Livet er ukrænkeligt

Man må ikke skade et andet menneske.

Hvorfor må man ikke det?

Svaret giver vel sig selv.

Men alligevel er det ikke alle, der lever efter det.

Det hænger i hvert fald sammen med, at et menneske indeholder alt.

Et menneske har alle aspekter af livet i sig.

Et menneske er omgivet af en hinde, der holder energien sammen, den energi, som er givet ved fødslen, hvor fostret for første gange er uden forbindelse til et andet menneske.

Herefter er det den følelsesmæssige forbindelse, der holder mennesker sammen.

Mennesket har en integritet, som først og fremmest er energetisk.

Energi er noget, vi har fået for at udfolde os som mennesker, at være sammen i glæde og i kærlighed.

Ethvert menneske har sin egen energi, sin egen opgave i livet, sin egen seksualitet, sin egen integritet.

Vi skal altid anerkende et andet menneskes fulde integritet.

Energetisk og fysisk er vi holdt sammen af hjertet.

Energetisk er sjælens og det guddommeliges forankring i et menneske, som også indeholder vores opgave i livet. Opgaven har vi sagt ja til, inden vi inkarnerede. Vi kender den godt, og vi kan vælge at være med den og at udføre den. Hvis vi gør, vil vi opleve, at vi bliver glade og får masser af overskud, også til at være der for andre.