Hensyn og respekt

Mit projekt i livet er at formidle en ny måde at være menneske på, hvor sjælen kommer i spil, og hvor en guddommelig lovmæssighed kommer i spil.

Denne måde at være menneske på vil betyde, at vi ikke længere lader os styre af instinktet, som vi har arvet fra evolutionen.

Vi har stadig brug for instinktet, som holder vores fysiske system og konstitution på plads. Men instinktet skal ikke længere være styrende i menneskelig adfærd.

Vi er i en overgangsfase, hvor kun en meget lille promilledel har en fornemmelse af, hvad det hele handler om, og hvad sjælen kan.

Hovedparten er stadig styret af det dyriske instinkt, som betyder, at hårdhed og kynisme virker ind i alle menneskelige relationer. og gør os syge og uligevægtige.

Så længe vi er så dybt indgroede i dyrisk adfærd, har vi brug for adfærdsregulerende foranstaltninger, hvor hensyn og respekt er to af de vigtigste i vores adfærd.

Helt fra begyndelsen af mit forfatterskab har disse to begreber været tilbageværende i definitionen af, hvad menneskelighed og ordentlighed handler om.

Dels har jeg i mit eget liv oplevet fraværet af de to begreber i mange helt afgørende situationer, som med en anderledes håndtering ville have medført, ja netop, hensyn og respekt.

Dels er det et godt udgangspunkt for enhver situation, som vi måske ikke lige ved, hvordan vi skal håndtere. Hvis vi er i tvivl, kan vi altid udvise hensyn og respekt. Det er lige så enkelt, som det er sagt.

Begreberne lægger sig tæt op af, hvad der bliver formuleret i min menneskelige grundlov. Når det er nødvendigt at udtrykke det skarpt, skyldes det, at mange mennesker ikke umiddelbart er i stand til at forstå, at det skulle være nødvendigt.

For mit eget vedkommende har jeg oplevet meget smerte, der kunne have været undgået, hvis de to fænomener havde været indeholdt som noget selvfølgeligt i attituden hos de involverede personer.

Det står jo ikke beskrevet nogetsteds, at man bør være mere tilbageholdende med at vise den hårde side af sit væsen. Derfor er der også mennesker, der ikke kan forstå det.

Hensyn og respekt bevæger sig ind i de rum eller mellemrum, som findes i menneskeligt samvær.

Nogle mennesker tager groft sagt kun hensyn til deres allernærmeste.

Og respekt er noget, man skal gøre sig fortjent til. Den er måske nem at miste.

Respekt og hensyn er også noget, vi vinder, som vi måske gør os fortjent til.

Menneskevæsenet uden en sjæl eller uden ret meget sjælskontakt udviser ikke naturligt de to fænomener, eller gør det meget kalkuleret. Eller meget betinget. Du får respekt, hvis du viser respekt! Jeg viser dig hensyn, hvis du viser mig det! Det er ikke særligt sundt at tænke sådan, men for nogle mennesker er det en del af deres naturlige adfærd, der vist ikke kan kaldes særligt venlig.

Måske kan vi udtrykke det sådan, at vi har nemmere ved at få sjælskontakt, hvis vi altid bestræber os på at lade de fænomener indgå i vores naturlige adfærd.

Hensyn og respekt angår det hele menneske. Det handler også om, hvordan vi bliver behandlet af andre.

Vi ved godt med os selv, hvornår vi har det godt med os selv, også om andre behandler os godt. Vi kan mærke det langt ind.