Hvad er det gode

Det gode er det, der kommer til os, når vi giver slip i forhold til livet.

Det gode er det, der kommer til os, når vi giver slip i forhold til Gud.

Begge dele lyder mærkeligt. Begge dele er meget enkelt.

Det gode er givet os som positive muligheder, når vi bliver født. Kunsten er selvfølgelig at giver det tid og plads, og at lade det udfolde sig.

Det gode skabes ved at opfylde de basale behov og at vokse med det, der sker.

Vi har jo altid et stort ansvar for hinanden, for at det gode får lov til at opstå, og lov til at udvikles.

Ingen kan undslå sig dette ansvar. Vi er her ikke kun for os selv. Vi er her for hinanden, for at give plads til det gode i os selv og i hinanden. Det er det, som livet handler om.

Som voksne har vi altid først brug for at tage hensyn til og værne om os selv, men aldrig på bekostning af andre.

Det nye gode er altid skrøbeligt og fint og skal have tid til at finde sig selv i det hele. Det er ikke noget, der bare sker.

På sigt vil det blive stærkt og levedygtigt. Det er ikke anderledes end det naturlige hensyn, vi tager til et barn, og dets udvikling.

At give plads til livet er at give plads til det det gode. At give plads til hinanden og til os selv.

Det gode kan aldrig være negativt vendt imod andre.

Det gode handler om at lukke op og at give plads, at gøre synlig og at gøre fri.

At genkende er at spejle os.

At få viden er at genkende noget. Noget som vi før har mødt eller stiftet bekendtskab med.

Vi kan kun genkende noget, som vi positivt har mødt. Selv smerte er et positivt møde. Vi har brug for at møde forsiden, altså den positive, for at forstå noget. På den måde kommer livet til os. På den måde forstår vi og genkender vi livet.

På den måde får vi viden i det hele taget. Det er lige så enkelt, som det er skrevet.

Når man helst ikke vil have det frem, skyldes det, at de voksne ikke ønsker deres virkelighed ændret. Derfor bliver det hele bøvlet og besværligt, og fyldt med skuespil.

Men livet er enkelt. Livet er godt. Livet er smukt. Sådan kan det blive for alle, bare vi positivt siger ja til det, og lader os styre af dette ja. Så får vi både viden og glæde og kærlighed og ordentlighed til gengæld.

Det er så enkelt, og dog er der praktisk taget ingen, der ønsker det afsløret. For så hænger verden ikke sammen mere, som den gør.

Nogle dyrker smerten, for at livet på den måde kan styres, og andre kan holdes i et jerngreb.

At være god er at være gennemført god, ikke godt til lejligheden, ikke god, fordi man få noget igen. Det kan vi alle sammen finde ud af.

Godhed kommer fra det dybeste i os selv, når vi lader det.

Det gode er ikke noget, man kan købe på en markedsplads.

Det kræver, at man har lyst til det. Ønsker det. Gerne vil det. Gerne vil bruge tid på det. Give det ro. Give det tid. Ellers har det ikke en chance.

Til gengæld kan det overstråle alt andet i livet, hvis vi giver det plads og giver det tid. Men det findes ikke som en mellemvariant. Det er ikke muligt i et atmosfære af ligegyldighed, eller kynisme og hårdhed for den sags skyld.

Mine bøger handler om altid at være ordentlig i livet.  Det er simpelt hen et grundtema.

Det gode er noget, vi kan være i. Det gode er noget, vi kan være med. Det gode er jomfruelig glæde. Vi kan ikke eje det gode, men vi kan glæde os over det. Det er hver gang vi bare lader det gode opstå og udfoldes sig, at vi har denne mulighed. Det gode er livets mening.

Det gode er kun muligt, hvis de implicerede siger ja til at være i det gode, med det gode, alene eller sammen, og i dette ja gennemfører det helhjertet.

Jeg kan kun sige ja på vegne af mig selv, men kan godt opfordre andre til også at gøre det.

Der hvor to eller flere mennesker for alvor vil det godt for hinanden, er der, hvor det virkelig rykker, ikke bare kalkuleret eller med egoistiske bagtanker.

Der er ikke ret mange, der virkelig vil det godt for hinanden. Når vi på et tidspunkt finder ud af det, lærer det, så vil der for alvor ske noget i verden.

Livet er i sit udgangspunkt naturligt og godt.

Dette gode bliver nogle gange taget for givet i en sådan grad, at det bliver glemt, oven i købet også fortrængt, tilsidesat, til fordel for noget, der regnes for mere rigtigt.

Det gode er altid noget, vi siger ja til.

Det gode er vores betingelse for at være mennesker, at være i live.

Der findes ingen anden så dyb grundlæggende betingelse.

Det gode skabes af det gode.

Det gode skabes i det gode og med det gode.

Det gode er mit felt.

At være i det gode.

At være med det gode.

At være det gode.

Det er metoden til at fastholde og at udvikle det gode.

Det handler om intention.

Det handler om dybt nede og inde i sig selv ubetinget at sige ja.

Herefter vil vi altid kunne være det, idet vi jo skal blive i den gode energi og den gode intention.

For at komme til det gode, som er en mulighed for alle, skal vi igennem en masse lag, der ikke umiddelbart ligner noget godt.

Der er masser af konfliktmateriale, som skal bearbejdes, noget der kræver knofedt, hovedbrud, bøvl.

Men der er lidt ligesom at gå i strandkanten, eller at sidde ved et bål, og mærke flammerne. Der finder en lutring sted, som langsomt, måske meget langsomt, lukker op for erkendelsen af, at der bagved alt er noget godt, og at man kan være i dette gode.

Det gode er også det fælles gode, der hvor vi mødes, der hvor vi kan mødes om noget godt. Der hvor vi trives og nyder hinandens selskab. Der hvor vi går en tur sammen. Der hvor vi kommunikerer godt. Vi godt hver især, hvor vi godt kan lidt at være sammen. Og vi søger det, i hvert fald hvis vi er ærlige og ordentlige mennesker.

Om det gode gælder det, at vi kan vælge det til, og vi kan vælge det fra.

Det gode skal forankres, hvis vi ønsker, at vi altid skal kunne være i det, og være med det.

Nogle vælger at lave en aftale, der binder dem til hinanden.

Nogle lever i tillid til hinanden. Det er fint, så længe begge holder fast i denne tillid. Men hvis det ikke er tilfældet, kan det være meget smertefuldt for den anden part, hvis relationen brydes.

I øvrigt gælder det helt generelt, at det ikke i så høj grad handler om, hvad jeg gør, men med hvilken intention jeg gør det. Intentionen ligger neden under alt det andet, som selvfølgelig gerne må være smukt og godt. Men det er intentionen, der gør, om det også bliver smukt og godt.

Så vi kan vælge det gode som den helt grundlæggende begrundelse for vore handlinger.

Man kan som menneske have gået i en tilstand, som ikke er det gode, måske snarere tværtimod, så længe, at det føles som den rigtige, hvor overgangen synes nærmest umulig.

Men det er den ikke.

Hvis man lader noget være smukt, så bliver det smukt.