Vi hænger sammen mange steder i kroppen

Energi er som ringe i vandet.

Hvis energien bremses, kan vi mærke det i hele kroppen.

Selv om energi, fordi den også udfolder sig i vandet, altid søger tilbage til sig selv, og altid søger at udfylde alle rum, kan det være utroligt smertefuldt, at og når den bremses, især når det ikke sker i forhold til noget, hvor jeg selv er aktiv.

Det er især smertefuldt, hvis energiens passage bremses eller lukkes, hvor den skulle have været åben eller åbnet.

Når man ikke opfører sig ordentligt, krøller man sammen i sin energi.

Man kan også få andres energi til at krølle sammen, og det kan være dybt smertefuldt.

Energiens samling kender vi også som glæde, lykke, tilfredshed, og at vi kan kigge hinanden i øjnene.

At udfolde sig som mennesker er at gøre det, der var meningen fra begyndelsen. Det er at udfolde den guddommelige mening med at være her.

Vi har selv ansvaret. Vi har selv den frie vilje. Det er, fordi vi skal mærke, hvor ondt det, gør, når vi ikke bliver på stien.

At blive i sin energi er altid at være til stede i sit instinkt.

Altid at være i sin seksualitet.

Også når vi meget smukt evner at udveksle den.

Altid at være i sig selv.

Vi har alle muligheden for altid positivt at blive i vores egen energi. Og aldrig at gøre noget, der ikke er i orden. Vi ved præcis, hvad det handler om, også at være i den positive margin, der betyder, at vi aldrig overskrider nogle grænser, som vi ikke må overskride.

Det, man kalder dødssynder, er at overskride disse grænser.

Årsagen er egentlig irrelevant her, for det handler om ikke at overskride, men jo også aldrig at lege med andres følelser.

Alle ved, hvad det handler om. Det er nemt at mærke, hvor jeg altid skal placere mig i forhold til min egen energi.

Der er ingen, der plumper i, der ikke helt præcis ved, hvad de har gjort, og hvad der var forkert. Selvom mange vil forsøge at bortforklare det på alle mulige måder.

Men sandheden vender altid tilbage. Og så ved man godt, ikke hvor det gik galt, men hvor jeg gjorde noget, der på ingen måde var i orden.

Vi er samlet i en spiralform.

Vi er også samlet i cirkler, der spreder sig som ringe i vandet.

Centrum for disse cirkler er i hvert fald seksualiteten, hjertet og hjernen, i form af sanser, følelser og tanker. Det er aldrig ligegyldigt, hvordan vi aktiverer nogle af delene, og hvordan vi udfolder dem.

Det er i øvrigt vigtigt at forstå, at alt i livet hænger sammen, og selvfølgelig også energetisk.

Vi er aldrig i tvivl om, når og hvornår mennesker hænger sammen.

Lyt til Frank Sinatra og hør et menneske, der kun ville synge sange, som han vidste med sig selv, han kunne stå inde for.

At være i sig selv er at have det hele integreret.

Det har man jo ikke, hvis man stikker af, og ikke tør eller vil stå ved sig selv.

Man kan også være så stædig, at man ignorerer enhver form for energi, svarende til at ignorere enhver form for sandhed. Jeg vil altid have ret! Jeg har altid ret! Jeg er fuldstændigt ligeglad! Ingen andre end jeg ved noget som helst!

Både had og vrede opfører sig på den måde.

Positivt at stå i sig selv er en helt anden tilstand. Her anerkender jeg, at energi bevæger sig, og at jeg ikke skal styre eller kontrollere noget som helst.

Positivt at stå i sig selv er at have energien fra øverst til nederst samlet. Den fortsætter ned i jorden, og den fortsætter op i himlen. Det sker, når vi bare er i verden, og ikke har noget at skjule.

Lige så snart man har en skjult dagsorden, i en eller anden form, er der ingen vertikal forbindelse. Så vil det, som man ikke vil være ved, blokere vandret et eller andet sted i kroppen. Det afhænger formodentlig af, hvor man aktivt har noget, man ikke vil være ved.

Når vi er sammen med mennesker, som vi har tillid til, er der hul igennem. Vi kan smile sammen. Og vi kan på alle måder være sammen. Vi ved, at vi er der for hinanden.

Hul igennem er en anden måde at udtrykke, at sjælen er i spil.

Andre mennesker er vi bundet til horisontalt, men stadigvæk i spiraler.

Når man stritter imod som menneske, gør man det med energien i benene. Man bliver stiv, trodsig, hidsig, enerådig. Som barn kan man have held med på den måde at terrorisere andre. Man trækker sig, bliver bange og forsigtig.

Når man gentager den dårlige opførsel som voksen, kan man på tilsvarende måde ovenikøbet ødelægge energien i andre.

Hvis man ved noget om mobning og om at manipulere, kan man spille på sit udseende, men også på sine evner. På den måde kan man paralysere en anden, så vedkommende mister enhver form for selvtillid og selvfølelse.

Man kan være ondskabsfuld over for andre, uden at andre end udøver ved noget  om, hvad der sker. Især hvis man har forstand på, hvad man kan gøre med energi. Det kan være ret ondskabsfuldt.

Man kan også gøre det sammen, så et andet menneske på den måde oplever meget lidelse. Det handler om sammen at aftale en intention, og på den måde være flere om at bære energien.

Nogle sparker hinanden i hovedet. Andre gør det samme energetisk.

Man kan også gennem passivitet få en anden til at ligge ned.

Mange af os har spirituelle kompetencer.

Ikke alle bruger dem rigtigt. Nogle er afgjort værre end andre.

I min livsfilosofi opfører man sig altid ordentligt over for andre.

Men ikke alle er enige, og her forholder jeg mig til, hvad man gør, ikke hvad man udtrykker.

Og jeg forholder mig til noget, som jeg selv negativt har oplevet.

Det er helt sikkert derfor, jeg meget specifikt har fået hjælp udefra.

Selvfølgelig opfører man sig ordentlig, også når man er udstyret med særlige evner.

Det burde jo ikke være nødvendigt at nævne, og det er jo heller ikke sikkert, at det hjælper.