Hvad er det, der driver mig?

Min grundlæggende, altid nærværende interesse er, hvor jeg er lige nu, i forhold til det, jeg agerer i.

Her, og ingen andre steder, kan vi afgørende gøre en forskel i livet.

Hvordan jeg er og handler lige nu, er afgørende for alt, hvad der kan og skal ske efterfølgende.

Ingen andre end jeg har denne suveræne beslutningsret over det, som jeg er aktiv og engageret i.

Jeg er min egen beslutningsret, og dermed min egen aktør i forhold til min skæbne.

At andre kan gøre noget, der forskyder mine handlinger og intentioner, er helt sikkert. Men det er stadig mig, der afgørende trykker på knapperne i mit liv, og i forhold til dem, jeg er sammen med.

Det er mig, der administrerer min energi, mine handlinger, min attitude, min måde at være i verden på.

Det er altid helt afgørende, hvor jeg er i mig selv, i forhold til de beslutninger, jeg tager i livet.

Er min intention altid at gøre det gode, det sande og det smukke?

Hvis det er tilfældet, har jeg fat i min sjæl, og lader den få det sidste ord.

Det er vigtigt, hvem jeg lader få det sidste ord i alt, hvad jeg foretager mig.

Det er det, der dømmer mig, som jeg vil kunne mærke konsekvensen af. Her lyver tiden ikke.

Hvem står bag mig selv?

Hvem styrer den afgørende drivkraft i mig?

Vi leder efter én grundlæggende dynamik i livet.

Et menneske, som altid kan kontrollere sine arme og ben.

Et menneske, som  har eller er gået vejen.

Som helt igennem er det, han siger og gør.

I Assisi, ved Frans’ krypt, oplevede jeg flere gange en stille, mørk tilstand, som jeg forstod som Skabelsen, før noget andet blev til.

I San Damiano oplevede jeg, hvordan den korsfæstede Jesus var bundet på hænder og fødder.

Da jeg var sammen med Nina, fik vi at vide af ærkeenglen Metatron: I skal være mine hænder! og fødder! og mit talerør! I kan godt!

Som jeg oplever det, er Ny Tid at kunne handle i verden på en ny måde, hvor vi altid har styr på os selv, i alt, hvad vi gør, og hvad vi siger.

At blive stående i os selv, men også at kunne handle i verden på samme tid, dybt ansvarligt.

At gå vejen er ikke ord, der kommer ud af munden, uden sammenhæng med kroppen i øvrigt. Det handler ikke om et nyt indtægtsgrundlag, som nogle fejlagtigt tror i spirituelle kredse.

Når vi siger noget, så er vi det, vi giver udtryk for. Ikke i form af skygger. Men i vores eget væsen. Og på den måde giver vi andre mulighed for at være det samme. Ikke for at ligne os. Men fordi sandheden er i den udfoldede sjæl. Ikke, som nogle tror, i egoet.

Mit fokus er et levedygtigt og bæredygtigt grundlag for at være menneske.

Hvor vi er funderet i et sandt og kærligt grundlag for at leve.

Et sted, hvor vi har det godt. Hvor vi kan være i os selv.

Hvor ingen andre skal bestemme, eller blande sig i, hvad jeg skal med mit liv.

Men samtidig et sted, hvor andre har gået vejen før mig, for at vise, at den er mulig og farbar.

At man skal holde sig væk fra falske profeter og guruer, der kun er interesseret i penge og berømmelse.

At man skal stole på det dybe i sig selv, hvor de sande svar kommer fra, når vi tør være med os selv og i vores egen energi.

Det ikke-instinktstyrede er at lade livet åbne sig, som det selv vil.

Instinktstyret er man-styret.

Instinktbårne mennesker indrømmer sjældent deres fejl, eller kun hvis de kan se en fordel ved det.

Instinktet lukker for lyset ved at lukke rummet med en elastik.

Så længe man handler gennem sit instinkt, har man ikke afgørende sagt ja til noget i livet.

At være med sin sjæl er at sige ja, ubetinget ja, og bare se, hvad der sker, og lade det ske.

Vi har jo lov til ikke at acceptere hvad som helst, men udgangspunktet er, at vi kigger på og møder, uden på forhånd at afvise noget.

Lade være med at blande sig, men stilfærdigt at møde og kigge på det, der sker.

Det betyder ikke, at vi uden videre hopper ud i noget, men vi lader det komme indenfor.

Det er måden stilfærdigt at lade noget nyt komme ind i livet.

Livskraft er at gøre det, jeg har lyst til.

At give sit instinkt lov til at udfolde sig positivt.

I min verden er det altid noget, der foregår i sandhed og i kærlighed.

På samme måde, når to elskende rører ved hinanden, fordi de begge gerne vil.

At opleve kærligheden er det, der holder os i live.

Der findes intet dybere og mere livsbekræftende.

Når det sker, så kommer det bare til os.

Og det er storslået på helt sin egen måde.

Et menneske har meget kraft.

Denne kraft har vi selv indflydelse på.

Vi kan lade den drive os. Vi kan også selv stille os bag.

Det sidste er en anden måde at udtrykke den frie vilje.

At vi har friheden til selv at bestemme, hvad vi gør ved og med os selv, og ved andre.

Ingen af delene er givet på forhånd.

Vi er dem, der bestemmer, når det kommer til stykket.

Kun jeg kan afgørende tage beslutninger i mit liv, ligesom jeg ikke afgørende kan tage beslutninger for en anden.

Vores beslutningskraft er, hvordan vi håndterer vores energi, og alt, hvad der rører sig i os, i mig.

Seksualitet er kraft. Hjerte er energi. Tanke er formidling, forståelse.

Ingen af delene er nok, hvis et menneske skal sige ja og gøre noget anderledes.

Her kommer væsenet og viljen ind i billedet, men også intentionen.

At flytte sig selv fordrer vores aktive medvirken, at vi har lyst til det, og gør det.

Vi kan ikke flytte os alene på grund af en kraft, en energi eller en indskydelse. Der skal noget massivt.

Det handle om vores ja, at vi oprigtigt vil det, og så at vi gør det.

At flytte os er for mange en meget vanskelig disciplin.

Nogle vil hellere gå i baglås, lyve, bagtale, end selv aktivt at gøre noget, der flytter noget. Det er mærkeligt, men sådan er det.

Ærlighed er det nemmeste i hele verden, og det er det virkeligt.

At have kontakt med sin sjæl er det nemmeste i hele verden, og det er det virkeligt.

At være ordentlig er det nemmeste i hele verden, og det er det virkeligt.

Hvad er så årsagen, at så mange ikke gør det og er det?

Hvad er årsagen til, at mennesker kan finde på at ødelægge andre mennesker, bare for at komme først i køen?

Det virker uforståeligt og utroligt, når man har kontakten og adgangen.

Vi har alle valget mellem sandhed og løgn.

Vi har alle valget mellem kærlighed og had.

Instinktet tilbyder tryghed og sikkerhed.

Sjælen fordrer frihed og åbenhed.

Er det forklaringen?

Vi skal være klar til utryghed og usikkerhed. Det er ikke alle, der har lyst til det.

Ærlighed og kærlighed fordrer, at jeg også kigger indad, at jeg er villig til at slippe. Det er ikke alle, der har lyst til det.

Hvis man er mere bundet til sit instinkt end til sin sjæl, er man nok ikke så sjov at være sammen med.

Bundethed til instinkt er sådan noget som at være bundet til penge, prestige, ting og sager, og så et stort ego.

Hvis man omvendt er bundet til noget dybere i sig selv, såsom sandhed og kærlighed, får man en noget anderledes udstråling. Og så efterlader man noget godt, også til andre.

Instinktet er ufatteligt selvisk, når det har magten. Det står ikke af vejen for at efterlade andre blødende og lidende, og i øvrigt kun at rage til sig, og selv at søge fordelen og skumme fløden i alt.

Hvad der afgør dybden i livet, kan være svært at svare på. Men der er ingen tvivl om forskellen i virkning og kraft.

Hvis man øver sig i at blive et godt menneske, så bliver man det også.

Hvis man synes, det er vigtigt at blive et godt menneske, så bliver man det også.

Man skal ville det selv.

Man skal aktivt gøre noget selv.

Det er den første og primære betingelse og forudsætning for at opnå noget i livet. At komme fra A til B.

Hvis ikke man har dette ønske og denne vilje selv, kan alt andet gøre fuldstændigt ligegyldigt.

Jeg skal selv ville fra A til B, hvis der skal være kvalitet og dybde i en beslutning.

Det er ikke, hvad vi gør, men begrundelsen for det, vi gør, der for alvor betyder noget.

Gentagelse i sig selv medfører ikke kvalitet. Men det gør den sande intention, hvor vi altid skal kunne spørge os selv hvorfor, og aldrig bare repeterer.

Hvis vi vil forstå os selv, skal vi, før alt andet, lede efter den bagved liggende begrundelse for at handle, som vi gør.

Denne bagved liggende begrundelse eller intention styrer alt andet i vores liv. Alt andet er underordnet det, som styrer os, som vi lader styre os, eller som vi har besluttet, skal styre os.

Vi bestemmer selv, men vi klarer os ikke uden på forhånd selv at skulle tage et afgørende valg, vel at mærke et positivt valg.

Man kan jo ikke lade sig styre af et negativt valg. Det er indholdstomt. Og man kan ikke leve sit liv efter et indholdstomt formål.

Hvis vi lader sjælen styre os, vælger vi fra de hylder, hvor det gode, det sande og det smukke er placeret.

Instinktet er altid styret af noget negativt, da instinkt ikke har indhold, kun form.

Man kan i øvrigt ikke have sit instinkt med over i sjælens område.

Instinktet skal man lære at trimme, så det bliver den kærlige version af et menneske.

Med et trimmet og kærligt instinkt kan sjælen få lov til og mulighed for at give sig til kende.

Vi kører jo heller ikke med lastvogn eller med gummiged, eller med damptromle, ind i Himlen, vel?

Hvad er min dybeste drivkraft?

Hvad er det, der udløser mine handlinger?

Hvad er det, der udløser mine intentioner?

Hvad er det, jeg dybest set forsøger at udtrykke?

Hvad er det, jeg gerne vil.

Denne dybe drift eller trang, eller dette ønske, er mit sande væsen.

Hvis jeg lader noget usandt træde i stedet, hvad mange mennesker gør, spiller jeg en rolle, og så er det rollen, der styrer mig.

Denne rolle kan være et ego, som i denne betydning er et forvrænget ja.

Mange mennesker lader sig styre af et forvrænget ja.

Det gælder især, når man som voksen lader sig styre af personlige ambitioner, det typisk kan handle om penge, prestige, at blive set, at blive hørt, at være noget ved musikken, eller på anden måde at have ambitioner.

Der er ikke noget galt ved ambitioner, så længe de ikke er styret af nogle af de syv dødssynder, som er hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede, dovenskab.

I alle tilfælde er det forvrængede former af naturlig menneskelig adfærd, som praktiseres bevidst, også i situationen bevidst om det forkerte i at handle, som man gør.

Man lader sig styre af nogle lave instinkter, og ønsker ikke at kigge på det, mens man gør det.

Og man gør det for egen vindings skyld, og for andres ulykke.