Hjertets frihed

Hjertets frihed

Man forstår kun livet i høj bevidsthed, hvis man fri og åben formår at være i sit hjerte.

Vi har altid livet foran os som en positiv mulighed, som vi kan forholde os til og agere i.

Og hvis vi vil, kan vi også altid mærke, hvad vi præcis skal gøre, for at blive i frihed og glæde.

Vi har masser af muligheder. Vi skal altid tage hensyn til hinanden. Vi skal altid vise hinanden respekt.

Med det i mente ligger livet åbent for enhver, der gerne positivt vil have noget ud af det.

Men vi må aldrig gøre det på bekostning af andre.

Vi må aldrig i forhold til livet selv stille os forrest i køen, og skygge for de andre.

Og så skal vi i det hele taget lære, blive meget, meget bedre til at være der for andre, og at elske andre. Det er på den måde, vi lærer også at elske os selv. Det starter ikke foran spejlet. Det er blændværk!

Enhver form for bundethed begrænser et menneske i sit potentiale. For at lyse som en sol.

Bundethed er altid til instinktet. Men udadtil er det til en person eller til ting.

Indadtil er det et mønster, der låser energien. Det svarer til at være bedøvet eller at have brækket benet. Og så længe mønsteret er aktivt, kan sjælen ikke udfolde sig frit.

Det er det, det handler om.

Jeg repræsenterer en meget enkel og stilfærdig tilstand, som jeg vil kalde hjertets frihed.

Den er kun mulig i en tilstand, hvor jeg ikke er bundet.

Den er hyppigt forekommende hos børn, der endnu ikke er løbet ind i voksenlivets ubarmhjertige måde at leve og at undertrykke på.

Voksenlivets facon er i strid med naturlighed og i strid med guddommelighed. Men det er de voksne fuldstændigt ligeglade med. De vil bare have ret, koste hvad det vil. Og så vil de ikke slippe deres privilegier, med den samme begrundelse.

De stiller gerne hele deres væsen bag.

Voksenliv på den måde er dybt bundet og dybt ureflekteret instinkt. Det ser kun sig selv. Det vil kun sig selv.