Kulturbegrebet som sjælens udfoldelse

Da mennesket blev udstyret med en sjæl, blev der samtidig lagt et kollektivt hukommelsestab ind som et generet vilkår. Årsagen var, at mennesket ikke måtte kunne forbinde sig med sjælens virkelighed, fordi de barske vilkår i naturen nødvendiggjorde et konstant fokus på årvågenhed i forhold til omgivelserne.

Metaforisk kender vi det som uddrivelsen fra Paradisets Have. Der var simpelt ikke tid til at gå at hygge sig med de vilde dyr, som jo i sig selv ikke er realistisk. Men mennesket i den barske natur skulle være på vagt over for de vilde dyr, men jo også fra andre af samme art, altså andre mennesker, der kunne finde på at overfalde mig, at tage min kvinde, at slå mine børn ihjel. Ressourcerne var ofte sparsomme, og man skulle passe på.

Den første væsentlig kultur blev skabt i forbindelse med opdyrkning af jorden. Kultur betyder dyrkning. Hermed kunne mennesket blive fastboende, forudsat høsten ikke slog fejl. Man lærte at samle i lade, så man kunne blive boende, også om vinteren.

Det var stadigvæk meget barsk at være menneske. Da man efterhånden blev bedre til at dyrke jorden, udløste det et knowhow, som kunne lagres og genfortælles. Kultur er på den måde en formidling af viden, så den næste generation ikke skal starte forfra som Adam og Eva, for nu at blive i metaforerne.

Den næste vigtige milepæl i kulturudviklingen var boligens etablering. Den skaber tryghed, varme, ro til at slappe af, mulighed for at kunne have sit eget rum, også metaforisk. Alle begreber har en fysisk oprindelse, for med tiden at kunne anvendes uden sin oprindelige tilknytning. På den måde bliver begrebet varme frigjort fra den fysiske akt at samle brænde og tænde ild, bare for at nævne et eksempel.

Med boligens etablering kunne mennesket udfoldes sig i fysiske rum, uden at det altid skulle være på vagt.

Den næste kulturelle milepæl handler om at lære at bruge tiden rigtigt. Arbejdstiden var låst og dermed ufri. Men den ledige tid, også kaldet fritiden, blev nu et tema for mennesket, der skulle lære at bruge tiden rigtigt.

Det sidste trin i kulturudviklingen er personlighedens udvikling, som jo forudsætter, at alt det andet er på plads. Sygdomme er ikke længere djævelens værk, men lader sig forklare fysisk. Den sociale virkelighed ændrer sig, så alle efterhånden kan få råd til at have sin egen bolig, i hvert fald selv at kunne bestemme over sit eget liv.

På den måde giver kulturen rammerne for, at mennesket efterhånden bliver i stand til selv at tage ansvar for sit liv, og hvordan det skal bruges. Hvordan vi skal udforme tingene, så det efterhånden bliver til gavn for alle.