Hjertets frihed

Sjælen gør os fri. Ikke som et statement. Men fordi vi giver slip og betingelsesløst lader den komme til.

At være i hjertet. At have hjertet med giver frihed.

Hvad jeg gør her og nu, er altid det vigtigste i livet.

Min måde at være i livet på er det eneste, der afgørende betyder noget.

Den attitude, der opstår på baggrund af min måde at være i verden på, er det eneste, der betyder noget.

Det er mit aftryk i verden. Ikke hvad jeg gerne ville være, eller hvad jeg måske godt kunne tænke mig at gøre. Men hvad jeg er og gør.

At have frihed til mig selv er den bedste måde at have frihed til hvad som helst.

Når jeg er låst i mig selv, er jeg også låst i forhold til mine muligheder ud i verden.

Frihed er selv at kunne bestemme, hvad jeg har lyst til.

Er vi to eller flere, vil vi kun være begrænset af vores egen modvilje og modstand, hvis vi har friheden i os selv.

Det er ikke alle, der kan finde ud af at navigere i frihed, men det er i virkeligheden et stort privilegium at kunne.

Tro handler om at give slip i forhold til noget, der er større end en selv. Et højere formål. En dybere mening.

Tro handler om at lade være med at tro, at man er verdens centrum.

At frigøre sit hjerte vil gøre alt muligt.

Kreativitet. Fantasi. Oprigtighed. Ærlighed. Selvfølgelig tillid. Åbenhed. Visdom.

Friheden er noget, vi har inde i os. Det er noget, vi mærker. Det er et område, hvor vi grundlæggende kan gøre stort set, hvad vi vil.

Der er ingen andre til at sætte grænser og restriktioner end os selv. Vi er i dette felt vores egen herre.

Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvordan vi håndterer denne frihed.

Men rummet er vores. Sådan er det i ethvert menneskes liv. Friheden er helt grundlæggende til vores egen disposition. Og i denne tilstand og det os selv, og ingen andre, der afgør, hvad vi stiller op med den.

Men selvfølgelig kan vi ikke bare gøre ved den, hvad det passer os.

Under alle omstændigheder kommer vi til at stå inde for, hvordan vi har valgt at bruge den.

Frihed er ikke bare noget, vi har og tager. Det er en dybt uansvarligt måde at forholde sig, både til selve fænomenet, og til de mennesker, som jo selvfølgelig skal have andel i friheden.

Frihed er ikke til ejendom. Det er der mange, der tror.

Jeg har oplevet mennesker, der, fordi de havde ubegrænset frihed og ubegrænset råderum, så behøvede de ikke at tage hensyn til noget som helst, eller for den sags skyld være taknemmelige for noget som helst.

Intet kan være mere forkert.

Frihed kan man godt opleve, også i rigelige mængder, men det betyder ikke, at man bare kan og skal rage til sig, og være ligeglad.

Eller, som jeg også har oplevet, at frihed er frihed til at opføre sig, nøjagtigt som det passede vedkommende.

Intet er mere forkert.

At have og få frihed betyder, i hjertets forstand, at vi skal adressere den derhen, hvor det rettelig hører til.

Instinktet siger altid: mig først! og mig derefter!

Det skal vi lære at sætte os ud over.

Vi har altid et ansvar. Vi har altid pligt til at være ordentlige.

Vi har altid pligt til hensyn, respekt, og jo også til taknemmelighed.

Frihed er ikke bare noget, der kommer, eller som er der. Den er der af en årsag. Og den kan man ikke bare bruge løs af, og så være ligeglad. Det er simpelt hen hensynsløst og uanstændigt.

Så at være i frihed er altid også at være i en dyb pligtfølelse og i stor ydmyghed og i stor hengivenhed.

Ellers har man ikke forstået noget som helst.

Man forstår kun livet i høj bevidsthed, hvis man fri og åben formår at være i sit hjerte.

Vi har altid livet foran os som en positiv mulighed, som vi kan forholde os til og agere i.

Og hvis vi vil, kan vi også altid mærke, hvad vi præcis skal gøre, for at blive i frihed og glæde.

Vi har masser af muligheder. Vi skal altid tage hensyn til hinanden. Vi skal altid vise hinanden respekt.

Med det i mente ligger livet åbent for enhver, der gerne positivt vil have noget ud af det.

Men vi må aldrig gøre det på bekostning af andre.

Vi må aldrig i forhold til livet selv stille os forrest i køen, og skygge for de andre.

Og så skal vi i det hele taget lære, blive meget, meget bedre til at være der for andre, og at elske andre. Det er på den måde, vi lærer også at elske os selv. Det starter ikke foran spejlet. Det er blændværk!

Enhver form for bundethed begrænser et menneske i sit potentiale. For at lyse som en sol.

Bundethed er altid til instinktet. Men udadtil er det til en person eller til ting.

Indadtil er det et mønster, der låser energien. Det svarer til at være bedøvet eller at have brækket benet. Og så længe mønsteret er aktivt, kan sjælen ikke udfolde sig frit.

Det er det, det handler om.

Jeg repræsenterer en meget enkel og stilfærdig tilstand, som jeg vil kalde hjertets frihed.

Den er kun mulig i en tilstand, hvor jeg ikke er bundet.

Den er hyppigt forekommende hos børn, der endnu ikke er løbet ind i voksenlivets ubarmhjertige måde at leve og at undertrykke på.

Voksenliv foregår altid ved siden af sig selv.

Voksenlivets facon er i strid med naturlighed og i strid med guddommelighed. Men det er de voksne fuldstændigt ligeglade med. De vil bare have ret, koste hvad det vil. Og så vil de ikke slippe deres privilegier, med den samme begrundelse.

De stiller gerne hele deres væsen bag.

Voksenliv på den måde er dybt bundet og dybt ureflekteret instinkt. Det ser kun sig selv. Det vil kun sig selv.