Jeg er, hvad jeg er

At være den, jeg giver mig ud for.

Ikke den, jeg ser i spejlet.

Men den, jeg er.

Inden jeg overhovedet tænker på eller overvejer at spille en rolle.

Det er den troværdige del af mig selv.

Der, hvor jeg er i overensstemmelse med mig mig selv.

Der, hvor jeg siger det, jeg gør.

Der, hvor jeg gør det, jeg siger.

Jeg har ikke en adskilt identitet fra mig selv.

Når vi giver udtryk for noget, så er vi det selv.

At være med sig selv i alt er at tillade, at jeg bliver gennemlyst.

Det er noget, jeg lader ske i mig selv og af mig selv.

Det er at give sjælen plads, at alt i mig på den måde får lys på sig.

Det er at være i min samvittighed, min sandhed, min livsglæde, min gode intention.

Det er helt fundamentalt at give sig selv og hinanden ro og plads, når der er behov for det.

At anerkende, at alt tager tid, og at alt skal udvikle sig og udfolde sig helt på sin egen måde.

Vi skal ikke blande os i noget i hinanden, der ikke kommer os ved.

Vi skal give os selv og hinanden lov til at være præcis de mennesker, som vi er.

Sådan er vi skabt, og sådan skal vi ære og respektere hinanden.

Alt, hvad der kommer til mig, lader jeg komme.

Der er ikke noget, jeg ikke tør eller vil kigge på.

Enhver, der reagerer voldsomt, på den ene eller den anden måde, har noget i sig selv, som vedkommende ikke vil og måske ikke tør kigge på.

Det kan være selvforskyldt. Det kan være påført af en anden. Det kan også være et miks, som det er svært at gennemskue. Men uanset forklaring ligger det som et mørke, der blokerer for forståelse.

Når vi ikke har sådan noget, er der ingen grund overhovedet til at reagere hovedløst.

Reaktioner i pressede situationer afslører, hvor meget jeg er et sandt udtryk for mig selv.

Jeg er ikke en delmængde af mig selv.

Jeg anerkender alle aspekter af mig selv.

Er der noget, jeg ikke lige kan finde ud af, lader jeg det få den tid og plads, der er nødvendigt.

Jeg har ikke noget at skjule, hverken for mig selv eller for andre.

Jeg kan tåle, at der kan komme lys ind alle steder, og har det ok med det.

Moral er et udtryk for, hvordan jeg håndterer lediggang.

Vi kan også sige, at det er et udtryk for, hvordan vi håndterer frihed.

Holder vi energien hjemme i os selv, og anerkender, at der er noget, vi ikke kender det præcise svar på.

Eller sender vi hurtigt Sorteper videre, som den lave moral kan finde på?

Hvis vi formår at blive i os selv, vil vi altid møde løse ender i vores måde at møde alting på.

Der er meget, vi ikke kender svaret på.

Den lave moral tøver ikke med at ville se sig selv forrest og fejlfri i alt. Men sådan er verden ikke.

Verden er uforudsigelig, og der dukker altid noget op, som fordrer vores positive opmærksomhed og årvågenhed.

Hvis vi iagttager andre, kan vi altid se, om der er sure og mørke i ansigtet, eller om de er åbne og venlige.

Det handler om, hvad man gør, når man ikke er på, når der ikke er fokus på én.

Den sure og mørke ser problemer alle vegne, fordi der er mørkt indenfor.

Den lyse og vågne ser muligheder og tør møde alt med åbne øjne og et åbent sind.

Der skal mod til altid at have et åbent sind, fordi der altid er noget, hvor vi ikke kender svaret. Og tør vi indrømme det?

Hvis man ønsker det, kan man altid få en udvidet forståelse af sig selv og af livet.

Men man skal ikke lave om på noget, der fungerer upåklageligt.

Og man skal ikke lede efter sådan noget.

Det vil og kan være relevant, hvis man enten selv har det dårligt, eller føler behov for at vide mere, at kende et andet begrebsapparat, og en sand måde at leve på, der holder vand.

Det er, hvad jeg gerne vil fortælle om, til dem, der har tid og lyst til at fordybe sig i det.

Jeg vågner og kan mærke alt i mig selv.

Min energi er min integritet.

Jeg er ikke bundet til noget eller til nogen.

Jeg kan knytte mig positivt til nogen og gør det gerne.

Den positive relation er det, der gør os til mennesker, hvor vi begge kan vokse og glæde os.

Jeg er min egen integritet.

Selv når jeg ingenting er, er jeg noget.

Jeg er ikke defineret ved noget ydre.

Men jeg har en kvalitet i mig selv.

Det er måske mærkeligt. Men det betyder, at jeg altid kan trække mig tilbage og vide, at jeg har alt i mig selv med i denne tilbagetrækning.

Og når jeg deltager i noget, så har jeg mulighed for at have alt i mig selv med, eller hvis nødvendigt trække mig tilbage fra alt.

Min energi er min, og den har jeg altid til rådighed, eller kan i hvert fald ret hurtigt få den.

Når andre gør mig til en skygge, har jeg ikke noget at gøre i det selskab, og så trækker jeg mig hurtigst muligt.

Hvis vi vil hinanden noget godt, er det en helt anden sag.

Når jeg gør noget, så har jeg mig selv bag.

Når jeg handler, så stikker der ikke en djævel frem, der kunne have lyst til at gøre det eller noget anderledes.

Når jeg udtaler mig, så er det mig, der gør det.

Jeg tillader mig altid at kigge på mig selv.

Jeg tager altid mig selv i ed.

Jeg tillader mig gerne at være forvirret, og at søge svar i de muligheder, jeg ved, der er.

Jeg tillader mig selv ikke at vide noget.

Jeg gør aldrig noget, hvor jeg ikke med sikkerhed ved, det er mig, der gør det.

Jeg er aldrig udspekuleret.

På den måde kan jeg altid kigge mig selv i øjnene.

Der er ikke noget, jeg ikke tør møde.

Jeg anerkender forvirring og usikkerhed.

Men jeg prøver også med mig selv at komme hen til et sted, hvor jeg ved, hvor og hvad jeg er.