Livet indeholder en stille logik

Livet i sin naturlige form er rytmisk.

Denne rytme har vi brug for at genfinde, hvis vi for alvor skal lære noget om, hvad sjæl og instinkt er i et samspil, i øvrigt sammen med den øvrige natur.

Alt lader sig forstå stille og roligt. Det er simpelt hen et spørgsmål om at ville lytte og mærke, når det dukker op.

Det, man skaber selv, skal man selv stå til ansvar for.

Kontinuitet i livet. Sammenhæng mellem tanker og følelser. Altid at være i kontakt med sig selv. Altid at være deltagende i mit liv. Det handler både om, hvad der sker, og hvordan det sker.

Kontinuitet i en relation fordrer sammenhæng, troværdighed, sandhed, tillid, åbenhed.

I forhold til mig selv handler det i hvert fald om altid at kunne stå inde for, hvad jeg gør. At jeg kan kigge mig selv i øjnene.

Enhver form for livsytring er i sit udgangspunkt positiv, åben og fuld af muligheder.

Når den ikke bliver mødt sådan, lukker mulighederne sig. Så bliver den mørk og grum.

Når vi ikke griber de positive muligheder, som vi godt ved, vi skal, ændrer de sig til noget mere dæmonisk. Vi har kun os selv at takke for det.

Jeg er den første siden Søren Kierkegaard, der så specifikt ser på tilværelsen eller eksistensen som noget, der udspiller sig hele tiden, og hvor min måde at være i den på er afgørende.

Kontinuitet i menneskelivet er noget guddommeligt, hvor vi altid skal kunne stå inde for os selv, og er ansvarlige for vore handlinger. Kontinuitet i dyreriget giver ikke på samme måde mening, da dyret ikke har bevidsthed, og ikke er bundet af sine handlinger, eller skal stå til regnskab for dem.

Mennesket kan og skal stå til regnskab. Vi kan kigge på os selv og forholde os til, hvad vi gør, ved os selv, og ved hinanden.

Vi har glædens og lystens og nydelsens muligheder, for at nævne nogle af de smukkeste, som vi umiddelbart har adgang til.

Det er virkeligt en magisk logik, jeg har fået adgang til, som alle mennesker vil kunne få adgang til.

Alt er omfattet af denne logik, fra det mindste til det største. Den vigtigste ingrediens er, at vi selv positivt er deltagende og lyttende.

Livet opstår og udvikler sig ved at være i det. Man skal ikke gøre andet end at glæde sig over det.

At lade livet være præcis det, det er, uden at blande sig. Og bare følge med i, hvad der sker.

Det er nøglen til at forstå skabelsens gåde.

Ikke at lade instinktet få lov til at støje. Men bare være stille med det hele. Møde og glæde sig.

Nyde, være taknemmelig, sige ja, lade opstå.

Livet er noget, vi har fået i gave, som vi skal tage os godt af. Vi skal elske. Vi skal være der for hinanden. Vi skal gøre det gode sammen og for hinanden. Det er meningen med det hele. Det er sjælens bidrag ind i det fysiske liv. Det er kærlighedens gave.

Man kan ikke springe et sekund over i livet og sige: Det skete ikke. For det gjorde det! Og det var måske mig, der gjorde det. Og det havde en virkning. Som jeg måske godt kendte: Og så stak jeg af! Men jeg gjorde det! Eller: Jeg undlod at gøre det! Og jeg vidste det godt! Jeg så også virkningen. Men jeg sagde ikke noget! Jeg så også smerten. Men jeg gjorde ikke noget!

En kontinuitet er en linje med punkter af små handlinger, der følger efter hinanden. Hvert punkt er afhængigt af det næste, og de er afhængige af hinanden. Hvad jeg gør i et sekund eller millisekund, har betydning for det næste. Også hvad jeg undlader at gøre. Hvis jeg i ét sekund ikke er ordentlig, kan det have betydning for resten. Det svarer til at slukke en respirator. På den måde er det vigtigt, ikke bare at, men om vi er der for hinanden, hvert eneste millisekund, eller om vi ikke et det.

Livet indeholder en stille kontinuitet. Fra nu til nu. En kærlig sammenhæng i tid, hvor alt er forbundet.

Det er helt givet i sjælens univers, vi finder denne kontinuitet. Den er forbundet med kærlighed og sandhed. Når vi tager den til os, bliver vi venlige og barmhjertige.

Når jeg påtager mig et ansvar, så er jeg der for et andet menneske.

Den stille logik handler om, hvordan livet bygges op. Ved at være i processen i bevidsthed kan vi hjælpe den på vej. Men vi må altid respektere de processer, der er givet fra naturens side. Det er dem, der bygger vores krop og vores energisystem op.

Det er et meget skrøbeligt og meget sart system, som, hvis man ønsker at kende skønheden i det, skal behandle med den allerstørste respekt. Ellers havner man bare som Jeppe på møddingen.

Det handler om, hvordan vi selv er i livet. Men det handler også og i lige så høj grad om, hvordan vi bliver behandlet. Derfor er relationer meget vigtige, og jo også god opførsel i alt.

Vi er omgivet af en hinde, som formodentlig er sjælen, der beskytter os. Så længe vi ønsker at blive beskyttet, og opfører os ordentligt, kan vi blive indenfor, og møde livet positivt. Sådan kan vi også gøre med børn, og vi kan gøre det med jævnaldrende. Men vi må aldrig svigte. Vi må aldrig lege med følelser. Vi må aldrig være ligeglade. Så bryder vi med den skrøbelighed, som vi skal lære at respektere.

Den stille logik handler om at være ordentlig i alt, og fra den position at kunne bevæge sig ud i alle mulige retninger, og bare være det, man er. Helt ukompliceret. Og altid på den rigtige side af sig selv. Og altid til glæde for andre. Fordi jeg er ordentlig i mig selv.

Hvis jeg er sammen med den elskede, så begynde dagen med elskov, hvis vi begge har lyst til det. Og slutte dagen med elskov, hvis vi har lyst til det. Det er muligt, og det er enkelt, og det er dejligt.

Når jeg, eller når vi, har fat i os selv og hinanden og i livet på den måde, vil vi altid være et lys for andre og på vores vej.

Ikke at skulle noget, ikke at ville noget, ikke at gøre noget.

Det er et supergodt udgangspunkt for at vågne om morgenen og at tage livet ind på dets egne præmisser.

Ikke at spænde. Ikke at ville sætte dagsordenen. Ikke at ville styre. Bare se, hvad det sker.

Det er en god måde at blive til som menneske på. Hvor vi lader alt i os vågne og blive til på den måde.

Det handler ikke om meditation. Det handler ikke om yoga. Det handler ikke om disciplin. Det handler bare om at være.

Livet består at bittesmå partikler, der bevæger sig rundt mellem hinanden. Nogle af dem er vore egne tanker og følelser. Nogle er bare noget mere udefineret, men derfor kan det sagtens være lige så virkeligt.

Det er jo vigtigt, hvor vi selv er i denne proces eller bevægelse. Det er en god idé for en stor del kun at være tilskuer. Men det er også vigtigt, når vi så griber en af mulighederne, at vi gør det kærligt og omsorgsfuldt. Det kan sagtens være fuldstændigt udramatisk og på samme tid dybt alvorligt og seriøst. Vi skal bare sørge for positivt at være med.

Det er meget afgørende, hvor mørke, og hvor meget lys der er i dette flow. Lys vil betyde, at partikler bliver skilt ad. Mørke betyder, at der er følelsesklumper og en masse uforløst. På den måde kan magt også sætte sig fast.

Mørke er også alt det, som man ikke kan eller vil eller har lyst til at kigge på, typisk i sig selv.

Jo mere lys man har i sti system, jo nemmere er at navigere i alt.

Den stille logik, som jeg har adgang til, matcher overhovedet ikke den voksenverden, som sætter dagsordenen her på kloden.

Men det betyder ikke, at den ikke findes. Det betyder til gengæld, at den er oppe mod en solid modstand og benægtelse i forhold til magtens sprog og udtryk.

Denne magt er ikke kun present i fremmede lande, som vi godt kan lide ikke at synes om. Den findes i fuldt flor rundt omkring os, også i miljøer, som vi på forhånd ikke ville forestille os, deltog i modstanden.

Min historie er, at livet hænger sammen. Og at vi kan få del i denne logiske sammenhæng, hvis vi ønsker det. Og hvis vi på forhånd beslutter altid at opføre os ordentligt.

Mennesker kan opføre sig meget værre og meget lavere end dyr. Det er en sørgelig kendsgerning, der ikke kun hører fortiden til.

Mennesker er også meget bundet til sin verden. Og fordi det aldrig eller kun sjældent kommer ud, forstår det ikke, at vi hænger sammen med alt levende.

Derfor forstår man ikke, eller ønsker ikke at forstå, at der er en logisk sammenhæng. Denne sammenhæng begynder i det små, og den omfatter alt, hvad vi laver. Alle detaljer indgår i en helhed, og det er ikke bare teori. Det er jo ikke anderledes, end at hvis vi behandler vore børn og børnebørn godt, så bliver de glade. Hvis ikke, bliver de kede af det. De lider måske.

Hvordan behandler voksne hinanden? Det er mindst lige så vigtigt. Og det er ikke ligegyldigt.

Vi kan fortrænge det. Men det ændrer ikke ved, at vi er ansvarlige. Og at vi naturligvis hænger på vores ansvar.

Der findes en stille logik i livet, som alle har mulighed for at opleve.

Den er kun mulig, hvis vi formår at være positivt i livet.

Det er ikke alle, der formår det, eller ønsker det. Så er der kun den hårde måde tilbage. Men man får ikke ro i sig selv, før man finder ud af, at det stille og positive er den rigtige vej.

Sådan er det hele skruet sammen. Jeg har lært det fra den positive side, men har også oplevet mange, der ikke har haft denne forståelse, som har troet, at det var i orden at handle anderledes.

Vi skal alle sammen finde vores egen vej og vores egen måde. Men uanset hvem vi er, og hvor vi er, er der nogle enkle spilleregler, der skal overholdes.

Når vi falder, eller ikke kan finde ud af at opføre os ordentlige, kan vi sagtens mærke, hvad det handler om. Vi får ikke noget forærende, og løsningen kan ikke læses i en bog. Vi kan og skal mærke svaret, svarene.

Det handler om at få alt ned på Jorden.

Og derfra gerne at se et højere perspektiv i alt.

Men det er vejen.

Jo mere jeg arbejder med mig selv, jo mere jeg skriver og oplever, jo tydeligere bliver det, at der findes en stille logik bag ved det hele, en meget fin logik. Men den bliver kun tydelig, hvis vi, hvis jeg, i ethvert lille nu altid bevæger mig stille og roligt mod at finde det sande svar.

Samtidig bevæger jeg mig ind eller ud for at finde de sande relationer, hvor min familie helt klart hører til, men hvor alt foregår i kærlighed og i frihed. Det følges så fint ad.

Livet indeholder en simpel logik for den, der er åben over for den.

Som jeg oplever det, bliver den kun åbenbar, hvis jeg formår og ønsker at leve efter den.

Det svarer til, at mennesker er meget hurtige til at afvise det, som de ikke vil se. Et tema som har været praktiseret over for alt, hvad jeg står for, så længe jeg kan huske.

På en måde er det egentlig en spændende og god logik.

At forstå livets væsen er kun muligt for den, der evner at være i ydmyghed. Altså ikke at postulere det, eller forlange det af andre, men at være det, og ikke bare i de fem sekunder, der betyder, at jeg så kan slippe det igen. For nu har jeg prøvet det. Det gælder selvfølgelig ikke.

Livet i sig selv er noget utroligt smukt og fint, som kan opleves i hvert enkelt nyt øjeblik på sin egen smukke måde.

Og vi kan være til stede i det på en lige så fin og enkel måde. Vi skal bare ikke ville sætte en dagsorden, for det er første skridt til, at det kan gå galt. Vi skal tillade os selv at være i det, lade det komme ind, lade det flyde.

Jeg har altid, så længe jeg kan huske, været optaget af, hvad der var menneskeligt muligt, og altid under forudsætning af, at vi tager det fornødne hensyn til os selv og hinanden. Men aldrig uden at tage begge disse hensyn.

Når vi positivt møder livet, er alt muligt. Det er desværre alt for tit, at man glemmer det. Og resultatet ser vi alle steder.

Det er virkelig magisk, hvilken forskel der er forbundet med at være i overensstemmelse med sig selv og at gå ved siden af sig selv. At sætte handling bag ved ord. At stå inde for sig selv. At være den, man er. Og der er ingen dramatik overhovedet forbundet med det, endsige panderynker, ligesom man jo heller ikke behøver at annoncere det i ugebladene. Man skal bare være det og gøre det, stille og roligt.

Det, som jeg lærte ved min guddommelige kontakt i 1979 var, at hvis man har et åbent sind, en ærlig vilje og en positiv intention ud mod verden, så kan man alt. Så er alt muligt.

Det, som jeg ikke regnede med, var, at mennesker kan have ualmindeligt svært ved at opføre sig ordentligt. Det kom virkelig bag på, hvor lavt nogle kan finde på at handle. Især fordi det opfyldte menneske har alt, hvad det behøver for at være glad og lykkelig. Det har virkelig undret mig at erfare dette.

Men også passivitet og halvhjertet adfærd, som måske hører til det mest ødelæggende, når et menneske reagerer på modstand, kan være skæbnesvangert. Det forfærdelige består især i, at man også ødelægger livsmulighederne for andre, og ikke vil være ved det.

På den måde ødelægger man også muligheder for børn, som skal videreføre generationerne, og ideelt set skal være dem, der bringer de nye livsmuligheder ind på Jorden.

Sjælens identitet i et menneske er en stille og rolig identitet, hvori man udfylder rammerne for sig selv.

Det er, når en forvredet eller på anden måde falsk selvfølelse træder i stedet, at der opstår et ego, som ikke længere er et naturligt udtryk for, hvem men i virkeligheden er.

Og det sker ufatteligt nemt i en verden som vores, hvor vi hele tiden distraheres i forhold til vores sande identitet. Som vi jo selv kan være med til at tilsløre og sætte en klods i hjulet for.

Alt, hvad jeg skriver om, kan erfares stille og roligt, bare vi er til stede i livet og siger ja til det. Det er ikke andet, end hvad et uspoleret barn også vil kunne erkende og forstå, hvis det får lov til at udvikle sig på sine egne præmisser.

Det er den voksne verden, der stiller sig i vejen for, at det umiddelbart kan lade sig gøre. Og derfor fordrer erkendelsen fra den position ubetinget ærlighed og ubetinget åbenhed ind mod sjælen og ind mod det guddommelige univers. Men så er det muligt for enhver, som oprigtigt vil det og ønsker det.

De, der har gået vejen, kan vi stole på. Den er en enkelt, men meget vigtig sandhed.

Min vej er den positive, altid at møde livet åbent, altid at møde, hvad der kommer, også selv om det ikke altid er og har været rart. Men aldrig at springe over, hvor gærdet er lavest. Aldrig at være negativ, for det løser ikke noget. Det er det samme som at vende ryggen til.

Jeg har altid front imod virkeligheden.

Alt har ikke et svar. Men svaret kommer altid, hvis vi lader det komme.

Jeg vil gerne tilføje, at jeg har gået i tillid, og at jeg har fået hjælp, når jeg har bedt om det. Men jeg har altid selv skullet gøre forarbejdet. Og jeg har altid ønsket at gøre det.

Det betyder også, at jeg altid har kontakt til mig selv, at jeg aldrig slipper mig selv. Det er ikke vanskeligt, og det betyder, at jeg aldrig spiller roller, men altid er i mig selv.

Jeg har anerkendt, når og at noget har været svært. Men jeg har mødt det. Jeg har gjort det, fordi jeg ved, at jeg skal det, og fordi det er rigtigt at gøre det på den måde.

Mit projekt i livet er at vise, hvad det kan, uden at vi på forhånd har bestemte forventninger, uden at vi skal noget, uden at vi vil noget. Jeg har lært enkeltheden ind i alle afkroge. Det vil jeg gerne vise, og det vil jeg gerne skrive noget om.

Man skal ikke være noget bestemt. Man skal ikke gøre noget bestemt. Fra den position er alt muligt, hvis vi lader det udvikle sig og udfolde sig.

Livet er det mest præcise, det mest enkle, det fineste og mest tilgængelige, vi har.

Alligevel bliver det ikke håndteret sådan. Tværtimod.

Men det er ikke livets skyld. Det skyldes, at nogle blander sig uhensigtsmæssigt.

Livet er givet os, som noget, vi bare kan tage imod, være i, være med.

Livet består af bittesmå gentagelser.

Hvis vi altid er der for hinanden, i stor ydmyghed og stor ærlighed, vil vi kunne leve et liv i stor glæde.

Det samme fænomen kan fra sjælens perspektiv opleves blødt og smukt og fint, med sin helt egen kvalitet, og fra instinktet som hårdt, kynisk, skyggefuldt.

Det handler om, hvordan vi har trimmet os selv, og hvordan vi har håndteret fænomenet, måske i en årrække, måske set som en egenskab hos en anden, som vi godt kan lide, eller som vi ikke kan lide.

Der er umiddelbart forskel på børn og voksne, især voksne, der har tillagt sig hårdheden. Men sådan behøver det ikke at være.

Barnet har umiddelbart kontakt til sin guddommelighed, så længe vi som voksne ikke stikker en kæp i hjulet for det.

Kontinuitet i handling. At sige, hvad man gør. At gøre, hvad man siger. Det skaber troværdighed. Det skaber liv. Det skaber ægthed. Det skaber ægte følelser.

At være det, jeg er.

Følelser er det, vi lever af. Følelser er det, der gør os levende.

Det positive er det stilfærdige, det kærlige, den enkle, det åbne, det uforbeholdne, det smukke.

Det positive kan ikke være hårdt, kan ikke være kynisk, kan ikke være kalkulerende.

Det er tilgængeligt for alle, der siger ja til det, og som lader det komme indenfor.

Alle sanser lader sig opleve fra sjælens og fra instinktets position.

Det er op til os, hvor fint og hvor ægte det skal være.

Og selvfølgelig afhængig af vores fortid, at vi har formået at holde os på stien.

Hvis ikke, vil det være temaet i alt, hvad vi gør, indtil vi finder tilbage.

Hvis vi har gjort noget dårligt, skal vi selv gøre en indsats for at komme tilbage på sporet igen.

Man kan ikke gøre noget dårligt, og efterfølgende tro, at man kan ignorere det, som om det ikke er sket.

Vi har muligheden for vertikalt at have kontakten fra det mindste til det største. Det fordrer stor ydmyghed, og det kræver stor oprigtighed i alt.

Alt i mit liv handler om at finde den stille logik, som også er forbundet med livsglæde og ærlighed. Når jeg har det sådan, skyldes det, at jeg har oplevet denne logik virke fra det mindste til det største.

Det var sådan, jeg oprindeligt mødte et væsen, der kaldte sig Gud.

Al autoriseret viden lader sig opløse og udfolde på en ny måde ind gennem sjælen og et dybere perspektiv.

Al viden vil derfor skulle formuleres på ny, baseret på et sandt grundlag.

Alle lærebøger skal skrives om, og viden skal opbygges gennem egne oplevelser, som er det sande grundlag for at forstå noget som helst.

Det gælder videnskab i enhver form. Hvor der altid har været en, der satte dagsordenen, og hvor andre måtte rette ind. Det gjaldt ikke kun under pavekirken. Det gælder også i dag.

Når vi gør noget, så skal vi altid sikre os, at der er kvalitet i det, inden vi gør det. Så får vi gaver. Give os selv den tid, der er nødvendig.

Livet indeholder en stille logik, der kan erkendes af alle.

Når det sker, vil der ikke længere være krig i verden.

Og vi vil begynde at tænke på hinanden og ikke kun på os selv.

Og vi vil søge de rigtige løsninger, der rækker langt, og ikke kun handler om at skabe profit og tiltrække vælgere. Og kunder i butikken.