvlet.

Det er mennesker, der trækker alt ned på et lavere niveau.

Det er, når jeg lader andres meninger få magt, inden jeg konsulterer det dybe i mig selv, for at finde ud af, hvad jeg helt ærligt gerne vil og kunne tænke mig.

Mit frihedsfelt er min ærlighed. De to er afhængige af hinanden.

Jeg kan kun være fri, når jeg er ærlig.

Når jeg er uærlig, bliver jeg ufri.

Det gælder også i en relation.

Vi skal bare huske, at vi kun kan forlange af os selv at være ærlige. Når vi presser den anden, skyldes det måske ovenikøbet ofte, at vi ikke selv er ærlige. Det er vigtigt at holde sig for øje.

Ærlighed er noget meget fint og noget meget smukt, der knytter an til sandheden på et dybere plan.

Når vi ikke er ærlige, bliver vi grumsede, også nemt utilregnelige og tvetydige.

Ærlighed og kærlighed fungerer i øvrigt side om side. De har brug for hinanden.

Hvad vil jeg gerne?

På mange måder kan jeg selv bestemme, hvad jeg vil i livet, i hvert fald ved tydeligt at sætte min intention og leve efter det.

Frihedsfeltet er også mit udtryksfelt.

Hvad kan jeg udtrykke? Og hvad udtrykker jeg i forhold til min evne?

Udtryksfeltet er, hvor sjælen har plads igennem instinktet, altså hvor instinktet ikke styrer. Det er her, jeg kan mærke mig selv, og er åben i forhold til min verden og mit liv.

Hvor jeg ikke er dyr i min adfærd.

Min vilje er mit udtryk, min bevidste adfærd.

Hvad gør jeg lige nu? Og hvordan gør jeg det?

Det er alt, hvad der betyder noget i livet. Alt andet kan jeg ikke gøre noget ved.

At mærke sig selv i frihed er nok, når det kommer til stykket, den oplevelse, der skal til, for at jeg ved med mig selv, hvad det hele handler om. Hvor jeg kan gøre en forskel. Og hvor jeg ikke er under pres af andre. Hvor det er min egen frie vilje, der er i spil.

En sådan oplevelse vil vi selvfølgelig ikke kunne få, hvis vi selv bidrager til det, som kan kaldes vores eget fængselsophold.

Nogle fængsler er selvvalgte, og selvopfundne, og selvvedligeholdende. De store egoer hører til i den kategori.

Den frie vilje er der, hvor vi selv kan gøre en forskel.

Det er noget meget faktuelt og handler om vores helt aktuelle og præcise måde at møde virkeligheden, os selv og hinanden på.

Det handler om vores umiddelbare holdning til at være i livet.

Hvad er det, vi vægter? Hvad er det, som vi giver vores interesse.

I dette felt har vi en fri vilje, og udøver den.

Den frie vilje er noget, vi har i øjeblikket. Det findes ingen andre steder. Den er muligheden for at gøre det gode og at sige ja til det.

Og dermed bringe sjælen i spil.

Vi bestemmer selv, om vi vil lukke op for livet, og byde andre indenfor, eller om vi vil ødelægge og nedbryde. Til gengælde vil vi også mærke effekten af, når vi forurener. Vores sind bliver mørkt.

Den frie vilje er, at vi skal sige ja.

Den frie vilje er, at vi skal gøre noget selv.

Den frie vilje er, at vi skal gøre noget af os selv.

Det er en meget vigtig pointe, at noget kommer af os selv, helt inde fra hjertet.

Det er det, der gør os levende som mennesker. At vi af et oprigtigt hjerte rækker ud i verden. Og møder et andet levende menneske.

Og ikke bare bliver i forestillingen om, hvad vi troede, vi gjorde. Eller hvad vi gerne ville have gjort. Men hvad vi helt præcis gjorde. Af os selv.

Vi har alle sammen en portion energi til rådighed. Måden, vi bruger den på, er afhængig af, hvad vi kan bagefter.

Vi kan ikke gøre, som det passer os. Men hvis vi opfører os ordentligt, kan vi normalt gøre, hvad vi har lyst til.

Nogle gange skal vi gøre noget bestemt. Det kan vi godt mærke. Andre gange er mulighederne mange.

Det frie valg forudsætter, selvfølgelig, at vi opfører os ordentligt. Det tager udgangspunkt i, at vi har en sjæl, at vi har inkarneret i en menneskekrop, og har en opgave. På mange måder er der åbent over for alle handlemuligheder. Men selvfølgelig ikke, hvis ikke vi gør det, som vi skal. Så bliver det hele meget mere begrænset og determineret.

Vi har altid et frit valg, der kan bringe os nærmere kærligheden, men som også kan bringe os den modsatte vej. Nogle gange vælger man selv den hårde vej, som også kan gå ud over andre. Men vi har altid mulighed for at vælge kærlighedens vej. Vi kan ikke sige på forhånd, hvad den består i. Men vi kan altid mærke det, om ikke andet så bagefter.

Målet er selvfølgelig altid at forfølge kærligheden og sandheden, men det kan man ikke overbevise nogen om, før de selv indser det rigtige i at gøre det. Det kan være dyre lærepenge.

Vi skal altid anerkende den frie vilje, dog ikke som en måde at nægte at være i livet på, eller at gøre noget ondt eller dårligt ved andre. Men i forhold til positive muligheder er det os selv, der skal sige ja, ubetinget.

Den positive vilje er den, der skal til for åbent og ubetinget at sige ja til livet, uden forbehold, bare at lade det komme og leve det, som det vil leves. Den er meget sjælden.

Hvis vi møder livet åbent, har vi faktisk ubegrænsede mængder af frihed. Vi kan gøre stort set, hvad vi vil, bare vi gør det i kærlighed. Det er en mulighed, alle har, hvis vi vælger at være åbne over for livet i alle dets tilskikkelser.

Når man oplever denne frihed og ubegrænsethed, virker det fuldstændigt mærkeligt og uforståeligt, at så mange vælger et liv, hvor de låser sig selv på grund af dårlig opførsel, eller fordi de søger magten. Der er så mange mærkelige forklaringer i forhold til, at det ikke behøver at være sådan.

Jeg spørger mig selv: Hvorfor sørger man ikke for altid at have rent mel i posen? Så får man så meget frihed forærende, at man stort set kan vælge på alle hylder!

Det er vigtigt at tilføje, hvad der for mig er fuldstændigt selvfølgeligt, at vi altid skal kunne kigge os selv i øjnene, uanset hvad vi gør. Og at vi altid skal have bevidstheden med os i vore handlinger. Men det gør ikke livet mindre smukt. Tværtimod.

Det er i øvrigt grotesk, når man oplever, hvad livet positivt er og kan, at nogle kan finde på at opføre sig uhyrligt eller destruktivt, især hvis de har oplevet det smukke i livet.

Jeg har oplevet den frie vilje tolket som retten til at gøre, hvad det passer vedkommende. Det er naturligvis ikke sandt.

Den frie vilje er et udtryk for, at vi har et råderum, men at vi naturligvis skal opføre os ordentligt.

Når vi ønsker at frigøre os, handler det om mentalt at gå ind i de rum, der binder eller låser, og så gradvist lade dem åbne sig indefra, men altid på en positiv og hensynsfuld måde. På den måde kan vi blive fuldstændigt frie, hvis vi bliver ved længe nok.

Et menneske er energi og moral.

Det er noget af det meste elementære, der gælder vores væsen og vores eksistens. Vi har noget frihed, og vi har noget ansvar. Det er helt grundlæggende, uanset hvordan vi forholder os til det.

Evnen til at mærke sig selv er evnen til at finde sig til rette i sandheden, svarende til altid at kunne kigge sig selv i øjnene. Det er noget, man sagtens kan efterprøve med sig selv.

Hvis man har rent mel i posen, har man det godt med sig selv, og skal ikke forsvare eller reparere. Man skal bare være.

Når jeg er ordentlig, har jeg kontakt med mig selv fra top til tå og kan hvile i den kendsgerning.

Jeg har som menneske ansvar for alt, hvad der ligger foran mig, i nå afstand. Her kan jeg gøre en forskel. Jeg kan ikke komme at sige, at det vidste jeg ikke noget om, for det kunne jeg ikke undgå at se og mærke og føle.

Frihed er at anerkende, at der er noget i livet, der er større end én selv.

Frihed er at vokse som menneske,

Hvor meget af et menneske er så frit, at det har lyst til at kigge på verden på en anden måde, end det plejer. Det, tror jeg, er en god definition af den anvendte frie vilje.

En anden måde at udtrykke den passive handling på er at lade vanen have eller få magten.

Det er simpelt hen forskellen på at lade tilfældet råde og selv at være til stede i det, jeg gør.

Vi skal selv gøre noget, hvis vi ønsker, at noget skal være anderledes. Det er lige så logisk og selvfølgeligt, som det kan være svært at udføre i virkeligheden.

Det frie valg er det, jeg tager, når ingen andre end jeg selv bestemmer. Når det er mig, der tager beslutningen. Jeg kan ikke bagefter komme at sige, at det mente jeg ikke. For det var det, jeg gjorde.

Hvornår er den frie vilje i spil? Det er den, når jeg ved, hvad jeg gør, og hvad virkning, det har. Også når jeg gør noget, som jeg godt ved med mig selv, hvad gør, også selv om jeg forsøger at skjule det for mig selv.

Den frie vilje er på den måde styret af det, der har magten i mig. Hvad er det vigtigste i livet for mig?

Den frie vilje er, at jeg har mulighed for at tage mine egne valg.

Den frie vilje befinder sig imellem det bundne instinkt og den frie adgang til sjælen og det, der er større end mig selv. I dette spænd har jeg frihed til at handle, og gennem friheden at få endnu mere frihed, idet jeg forfølger det, som jeg allerhelst vil eller brænder for.

For mit eget vedkommende vil jeg gerne, at det frie valg er et udtryk for min oprigtige og dybfølte vilje. At jeg altså altid fuldstændigt kan stå inde for mig selv. Det giver en stor frihed i tilgift. Jeg skal ikke kæmpe med noget, som jeg bagefter har fortrudt, eller at jeg reagerede voldsomt i affekt.

Det frie valg er et udtryk for det, der styrer mig. Derfor er det nok en god ide at overveje, hvad det egentlig er, jeg gerne vil.

Ligesom for 2000 år siden var den højeste bevidsthed på banen, inkarneret på Jorden.

Den højeste bevidsthed er helt åben i sin attitude, er som et barn, nysgerrig, lærevillig, imødekommende, altid lærende.

For 2000 år siden var der ikke så stor spændvidde i den frie vilje som i dag. Den var først og fremmest begrænset af de eksisterende magtforhold og den spændetrøje, som det sociale af samme grund måtte være.

I dag er den frie vilje begrænset af den selvforståelse, som det enkelte menneske vil lukke op for. I praksis er der måske ikke så stor forskel på dengang og nu. I praksis er mennesker ikke mere fri. De hænger bare fast et andet sted. Vi kalder det også egoet, som vil sige, at et menneske ikke vil slippe sin hævdvundne måde at møde livet og dermed også andre på.

Begrebet næstekærlighed er ikke blevet udfoldet, eller kun i meget begrænset omfang. Der er meget lidt reel plads til menneskelighed.

Hvis ikke man tjener penge, har man ikke lyst til at slippe sin egen selvforståelse.

Og det hjælper ikke stort at formulere, at noget kan være anderledes. Der er praktisk taget ingen, der lytter.

Egoet er et nej til at blive et uskyldigt barn, eller et ja til at vælge den magtfulde voksenattitude i stedet.

Det er den enkle og præcise forklaring.

På trods af ovenstående erkendelser, som jeg med beklagelse må konstatere, vil jeg alligevel formulere mit syn på, at vi har en fri vilje.

Vi har alle sammen et råderum. Vi kan gå positivt og åbent derind.

Vi kan også gå negativt og defensivt derind. Valget er vores eget.

Frihed er at være med sig selv i handlingen. Aldrig at gøre noget hovedløst.

Frihed er, at vi kan kigge på os selv. Frihed er altid at gøre det. Ingen handlinger undtaget.

Frihed er betingelsen for, at vi kan udvikle os. Men frihed er ikke en garanti for, at vi gør det. Det handler, måske mere end noget andet, om den måde, vi selv møder livet på. Om vi ønsker frihed. Om vi ønsker, at noget skal ændre sig i livet. Om vi ønsker at røre ved vores eget billede af os selv. Det er ikke alle, der har lyst til det.

Tidligere har frihed med god ret kunnet relateres til noget med dårlige materielle, sociale og økonomiske muligheder. Hvor man var i lommen på andre. Eller hvor man var henvist til uvidenhed eller manglende viden, f.eks. om hygiejne.

I dag er frihed i vores del af verden først og fremmest et spørgsmål om, hvorvidt vi selv ønsker, at noget skal være anderledes.

Frihed er at åbne sig indefra.

Den fri vilje handler om et rum, hvor vi har bevidsthed og manøvremuligheder.

Mennesket har som det eneste væsen på kloden en fri vilje.

Det er ikke bundet til sit instinkt, som dyret er det.

Men vi har stadig et instinkt, som vi skal lære at forstå og bruge rigtigt.

Den frie vilje giver os mulighed for at være på forkant og entydigt at sige ja til livet.

I forlængelse af dette ja handler det om at udfolde vore positive muligheder som menneske.