Konsekvens

Man har altid fordel ved at være god og sand.

Man kan kigge sig selv i øjnene.

Man kan uden problemer rumme hele verden, inklusive alt i sig selv, i sit udsyn.

Man har ikke skabt noget mørkt i sig, som man har, når man har været ond og usand.

Man ved det godt selv, også når man har gjort noget, der ikke var i orden.

Vi har som mennesker den fordel, at vi kan kigge på os selv.

At vi ved, hvornår noget er i orden, og hvornår det ikke er det.

Denne viden har vi får, fordi det er vigtigt, at vi altid har os selv på plads.

Og at vi ved med os selv, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre.

At kunne rumme sig selv og hele verden er ganske morsomt.

På den måde kan vi tage alt ind i vores væsen, kigge på det, og slippe det igen.

Det kan man ikke, hvis ikke man har lært kunsten at slippe, et andet udtryk for menneskelig modenhed.

En anden måde at udtrykke det samme på er at fylde sig selv op med lys, at kunne rumme alt i sig selv, som et alternativ til at gå ved siden af sig selv, eller at være uden for sig selv.

Man kan ikke, ved at være usand, bevæge sig ind i sjælen.

Mennesket vil gerne flygte fra sig selv. Gemme sig. Undlade at kigge sig selv i øjnene. Lave noget andet i stedet. Give sig ud for noget, man ikke er. Gå ind i et andet rum. Give sig selv et påskud.

Før eller siden vil man skulle kigge sig selv i øjnene. For nogle får man det sådan arrangeret, at det måske aldrig sker. For der er altid distraktionsmuligheder. Men man ved godt, inderst inde, at det er forkert. Selv om man ikke vil indrømme det. Og måske har skabt eller dannet en solid skygge ovre på et andet eller på andre mennesker. Men man tømmer sig selv derved, og vil altid være i forklaringsmode.

Man kan ikke bare gøre, som det passer én. Det er sjælens fortjeneste.

Hvis man formørker en andens sind, pådrager man sig skyld. Det mærkes ved, at man også formørker sit eget sind. Og det kan man kun løse ved aktivt at lyse det op, som man har formørket, ikke hos sig selv, men hos den, man har formørket.

Skyld oplever jeg, fordi jeg har gjort noget forkert i forhold til et andet menneske.

Skam oplever jeg på grund overgreb, som jeg er blevet påført, eller som jeg har påført en anden.

Samvittighed vedrører i første omgang mig selv, men kan jo også omfatte noget, jeg skulle, eller som jeg har gjort, i forhold til en anden.

Det, vi gør, eller som vi undlader at gøre, har betydning. Altid. Nogle gange selvfølgelig større betydning end andre.

Især når andre mennesker er involveret, er det vigtigt, hvad vi gør.

At vi altid er gennemført ordentlige.

Det kunne også hedde sandhed og konsekvens, men det minder så meget om en leg, at associationen ikke er ønskelig.

Konsekvens er, at noget sker som en følge af noget andet.

At det, vi gør, har betydning for andre handlinger.

Sandhed og konsekvens er, at vore handlinger kan påvirke et andet menneske på en måde, så dette menneske lider under det, måske påføres en smerte, der fuldstændigt kunne have været undgået.

Det er dyb alvor, at vi kan påtage os skyld ved ikke at opføre os ordentligt. Hvor vi godt ved, hvad det handler om.

Det kan også kaldes ondskab, at påføre andre fysiske skavanker i et eller andet omfang.

Konsekvens er, at det, jeg gør, har og får betydning, positivt eller negativt. Jeg ved godt med mig selv, hvornår noget er hvad.

Jeg ved godt, hvornår jeg positivt er der for et andet menneske. Og selvfølgelig også, når og hvis jeg ikke er det.