Hensynsløs adfærd

Den svenske film Ondskab (2003) er et godt eksempel på instinktstyret adfærd af værste kaliber.

Når vi handler i lyset, bliver vi i lyset.

Sandheden og lyset gør os stærke.

Mørket svækker os.

Når vi handler ind i mørket, skaber vi mørke for os selv.

Mørkets totale dominans er nedsmeltning af liv.

Sådan som det sker i krig og i ødelæggende relationer.

Undervejs kan man ødelægge hinanden og sig selv i en mere og mere destruktiv adfærd.

Vi bestemmer selv, hvor meget det mørke skal have magt.

Mennesket i sit instinkt kan blive så kompromisløst, at det kun vil mørket i alt, stædigt og fanatisk.

At det tager andre med sig i døden.

Hele problematikken omkring instinktstyring er, at jeg kun vil mig selv, for mig selv, og at alle andre skal rette ind efter mig, hvis de vil have min velsignelse.

Det er en sygelig måde at være i verden på. Den fordærver seksualitet.

Den fordærver alt. Den forhindrer, at vi i kærlighed er sammen, for og med hinanden.

Vores kontinuitet og selvoplevelse er afhængig af, at vi altid og ubetinget opfører os ordentligt. Kun derved kan vi mærke alt i os selv, tilbage til vores guddommelige oprindelse, og på den anden side vores kobling til evolutionen.

Gennemført ordentlighed kan få os til at opleve denne dybe energetiske sammenhæng. Men det fordrer ydmyghed, ærbødighed, taknemmelighed, altid at være respektfuld og hensynsfuld.

Det kan ikke afviges fra disse præmisser, og hvis vi vil, kan vi mærke, hvorfor det er sådan. At nogle gør det alligevel, og opfører sig fuldstændigt hensynsløst, skyldes, at mennesket har en fri vilje.

Vi kan nævne terrorregimer, tortur, selvmordsaktioner, med det erklærede formål at dræbe og lemlæste så mange som muligt.

Jeg har selv oplevet, på en spirituel rejse, at lederen opførte sig fuldstændigt hensynsløst og uansvarligt. Dybt kalkuleret, kun for at ødelægge mig, og for at udnytte sin magtposition.

At ødelægge alt, hvad der er enkelt og naturligt, også naturligt smukt, i mit liv. En totalt respektløs adfærd.

Totalt hensynsløst. At eliminere mig fuldstændigt, for selv at få magten og kontrollen over Ny Tid. var den bagved liggende intention fra vedkommende.

Hun har vitterligt gjort alt, hvad hun kunne, for at gøre livet umuligt for mig. Det kan jeg mærke. Herunder at gribe dybt og destruktivt ind i min fysiske formåen.

Det er en bevidst handlemåde, hvor handlingen bestod i at ødelægge nogle tråde inde i mig, mens jeg, som flere andre, havde engageret os i et spirituelt projekt.

Kynismen blev understøttet af, at jeg var taget helt til Japan, ude at vide, hvad der ventede mig.

Den udslagsgivende handling fra min side var, at jeg formåede sandt at få kærligheden i spil uden for en binding, og det provokerede hende, da hun kun kunne og ville se alt i verden igennem sin egen binding.

Jeg gjorde det ikke for at provokere, på nogen måde overhovedet, er det vigtigt at tilføje. For mig var det en dybt fascinerende måde at være med livet, i en smuk udfoldelse.

At bruge sin spirituelle kompetence destruktivt, for at friholde sit ego, var hendes reaktion.

Det sjove, set på afstand, er, at hun havde skabt sig sit eget begrebsapparat, som hun opfattede som helt sit eget, med sine egne regler og sit eget system.

Begreber virker kun, når de er forbundet med en sand virkelighed. Det gælder et hvilket som helst begreb.

Når man opfatter sin egen bundne virkelighed som selve virkeligheden, kan man tro sig selv berettiget til at handle, præcis sådan som man vil, uden hensyn til, om det nu også er i overensstemmelse med den sande virkelighed.

Det var dog hende selv, der forinden havde formuleret, at der kun findes én regel i universet: Du må ikke skade andre!

Hun fik meget hjælp til sin måde at forstå verden på, men har jo så åbenbart valgt, i afgørende situationer, ikke at lytte til denne vejledning.

Ingen er forsætligt ond, begrundet i hjælp fra sine guider!

Da hun i 2014 satte min sjæl på plads, fordi hun under kanalisering fik at vide, at hun kunne, sagde hun til mig, at det ville få stor betydning for mig.

Da hun 2½ år senere ødelagde det samme spirituelle arbejde i mig, var der ingen kommentar.

Hun vidste, at hun var den eneste, der kunne gøre det, og derfor kunne hun også fjerne det igen, i den tro, at ingen ville opdage det.

Det er tydeligt for mig, her flere år efter, at hun med sit indgreb i min energistruktur har sat en lavine i gang i mig, der har påvirket alt i alle mine relationer.

Ved at gå ind i min energi har hun simpelt hen bevirket, at jeg i andres øjne nu pludselig var forkert. Og dermed igangsat noget i dem, som har skabt afstand til mig.

Det eneste, jeg kunne mærke i Japan, november 2016, var smerten ved ikke at blive mødt, da hele projektet var at bringe Ny Tids energi i spil, hvor vi jo alle bidrog med vores energi.

At der også og samtidig skete noget mere, forstod jeg først for alvor 2½ år senere, i pinsen 2019, mens jeg var i Assisi.

At hun havde kastreret mig, og ødelagt noget i mit hjerte.

At alt i mig herefter kom til at vende forkert, så jeg tiltræk andre menneskers mørke og kanter. Det var ualmindeligt hårdt og kynisk at opleve, men jo ikke mindre kynisk at reflektere over, hvad et andet menneske tror, hun kan tillade sig at gøre. Uden for enhver forestilling om anstændighed.

Jeg blev ødelagt af et andet menneske, så langt som hun kunne nå ind i mig, og dermed var der ikke længere noget, der var naturligt, i min måde at være i verden på. Alt var smadret, og skulle bygges op, helt forfra.

Intentionen fra hendes side kan kun være, at jeg under ingen omstændigheder må blive virkelig. Ved at ødelægge mine relationer og min fysiske forankring til virkeligheden ville jeg ikke kunne manifestere mig som den, jeg var.

Jeg ville for altid være glemt.

Min force er, at jeg har prøvet det før.

I den mellemliggende periode, i 2017 og 2018, var jeg med hende på yderligere 3 spirituelle rejser, til Island, i Bosnien og på New Zealand, hver gang med hende som ankerperson. Så det varede længe, inden jeg anede uråd eller forstod, hvad der var sket.

Handlingen, at ødelægge mit energisystem, er foretaget helt på egen hånd, og uden andres viden.

Og af samme grund har jeg fået hjælp udefra til at forstå den, hvis formål var at eliminere mig i min spirituelle opgave.

Når jeg genoplever, eller får lov til at genopleve, hendes adfærd på de næste tre spirituelle rejser, blev jeg behandlet som det modsatte af at passe en plante i vækst. Jeg var i opløsning.

Jeg oplevede, hvordan en masse lys sivede ud af mig, i forbindelse med ophør af en relation.

Den måde, hun kommenterede min lidelse og tilintetgørelse på, med smil og tilfredshed, handlede om at holde øje med, at jeg ikke blev virkelig.

At miste min direkte kontakt med sjælen fik mig til at desintegrere, i stor lidelse.

Det var hende, helt suverænt, der ødelagde det bånd, som relationen til min kæreste var skabt i.

Mit forhold til en anden kvinde blev forsætligt ødelagt af en kvinde, der til formålet anvendte sine spirituelle færdigheder.

Ved at skære dette bånd over ødelagde hun også den smukke dynamik, der var i forholdet.

En dynamik, der er i alle levende forhold, også når der er udfordringer. Men her er udfordringerne netop dem, der vil kunne bringe det hele op på et højere niveau, i sandhed og i erkendelser.

Det er ondskab på et meget højt plan, selv om handlingen er noget af det laveste, man overhovedet kan tænke sig.

Og i pinsen 2019 forstod, jeg mens jeg var i Assisi, at hun havde grebet ind i min seksualitet, på en måde, hvor jeg blev kastreret.

Alt blev vredet rundt i mit liv, og min seksuelle formåen gik i stykker.

Hun kunne det, og gjorde det, fordi hun havde clairvoyante evner og var shaman.

Hun fulgte sin destruktive adfærd mod mig helt til dørs.

Hvis ikke min sjæl blev integreret i mit instinkt, ville jeg ikke sandt blive i stand til at formulere et sandt alternativ, en ny måde at være i livet.

Det ville hun have lov til at bestemme, også selv om handlingen på ingen måde var i orden.

Det var en dybt ondskabsfuld handling fra vedkommende, og det var ikke meningen, at andre skulle vide noget om hendes udåd.

At alt i mig blev påvirket destruktivt, og at alt derved blev skilt ad, desintegreret, tror jeg ikke, at nogen havde regnet med.

Handlingen har sat mig uden for enhver form for social relation.

Mage til kynisme har jeg aldrig tidligere i livet været udsat for. Fuldstændigt vanvittigt.

Tænk at et menneske, med sine dybe bindinger, kan finde på, dybt barnagtigt, at ødelægge et andet menneskes energistruktur.

At en spirituel overhovedet kan tænke tanken at bruge sin kompetence til sådan noget. At ødelægge, med det ene formål at ødelægge. Et menneske, totalt fanget i sit kyniske instinkt.

Uden direkte hjælp udefra ville jeg ikke have haft en chance for at forstå, hvad det hele handlede om.

Det er handling direkte ind i mørket, og det slipper hun selvfølgelig ikke godt fra.

Det spirituelle felt, hvor hun kunne udfolde sin clairvoyance og sin shamanisme, virker kun i lys. Når det bliver brugt mørkt, kan det ikke opretholdes.

Det er helt sikkert, at hun med sine onde handlinger mister sit frirum.

At handle ind i mørket er en fuldstændigt forskellig retning fra den, jeg agerer i. Den vil ikke kunne undgå at skabe mere mørke.

Jeg kunne overhovedet ikke finde på at gå ind i mørket på samme måde. Det ligger mig så fjernt, og kan på ingen måde samarbejde med et arbejde mod sandhed.

Hvis ikke jeg her kunne formulere det, ville jeg i eftertiden blive glemt. Og det ved hun godt.

Nu er det jo sådan skruet sammen ude fra universet, at jeg er et nødvendigt led i forbindelse med implementering af Ny Tid.

Ingen tvivl om, at hun med sin handling har troet, at hun kunne tage min plads, som frontfigur. Det har sandsynligvis været den primære drivkraft, hvad man selvfølgelig aldrig får hende til at indrømme.

Det er fuldstændigt grotesk at tro, at man, ved at ødelægge et andet menneske, kan få verdensherredømmet.

I 2015 var vi på retreat sammen på Lesbos. Her fik hun at vide, hvem hun havde været i et tidligere liv. På samme retreat har hun også fundet ud af, hvem jeg havde været, fordi hendes sjæl mødte min sjæl.

Dermed kendte hun også vores forhistorie i et tidligere liv. Hun delagtiggjorde ikke mig i sin viden. Men det var tydeligt på den næste spirituelle rejse til Bhutan, at hun gik helt ved siden af sig selv.

Det var heromkring, hun begyndte at udvikle og udfolde et kæmpestort ego, som er en besynderlig måde at håndtere viden om tidligere liv.

Der knytter sig en meget vigtig detalje til, hvad man stiller op, når man oplever noget afgørende nyt i livet. Det kan være en forelskelse, men det kan også, som her, være en åbning ind mod noget nyt.

Vil jeg bruge denne viden på at lade alt i mit eget liv transformere, eller vil jeg alene nyde frugterne, men uden at lave om på mig selv?

Det første er at lade sig oplyse, og at blive klogere. Det andet er at tiltrække sig andres lys, men uden at lade det påvirke andet end sin egen selvopfattelse. Her forbliver jeg mørk indvendigt, vil ikke ændre noget i mit eget liv.

Der er mange, der falder lige præcis her! Vi vælger selv!

Egoet er en klar sammenblanding af en instinktbåret identitet og af en bevidsthed om, hvem hun tidligere havde været.

I praksis gjorde hun meget ud af at fortælle om sin uddannelse og sit tidligere arbejde, som blev kombineret med hendes spirituelle kompetence.

De to former blev blandet sammen, og det er jo i sig selv lidt problematisk, da de to verdener ikke kan have ret meget med hinanden at gøre.

Alene den historiske distance, men også identiteter fra to vidt forskellige tidsaldre, fortæller jo, at det ikke kan, og ikke må sammenblandes.

Jeg har ikke spillet med på hendes egotrip, og måske derfor skulle jeg straffes. Hvad ved jeg? Men det er ikke usandsynligt.

Det afgørende over for mig var, at hun greb destruktivt ind i mit system, og ødelagde noget i mig, og det fortæller i hvert fald om et menneske, der ikke har formået sandt af finde den dybe sammenhæng i sin spiritualitet.

Jeg skulle ødelægges, for at noget ikke måtte blive kendt. Det er den enkle sandhed!

Hun har, som jeg ser det, troet, at hun kunne mere end mig, i forhold til at række ud i universet. Og hun har troet, at det, som hun gjorde ved mig, derved ikke ville blive tilgængeligt for andre. At hun med andre ord kunne slippe godt om ved det. Hun ved, at universet har brug for hende, og det har hun kynisk udnyttet.

Jeg har i en årrække oplevet mit liv desintegreret og ødelagt, hvordan alt faldt fra hinanden, og har først for alvor forstået, hvad det handlede om, i forbindelse med mine indtil videre 5 besøg i Assisi.

At være i en tilstand, hvor man menneskeligt er lukket ned, har været dybt lidelsesfuldt.

Det onde er også, at hun eliminerer mit menneskevæsen, så jeg bliver handlingslammet, og fuldstændigt ligger brak.

Men fordi jeg hele tiden har haft ærkeenglen Metatron lige bag mig, er det lykkedes mig, næsten uden hjælp fra andre mennesker, at komme tilbage til livet, at blive healet, og så skriver jeg jo bøger, hvor jeg kan fortælle, både min historie, og den viden, jeg er her for at formidle.

Men det er ikke med alles gode vilje. Meningen var jo, at jeg skulle tilintetgøres, elimineres.