Livets suverænitet

– at lade det opstå på sine egne præmisser

Den frie vilje

Det frie valg er det, jeg tager, når ingen andre end jeg selv bestemmer. Når det er mig, der tager beslutningen. Jeg kan ikke bagefter komme at sige, at det mente jeg ikke. For det var det, jeg gjorde.

Den frie vilje er på den måde styret af det, der har magten i mig. Hvad er det vigtigste i livet for mig?

Den frie vilje er, at jeg har mulighed for at tage mine egne valg.

For mit eget vedkommende vil jeg gerne, at det frie valg er et udtryk for min oprigtige og dybfølte vilje. At jeg altså altid fuldstændigt kan stå inde for mig selv. Det giver en stor frihed i tilgift. Jeg skal ikke kæmpe med noget, som jeg bagefter har fortrudt, eller at jeg reagerede voldsomt i affekt.

Det frie valg er et udtryk for det, der styrer mig. Derfor er det nok en god ide at overveje, hvad det egentlig er, jeg gerne vil.

Ligesom for 2000 år siden var den højeste bevidsthed på banen, inkarneret på Jorden.

Den højeste bevidsthed er helt åben i sin attitude, er som et barn, nysgerrig, lærevillig, imødekommende, altid lærende.

For 2000 år siden var der ikke så stor spændvidde i den frie vilje som i dag. Den var først og fremmest begrænset af de eksisterende magtforhold og den spændetrøje, som det sociale af samme grund måtte være.

I dag er den frie vilje begrænset af den selvforståelse, som det enkelte menneske vil lukke op for. I praksis er der måske ikke så stor forskel på dengang og nu. I praksis er mennesker ikke mere fri. De hænger bare fast et andet sted. Vi kalder det også egoet, som vil sige, at et menneske ikke vil slippe sin hævdvundne måde at møde livet og dermed også andre på.

Begrebet næstekærlighed er ikke blevet udfoldet, eller kun i meget begrænset omfang. Der er meget lidt reel plads til menneskelighed.

Hvis ikke man tjener penge, har man ikke lyst til at slippe sin egen selvforståelse.

Og det hjælper ikke stort at formulere, at noget kan være anderledes. Der er praktisk taget ingen, der lytter.

Egoet er et nej til at blive et uskyldigt barn, eller et ja til at vælge den magtfulde voksenattitude i stedet.

Det er den enkle og præcise forklaring.

På trods af ovenstående erkendelser, som jeg med beklagelse må konstatere, vil jeg alligevel formulere mit syn på, at vi har en fri vilje.

Vi har alle sammen et råderum. Vi kan gå positivt og åbent derind.

Vi kan også gå negativt og defensivt derind. Valget er vores eget.

Frihed er at være med sig selv i handlingen. Aldrig at gøre noget hovedløst.

Frihed er, at vi kan kigge på os selv. Frihed er altid at gøre det. Ingen handlinger undtaget.

Frihed er betingelsen for, at vi kan udvikle os. Men frihed er ikke en garanti for, at vi gør det. Det handler, måske mere end noget andet, om den måde, vi selv møder livet på. Om vi ønsker frihed. Om vi ønsker, at noget skal ændre sig i livet. Om vi ønsker at røre ved vores eget billede af os selv. Det er ikke alle, der har lyst til det.

Tidligere har frihed med god ret kunnet relateres til noget med dårlige materielle, sociale og økonomiske muligheder. Hvor man var i lommen på andre. Eller hvor man var henvist til uvidenhed eller manglende viden, f.eks. om hygiejne.

I dag er frihed i vores del af verden først og fremmest et spørgsmål om, hvorvidt vi selv ønsker, at noget skal være anderledes.

Frihed er at åbne sig indefra.

Den fri vilje handler om et rum, hvor vi har bevidsthed og manøvremuligheder.

Mennesket har som det eneste væsen på kloden en fri vilje.

Det er ikke bundet til sit instinkt, som dyret er det.

Men vi har stadig et instinkt, som vi skal lære at forstå og bruge rigtigt.

Den frie vilje giver os mulighed for at være på forkant og entydigt at sige ja til livet.

I forlængelse af dette ja handler det om at udfolde vore positive muligheder som menneske.