Hvorfor er vi her?

Vi er her for at lære. Vi er her for nyde. Vi er her for at elske. Vi er her for at lære at blive gode mennesker.

Vi er her for at lære sammenhænge, hvor en af de vigtigste er sammenhængen mellem kærlighed og hengivenhed.

Livet er en læreproces, og vores vej går alle igennem en bevidstgørelse af vore vilkår som mennesker.

De fleste mennesker har nogle solide barndomstraumer, som de måske kæmper med hele livet.

Så længe vi har traumer, vil vi være bundet af dem i vores adfærd. Det vil altid lægge en dæmper på os, så vi føler os ufri.

Dermed er opgaven jo at frigøre os fra vore traumer, så vi bliver i stand til at møde virkeligheden sådan, som den i virkeligheden er, og ikke med anvendelse af projektioner og skygger, som er den normale måde at håndtere traumer på. Man vil ikke være ved sig selv, og derfor skaber man roller, knyttet til de mennesker, man møder i sin omgangskreds. Til gengæld er man ikke i stand til at møde disse mennesker, sådan som de i virkeligheden er.

Vi er her for at lære at udfolde vores potentiale. Mennesket er et af de mest potente væsener i universet. Det formår på samme tid at række meget dybt og meget lavt. Det har en voldsom seksualitet, så længe den ikke er tæmmet og bevidstgjort. Når det sker, kan vi begynde at bruge den kærligt, når vi er sammen.

Vi er her for at lære at udfolde lyst og nydelse. Men inden vi kommer dertil, skal vi lige til bunds i alt det dyriske i os selv, i hvert fald den del, som kan finde på at udtrykke sig bestialsk.

Der er mange mennesker i dag, der er dybt egoistiske. Der er mange, der er ondskabsfulde, som ikke har lært medfølelse som en vigtig egenskab.

Opgaven er at lære at kultivere alle disse hårde og ubarmhjertige egenskaber ved os selv, at transformere dem, så vi bliver i stand til at være kærlige væsener, med sjælens hjælp og i sjælens perspektiv.

Fra et evolutionært perspektiv er vi dyriske væsener, bundet til biologiske processer. Det implicerer i sig selv en stor bundethed.

Friheden er som dyr at kunne flytte sig geografisk. Men friheden fra et mentalt perspektiv er at kunne frigøre tanken fra de umiddelbare biologiske processer. Det er her, sjælen kommer ind, og tilbyder os at kunne kigge på os selv, og at transformere enhver form for bundethed, så vi ikke er vores krop, men er i vores krop. Og vi er ikke vores identitet, men er i stand til at kigge på os selv, som nogle besynderlige væsener. Vi er ikke vore instinkter og reflekser, men kan forholde os til dem, inden vi lader dem styre alt.

Fantasien og forestillingsevnen giver os evnen til at se nye muligheder. Kærlighed og medfølelse er sjælens bidrag til at løfte det hele til et højere perspektiv.

Det er ikke altid, det lykkes gennem opdragelse at give barnet det højere perspektiv. Vi kalder det infantilt eller barnagtigt, når det dyriske hænger for godt fast i voksenlivet, eller har fået et patologisk forløb. Vi kalder det traumer, som virker i det psykiske område, men det patologiske kan også manifestere sig som fysiske sygdomme.

Vi er her for at transformere alt det dyriske og at give det hele et ansvarligt udtryk, hvor vi ikke forsøger at aflive hinanden, men at gøre alt godt for hinanden. Det er lang vej igen.

Men med sjælens hjælp, med sjælens lys, kan vi fremme processen. Men det forudsætter, at vi giver os selv muligheden for at handle i de frekvenser, hvor sjælen kan få fat. Og det betyder, at vi skal lære at give den plads, hvilket kun er muligt ved at transformere alle de mindre hensigtsmæssige menneskelige tilbøjeligheder, der binder os til det lave i vores væsen.