Livet indeholder en stille logik

Sjælens identitet i et menneske er en stille og rolig identitet, hvori man udfylder rammerne for sig selv.

Det er, når en forvredet eller på anden måde falsk selvfølelse træder i stedet, at der opstår et ego, som ikke længere er et naturligt udtryk for, hvem men i virkeligheden er.

Og det sker ufatteligt nemt i en verden som vores, hvor vi hele tiden distraheres i forhold til vores sande identitet.

Alt, hvad jeg skriver om, kan erfares stille og roligt, bare vi er til stede i livet og siger ja til det. Det er ikke andet, end hvad et uspoleret barn også vil kunne erkende og forstå, hvis det får lov til at udvikle sig på sine egne præmisser.

Det er den voksne verden, der stiller sig i vejen for, at det umiddelbart kan lade sig gøre. Og derfor fordrer erkendelsen fra den position ubetinget ærlighed og ubetinget åbenhed ind mod sjælen og ind mod det guddommelige univers. Men så er det muligt for enhver, som oprigtigt vil det og ønsker det.

De, der har gået vejen, kan vi stole på. Den er en enkelt, men meget vigtig sandhed.

Min vej er den positive, altid at møde livet åbent, altid at møde, hvad der kommer, også selv om det ikke altid er og har været rart. Men aldrig at springe over, hvor gærdet er lavest. Aldrig at være negativ, for det løser ikke noget. Det er det samme som at vende ryggen til.

Jeg har altid front imod virkeligheden.

Alt har ikke et svar. Men svaret kommer altid, hvis vi lader det komme.

Jeg vil gerne tilføje, at jeg har gået i tillid, og at jeg har fået hjælp, når jeg har bedt om det. Men jeg har altid selv skullet gøre forarbejdet. Og jeg har altid ønsket at gøre det.

Det betyder også, at jeg altid har kontakt til mig selv, at jeg aldrig slipper mig selv. Det er ikke vanskeligt, og det betyder, at jeg aldrig spiller roller, men altid er i mig selv.

Jeg har anerkendt, når og at noget har været svært. Men jeg har mødt det. Jeg har gjort det, fordi jeg ved, at jeg skal det, og fordi det er rigtigt at gøre det på den måde.

Mit projekt i livet er at vise, hvad det kan, uden at vi på forhånd har bestemte forventninger, uden at vi skal noget, uden at vi vil noget. Jeg har lært enkeltheden ind i alle afkroge. Det vil jeg gerne vise, og det vil jeg gerne skrive noget om.

Man skal ikke være noget bestemt. Man skal ikke gøre noget bestemt. Fra den position er alt muligt, hvis vi lader det udvikle sig og udfolde sig.

Livet er det mest præcise, det mest enkle, det fineste og mest tilgængelige, vi har.

Alligevel bliver det ikke håndteret sådan. Tværtimod.

Men det er ikke livets skyld. Det skyldes, at nogle blander sig uhensigtsmæssigt.

Livet er givet os, som noget, vi bare kan tage imod, være i, være med.

Livet består af bittesmå gentagelser.

Hvis vi altid er der for hinanden, i stor ydmyghed og stor ærlighed, vil vi kunne leve et liv i stor glæde.

Det samme fænomen kan fra sjælens perspektiv opleves blødt og smukt og fint, med sin helt egen kvalitet, og fra instinktet som hårdt, kynisk, skyggefuldt.

Det handler om, hvordan vi har trimmet os selv, og hvordan vi har håndteret fænomenet, måske i en årrække, måske set som en egenskab hos en anden, som vi godt kan lide, eller som vi ikke kan lide.

Der er umiddelbart forskel på børn og voksne, især voksne, der har tillagt sig hårdheden. Men sådan behøver det ikke at være.

Barnet har umiddelbart kontakt til sin guddommelighed, så længe vi som voksne ikke stikker en kæp i hjulet for det.

Kontinuitet i handling. At sige, hvad man gør. At gøre, hvad man siger. Det skaber troværdighed. Det skaber liv. Det skaber ægthed. Det skaber ægte følelser.

At være det, jeg er.

Følelser er det, vi lever af. Følelser er det, der gør os levende.

Det positive er det stilfærdige, det kærlige, den enkle, det åbne, det uforbeholdne, det smukke.

Det positive kan ikke være hårdt, kan ikke være kynisk, kan ikke være kalkulerende.

Det er tilgængeligt for alle, der siger ja til det, og som lader det komme indenfor.

Alle sanser lader sig opleve fra sjælens og fra instinktets position.

Det er op til os, hvor fint og hvor ægte det skal være.

Og selvfølgelig afhængig af vores fortid, at vi har formået at holde os på stien.

Hvis ikke, vil det være temaet i alt, hvad vi gør, indtil vi finder tilbage.

Hvis vi har gjort noget dårligt, skal vi selv gøre en indsats for at komme tilbage på sporet igen.

Man kan ikke gøre noget dårligt, og efterfølgende tro, at man kan ignorere det, som om det ikke er sket.

Vi har muligheden for vertikalt at have kontakten fra det mindste til det største. Det fordrer stor ydmyghed, og det kræver stor oprigtighed i alt.

Alt i mit liv handler om at finde den stille logik, som også er forbundet med livsglæde og ærlighed. Når jeg har det sådan, skyldes det, at jeg har oplevet denne logik virke fra det mindste til det største.

Det var sådan, jeg oprindeligt mødte et væsen, der kaldte sig Gud.

Al autoriseret viden lader sig opløse og udfolde på en ny måde ind gennem sjælen og et dybere perspektiv.

Al viden vil derfor skulle formuleres på ny, baseret på et sandt grundlag.

Alle lærebøger skal skrives om, og viden skal opbygges gennem egne oplevelser, som er det sande grundlag for at forstå noget som helst.

Det gælder videnskab i enhver form. Hvor der altid har været en, der satte dagsordenen, og hvor andre måtte rette ind. Det gjaldt ikke kun under pavekirken. Det gælder også i dag.

Når vi gør noget, så skal vi altid sikre os, at der er kvalitet i det, inden vi gør det. Så får vi gaver. Give os selv den tid, der er nødvendig.

Livet indeholder en stille logik, der kan erkendes af alle.

Når det sker, vil der ikke længere være krig i verden.

Og vi vil begynde at tænke på hinanden og ikke kun på os selv.

Og vi vil søge de rigtige løsninger, der rækker langt, og ikke kun handler om at skabe profit og tiltrække vælgere. Og kunder i butikken.