INKARNATIONEN

– et nyt perspektiv i livet.

Ligeværd og at møde hinanden

Hvis vi går ind for en given måde at forstå tilværelsen, så bliver vi kun troværdige, hvis vi i alt selv står inde for det.

Det gælder f.eks. ligeværd. Jeg kan ikke prædike ligeværd uden selv at være og praktisere det. Så er det jo bare noget fjant eller øregas.

Vi skal selv være vores eget udtryk, og ordene skal passe sammen med handling og holdning.

Hvad er det, der afgørende vil konstituere en ny måde at være menneske på?

Det er, at vi i sandhed møder hinanden som dem, vi er. Befriet for krukkeri i enhver form.

At vi anerkender os selv og hinanden som levende mennesker, funderet i en dybere logik, og befriet fra den animalske natur, der kun ser sig selv og sit eget lys.

At al kommunikation foregår i øjenhøjde. At vi lytter til hinanden. At vi er der for hinanden.

Det vil være et afgørende brud med instinktets magt på kloden.

At jeg har lov til at have min egen tro, min egen overbevisning, uden at skulle være tvunget til at krænge den ud, eller at skulle stå inde for den til offentlig beskuelse.

At jeg har lov til at have mit eget indre liv, og på den måde have mulighed for at blive et sandt menneske i kød og blod.

At den frie vilje er et uomgængeligt menneskeligt vilkår. At enhver har ret til at tænke og handle, som vedkommende føler, er rigtigt, så længe det aldrig går ud over andre på nogen måde.

At livet er styret af kærlighed og sandhed.

Enhver form for kommunikation foregår i et rum, hvor der er et du og et jeg som minimum, og hvor der foregår en udveksling. Det kan vist ingen blive uenige om. Det er vel nærmest en objektiv definition.

Måden, hvorpå det foregår, vil afsløre, om det indeholdet ligeværd eller mereværd og mindreværd. Og om der lyttes eller doceres. Det er alt sammen afgørende for udfaldet, og for, hvordan vi bevæger os ud af rummet igen.

Hvis der er ligeværd, vil begge være styrkede efter mødet. Begge vil føle sig berigede. Og begge vil have givet hinanden noget.

En anden måde at udtrykke det samme på er, at sjælen og ikke instinktet har været ordstyrer.

Vi skal lære at stole på hinanden, sådan som vi er.

Ikke sådan som vi gerne vil have den anden til at være, men sådan som han eller hun er. Det er ligeværd, hvor vi selvfølgelig også har kontakten til os selv.

Og så skal vi slippe alt det, som vi ikke har brug for længere. Ting, men også bindinger.

Når vi ikke længere har brug for vore forældre, skal vi slippe dem.

Når vi ikke længere skal opdrage vore børn, skal vi slippe dem.

Men det betyder ikke, at vi ikke kan og skal være der for hinanden. Men vi skal ikke dyrke bindingerne. Vi skal snarere dyrke friheden og glæden sammen. Et andet udtryk for ligeværd.

Det gælder i øvrigt også partnere i voksenlivet, som vi ikke skiller os af med ved at slå dem ihjel, men ved at sige tak for det, som vi sammen har givet hinanden, mens vi var sammen.

På et dybt plan er vi alle forbundet. Vi vil kunne opleve denne forbundethed, hvis vi slipper alt det, som vi normalt identificerer os med, og hvis vi bare kigger på alt, præcis som det er. Så vil vi også kunne mødes i ubetinget ligeværd.

Når vi kommer op til overfladen, hvor de fleste befinder sig, er der ikke så meget hul igennem, og ikke så meget kontakt imellem mennesker.

På overfladen har man travlt med at adskille sig selv fra hinanden. Hvis energien er bundet i dette arbejde, vil der jo ikke kunne være hul igennem. Heller ikke, hvis man er fyldt med negative følelser og har brugt tid på at skubbe andre mennesker væk fra sig.

De fleste vil kun sig selv, når det kommer til stykket. Ligeværd er at udtrykke i sit væsen: Jeg vil gerne dig. Give af mig selv. Og modtage af dig. Men uden at vi giver slip på os selv. Men glæde os over at møde hinandens væsen. Det er kærlighed, når den er sand og stærk.

Ligeværd er, at vi ufravigeligt bliver i vores egen energi. Derfor kan vi godt dele energi. Vi har alle brug for kærlighed. Men det må aldrig blive en handelsvare og heller ikke en byttehandel. Vi udveksler kærlighed, fordi vi holder af hinanden, fordi vi godt kan lide hinanden. Men ikke for at få noget igen eller for at præstere noget.

Ligeværd er udgangspunktet for at kunne bestråle hinanden i ærlighed, i kærlighed, i hengivenhed, i dybde, i alle aspekter af livet.

Vi er alt, hvad vi er, og vi skal elskes for alt, hvad vi er.

Vi skal også elske hinanden for alt, hvad vi er.

Vi skal røre hinanden alle steder. Vi skal ville røre hinanden alle steder. Positivt og kærligt.

At røre ved hinanden. Kun på den måde kan vi blive virkelige, og komme ud af illusioner i enhver form.

Hvis vi ekskluderer, er der kun en delmængde tilbage. Derfor er det vigtigt at være altinkluderende. Ellers er det et falsk eller et ufuldstændigt billede, vi har. Af os selv. Af den anden. Af hinanden.

Hvis man gerne vil lære et andet menneske at kende, skal man ind under huden, ind bag rollespillet, ind bag krukkeriet. Derind hvor du og jeg mødes på lige vilkår. Hvor vi ikke kaster skygger.

Hvor vi positivt siger ja til hinanden.

Nogle lever af at være krukkede, nærmest som en livsbeskæftigelse.

At være der for hinanden. Intet vil nogensinde blive vigtigere i menneskelivet. At kunne stole på hinanden. Aldrig at gøre hinanden ondt. Positivt at sige ja til hinanden, hvor der ikke må være tvivl om, at det er, hvad det hele handler om.

Det er sådan, vi har pligt til at være over for børn. Men pligten er lige så vigtig over for jævnaldrende og jævnbyrdige, kort sagt voksne. Man kan og må ikke løbe fra sit ansvar. Så gør man sig selv til noget, der er lavere end vores status som menneske. En status der implicerer ansvar som en helt grundlæggende forudsætning.

Den balance, som man kan få i livet, ved at være sammen med et andet ligeværdigt menneske, er uvurderlig.

Den ypperste form for ligeværd er at mødes uden nogen dagsorden overhovedet, og uden at ville andet, end hvad der sker, når det sker, og hvis det sker.

Ligeværd er at udveksle på hjerte niveau. Ubetinget.

Ligeværd er at anerkende hinanden med alt, hvad man kommer med, så længe det er udtrykt positivt og kærligt.

Ligeværd er selvfølgelig at være ordentlig i alt.

Vi må aldrig lege med hinandens følelser.

Vi må aldrig tage hinanden for givet.

Vi skal tage os selv og hinanden alvorligt.

Krukkeri af enhver art er ikke i orden.

Det er dejligt med anerkendelse, men man skal holde op med at gå rundt at tro, at man er noget særligt.

Floskler af enhver art hører slet ikke til i menneskelivet.

At lege far, mor og børn hører sig i øvrigt ikke til i en relation, hvor vi gerne vil være der for hinanden.

Hvis vi gerne vil have et godt liv, hvor vi er interesseret i hinandens smukke sider, skal vi ophøre enhver form for rollespil, som også er en betingelse for at få sjælen i spil.

Ligeværd er at anerkende hinanden som lige meget værd, som jævnbyrdige. Når vi praktiserer det, er der ikke langt til kontakt med sjælen.

Vi får ikke lov til at slække på kravene til ordentlighed. Ligeledes skal vi have ryddet op i skabene med fortidens synder. De sidder i et menneske som mørke, som mønster, som dårlige undskyldninger.

Det er en god oplevelse for mig at få denne erkendelse. Vi skal simpelt hen være ordentlige i alt, hvis vi ønsker at få adgang til det gode liv.

Gode mennesker kan man altid genkende. De er rare at være sammen med.

Ligeværd er et glimt i øjet. Vi er ikke i tvivl.

Hvad har jeg med mig selv taget som en beslutning som det vigtigste i livet?

En sådan beslutning kan kun være en positiv beslutning i form af et ja til mig selv.

Denne beslutning går forud for alt andet i livet.

Virkeligheden er derudover noget, vi akkumulerer sammen.

Når vi møder hinanden, giver vi hinanden et nyt bidrag til at forstå verden på.

Bagefter står vi begge et nyt sted, forudsat vi har gjort det, vi skulle, og været åbne og ærlige.

Det er et positivt mønster i livet, hvor vi lægger noget godt oven på noget godt, hvis vi gør, som vi skal. Vi kan også kalde det at leve vores skæbne.

Hvis vi gør det i hengivenhed og ydmyghed, vil vi opleve at berige hinanden og blive løftet. Og det, som vi sammen skaber, vil på den måde også opstå i ligeværd og med stor kvalitet.

Det er ikke altid, det foregår på den måde, men det var meningen med det hele fra begyndelsen af.

Vi ved alle, at noget er rigtigt og forkert, og at vi kan blive på stien og være med til at berige livet, både vores eget og andres. Men det forudsætter, at vi gør, hvad vi skal.

Vi kan nemt mærke i os selv, om vi er på stien eller ikke. Hvis vi er ærlige, kan det mærkes mange steder i kroppen, også når man ikke har gjort, som man skulle.

Ingen får lov til at slippe det, der var meningen fra begyndelsen af. Selv om nogle helt sikkert forsøger med alle tænkelige midler.

Ude fra universet får den, der lider mest under, at andre ikke har udfyldt deres kald, en fordel i manifestation i verden. Det hænger sammen med, at de andre forsøger at undvige og undgå og ikke at ville vedgå ansvar og forpligtelser.

Som jeg har fået det kanaliseret, er det ærkeenglene, der er aktive, når nogle forsøger at undvige karmiske aftaler. De har i hvert fald en evne til at manifestere sig i et menneskeliv, så dette mennesker oplever et særligt pres i sig selv.

Den, der går i modstand, skaber sig en selvforskyldt position, hvor forklaring afløser forklaring, men kun for endnu engang at undskylde sig selv.

Personer i modstand bevæger sig i instinktet, med alle de metoder, som instinktet nu kan finde på, hvor spændvidden bevæger sig fra objektive forklaringer til dyb bagtalelse, i forsøget for at få andre med på vognen.

Metoderne vil normalt være dem, som man hidtil med et vist held har manøvreret med i livet, dog set fra skyggesiden. Metoderne vil derfor være meget forskellige fra det billede, man ser sig selv i. Men så længe argumenterne kan placeres på en anden person, vil man i lang tid kunne friholde sig selv.

Den, der går i frihed, har frihed, også selv om han eller hun lever i en uforløst smerte, fordi andre ikke har været der, som det var meningen og aftalen.

Jeg har selv opleve at være på det nærmeste tilintetgjort, også med negative fysiske symptomer, og fra en tilstand af ingenting at finde tilbage til livet.

Jeg har den fordel, at jeg ved med mig selv, hvor vigtigt det er altid at blive på stien, og har flere gange, på trods af stor smerte, haft evnen til, helt sikkert med hjælp udefra i processen, at finde vej igennem, også selv om det var en nærmest ikke eksisterende tunnel eller kanal tilbage til en god oplevelse af mig selv.

Når vi bliver på stien, kan vi mærke, hvordan en vej på en måde er banet for os, hvor vi, når vi siger ja, har stor frihed til at være i livet.

Jeg er meget taknemmelig for den viden, som jeg i forskellige sammenhænge får om den måde, som vi agerer med dem derude. Blandt andet hvordan frihed og karmiske aftaler spiller sammen.

Der er ikke tale om noget stationært, men om nogle meget dynamiske relationer, hvor intention og handling spiller sammen med fænomener som nåde og tilgivelse, men også med nogle meget mere specifikke situationer og muligheder. Hvor den frie vilje er et spillerum, som alle har i et eller andet omfang, men jo aldrig ubegrænset. Det er en meget spændende problematik.

Alt handler om at finde en balance i sig selv, så man positivt er i livet og positivt er der for andre.

Det er den sande kunst i livet.

Ligeværdets største mulighed er at se det smukke i den svage, så den svage kan komme sig og blive så stærk, at resultatet kan være ligeværd.

Hvad du gør ved en af disse mindste, gør du mod mig, sagde ligeværdets første repræsentant på Jorden.

Ligeværd er kun muligt, hvis vi slipper alt, hvad der binder os. Og det er jo først og fremmest en handling inde i mig selv.

Herefter kan jeg møde andre, møde en anden, lytte til den anden, være der for den anden. Det kan ikke lade sig gøre, så længe jeg kun ser mig selv i alt.

At være helt til stede i livet, uanset hvad, er det, som det hele handler om.

Sammen bygger vi energi op i en relation. Hvad vi gør ved denne energi, er afgørende for alt andet. At vi altid kan se hinanden i øjnene.

Denne ordentlighed er udgangspunktet for alt. Hvis ikke den er på plads, er alt andet ligegyldigt.

At være sit væsen er at være ligeværdig. Her mødes sjæl, bevidsthed, instinkt og øvrig natur. Her er vi i vores guddommelige væren og vores formål med livet.

Nogle gange lykkes det at møde andre eller en anden på de samme vilkår. Det sker typisk i dyb elskov, hvor vi slipper alt, men det kan også være lige her og nu.

Det kan også være mødet med et barn eller et hvilket som helst menneske, der ikke stiller betingelser for mødet, andre end at vi bare skal være os selv. Og ikke spille roller. Bare være.

Når vi elsker hinanden, giver vi hinanden mere plads i vores eget liv.

Når vi ikke holder af hinanden, begrænser vi hinanden. Vi begrænser også os selv.

Kærlighed er på den måde noget meget konkret og noget meget fysisk, der rammer ind på følelser, på selvværd, på livsglæde. Kærlighed fordrer, at vi tager os selv alvorligt, at vi tager hinanden alvorligt. Ellers bliver det hele til rollespil, mere og mere tomt.

Ligeværd kan ikke være rollespil. Her møder vi hinanden umiddelbart. Her er der plads til kærlighed i os begge. Det er noget, vi skal øve os på. Det er noget, vi skal ville. Det er noget, vi dagligt skal arbejde på, og som voksne være meget bevidste om.

Når vi er ligeværdige, skal vi ikke bevise noget. Vi skal ikke lade som om. Vi kan bare være.

Når vi lukker op for os selv, mod hinanden, så åbner verden sig.

Når vi slipper fortiden, vore forældre, og du møder mig, så vil noget magisk ske.

Ligeværd er, at jeg møder dig, og du møder mig. Ikke oppefra. Ikke nedefra.

Ligeværd har noget med følelser at gøre. At vi i mødet anerkender hinanden for dem, vi er.

Ethvert menneske, der mener at vide bedre om et andet menneske, har ikke fattet noget som helst.

Ethvert menneske, der tager sig selv alvorligt, har taget det første skridt til at forstå, hvad det hele handler om.

At tage sig selv alvorligt har ikke noget at gøre med panderynker, eller at være bedrevidende. Det har noget at gøre med at møde sig selv på en god og en positiv måde.

Det er det første skridt til at være stilfærdigt i livet. Og det er det første skridt hen imod ligeværd, hvor vi møder en anden på de samme vilkår.

At møde et andet menneske kan aldrig være at bevæge sig ind i dette menneske og tro, at man ved bedre.

Selv om mange relationer foregår på den måde, bliver det ikke mere rigtigt af den grund.

Ægte ligeværd hænger formodentlig sammen med, at vi har mødtes i tidligere liv og øvet os på altid at være ordentlige.

Hvis vi har det i os, er det ikke svært. Men mange har rigtigt svært ved det, og kløjs i det i en sådan grad, at de vel nærmest aldrig har formået at være ordentligt ligeværdige.

Mange ryger næsten pr. automatik ind i en hierarkisk orden, hvor de enten ser sig selv som ufejlbarlige eller som underdanige. Det gælder i øvrigt, uanset hvad de kalder sig selv eller udtrykker.

Ligeværd er en tilstand, vi har i os, som er naturlig, hvis vi lader den virke og praktiserer den.

Ligeværd findes i mange versioner. Men det handler altid om, at vi lukker op for øjeblikket, og bare ser, hvad der sker.

Betingelsen for ligeværd og interaktion i en relation er, at jeg vil have dig ind i mit liv, og du vil have mig ind i dit liv. Ellers virker det ikke.

Ligeværd er et meget sjældent fænomen blandt mennesker. Langt det meste foregår på betingelser.

Ægte ligeværd og ægte møde er, at vi er åbne over for hinanden, og lader energi og interesse flyde, uden at der aktiveres et spil.

Når der er penge i spil, er der som udgangspunkt og normalt ikke noget ligeværd, heller ikke når der er hvide kitler eller andre autoritetssymboler.

Ligeværd er det, der skal til, hvis vi for alvor ønsker en anderledes verden.

Det er, at vi lytter til hinanden, er der for hinanden, at vi tager hinanden alvorligt.

At lade dig komme ind i mit liv, og lade mig komme ind i dit liv, er det, som det handler om, hvor vi lukker op for hinanden, uden på forhånd at sætte nogle begrænsninger og at stille nogle betingelser.