Kærlighed er noget vi bygger op

Kærlighed bygger os op.

Kærlighed gør os glade.

Kærlighed gør os levende.

Kærlighed giver os selvtillid.

Når jeg elsker et andet menneske, og mærker et andet menneske elske mig, fylder vi hinanden op med lys.

Samtidig bygger vi hinanden op fysisk og psykisk.

Når vi er i kærlighed, er vi ikke optaget af fejl og mangler.

Når fejl og mangler fylder mere end kærlighed, er vi på vej til at ødelægge hinanden, også fysisk og psykisk.

Kærlighed lader os vokse og gro, også fysisk. Lys og kærlighed og bevidsthed og mod er sider af samme sag.

Når vi kaster skygger, bliver det også mørkt i den anden. Den anden mister selvtillid, og forfalder fysisk, kropsligt.

Når spejlet bestemmer, har jeg mistet min menneskelighed, og ladet mit kyniske ego bestemme.

Når glimtet i øjet bestemmer, fylder jeg den anden med lys, og den anden vokser også fysisk, på den gode måde.

Vi kan umiddelbart mærke det i vores seksualitet, som jo også er der, livet opstår. Så det er der måske ikke meget at sige til.

Voksne mennesker kan gøre hinanden anden impotente ved dårlig opførsel.

Mange skygger i spil betyder dårlig seksualitet.

Hvordan er min position inde i mig selv, når jeg møder et andet menneske.

Det er simpelt hen alfa og omega, hvad svaret er, og om jeg er rar at være sammen med.

Om jeg vil det godt for den anden.

Om jeg lytter, eller om jeg bare vil have ret og bestemme.

Hvis jeg er positiv i mit sind, vil jeg være en person, der bygger op.

Hvis jeg på nogen måde er kalkuleret, er jeg måske ikke noget godt parti.

Det tager tid at bygge livet op i enhver form.

Det er hurtigt at ødelægge det.

At bygge op fra et menneskeligt perspektiv er at lade vokse, lade opstå, at give sprog, så vi forstår hinanden bedre, at lade alt udfolde sig, også fysisk, gennem ro og kærlighed. At gøre noget smukt og fint sammen.

Det sker i relationer. Det sker også i familier. Det er vigtigt at lære at forstå, hvor vi selv skaber og udfolde livet, og hvordan vi også kan være med  til at ødelægge det. Det er vigtigt at forstå processen og dynamikken. Det handler om vores fælles fremtid. Og vi kan ikke bare gør, som det passer os, selv om nogle tror, det er i orden. Det er aldrig i orden.

Kærlighed er noget, vi bygger op. Den er ikke givet en gang for alle.

Den lader sig kun møde i dyb ydmyghed og dyb oprigtighed og dyb taknemmelighed, hvis vi ønsker at lade den virke, sådan som den er i sig selv.

Når vi møder den på den måde, vil vi også fysisk kunne bygge os selv op på alle måder.

Så længe der er noget andet i klemme, vil den kun virke middelmådigt.

Kærlighed i sig selv, i sin sande form, bryder alle kunstige grænser.

Kærligheden gennemtrænger mørke.

Kærligheden vil, hvad der guddommeligt er muligt.

Kærligheden vil sandheden.

Men kærlighed kan ikke transcendere menneskelig kynisme. Og kulde. Og hjerteløshed.

Et liv i sjælens perspektiv er, at noget får lov til og mulighed for at opstå af sig selv. Ikke fordi nogen skal have vinding af det, eller have en fordel frem for andre.

Men fordi livet er smukt i sig selv og skal nydes og opleves som sådant.

Og fordi et liv i sandhed rækker ind i evigheden, modsat et liv, styret af begær og instinkt, der kun ser sin egen øjeblikkelige fordel, samtidig med at andre bliver tilintetgjort.

Sjælen ønsker at give det sande, det gode og det smukke indpas i livet, så vi her og nu glæder os over det. Betingelsesløst.

Og at vi som mennesker bliver kærlige, ikke for at få noget igen, men fordi kærligheden har en meget dybere kvalitet i sig selv.

Kærlighed er kun mulig ud fra et fælles ønske.

Det handler ikke, det handler aldrig om kompromisser.

Det handler om at få hele vores væsen i spil.

Det handler om altid at være ærlig.

Det handler om aldrig at være hård.

Det handler om, at vi skal være fortrolige med, hvad menneskelighed er, og handler om.

At det er slut med at klippe en hæl og at hugge en tå.

Kærlighed er, at der er plads til alt i os.

Det skal også være udgangspunktet for børneopdragelse.

Kærlighed er uforenelig med eksklusion.

Kærlighed er at forstå, at vi alle er guddommelige, og at ingen er det mere end andre.

Kærlighed er at forstå, hvad et vil sige.

At et menneske aldrig er hårdt i sig selv.

At vi altid skal behandle hinanden ordentligt.

Der er ingen gyldig fravigelse fra denne regel overhovedet.